Annonce
Billund

Jacob vil overraske med sneglemur: - Kunst er for alle

Jacob har arbejdet på sin sneglekonstruktion i fem uger - nogle dage 10-12 timer dagligt, andre dage knap så lang tid. Foto: Lise Nørgaard
I fem uger har 33-årige Jacob O Henry fra København arbejdet uafbrudt på sit første rigtige kunstværk i Deep Forest Art Land ved Sdr. Omme. Oplevelsen har været intens for ham - ikke mindst på grund af de mange mennesker, han har mødt og talt med.
Annonce

Sdr. Omme: I de seneste fem uger har Jacob O Henry oplevet at få en spontan overførsel på mobilpay, fordi afsenderen syntes, at han var alt for tynd. Han har fået flødeboller og energibarer forærende. Han har fået en stor krammer - stik mod alle corona-retningslinjer.

Jo, i skovens dybe stille ro i Deep Forest Art Land, der over sommeren har været et yndet udflugtsmål ikke mindst for lokale, er der sket lidt af hvert for den netop færdiguddannede kunstner fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, Jacob O Henry.

Her har han arbejdet på en stor, muret sneglekonstruktion, og gaver, mad og omsorg er kun en del af det, han nu tager med sig derfra.

- Der er opstået så mange relationer undervejs. Der har været en ældre dame tre gange for at holde øje med, om det gik fremad, smiler Jacob, der også er blevet kontaktet af en virksomhedsdirektør, som han nu samarbejder med. Han har også mødt en far og søn, der kom forbi og lavede en film med drone omkring kunstværket - og de skal med til ferniseringen.

Arbejdet har været hårdt og krævende for Jacob, der fra begyndelsen har gjort en dyd ud af, at han selv skulle have fingrene ned i alle processer.

Jacob O Henry finder inspiration i naturen. Nok har han mødt mange mennesker, men han har også nydt mange stille morgener og aftner, hvor der kun har været fuglefløjt og ro. Foto: Lise Nørgaard

Alligevel har han taget sig tid til at snakke med forbipasserende på udflugt i det stadigt noget ukendte naturland nord for Sdr. Omme, der udover skøn natur også kan vise 80 forskellige kunstværker frem på en rute på 3 1/2 kilometer.

Annonce

Ingenting og alting

- Jeg har mødt hr. og fru Danmark, og vi har talt om kunst, lidt om mig og lidt om dem, og jeg har vist dem, hvor de har kunnet spise deres madpakker, fortæller Jacob, der nu er færdig med sit kunstværk. Dét i sig selv mangler dog stadig noget - nemlig slyngplanterne rådhusvin, der skal plantes og slynge sig op af murene over tid.

Og Jacob kunne ikke være mere tilfreds. Til byggeriet har han brugt helt almindelige fundamentsten, som man ville bruge til et almindeligt parcelhus.

- Jeg vil gene lege med det, der overhovedet ikke er æstetisk og gøre det mere æstetisk og organisk. Jeg kan godt lide bevægelsen i en fast konstruktion, og det er blevet helt fantastisk, konstaterer Jacob, der med sit skovbyggeri gerne vil skabe mystik, overraskelse og spørgsmål. Udenpå er konstruktionen grå og kedelig.

Jacob har leget med begreberne ingenting og alting i sin sneglekonstruktion. Foto: Lise Nørgaard

- Den røber ingenting, før man går ind i den, forklarer Jacob, mens en børnefamilie på tur træder ind i det indre rum, der modsat ydersiden er hvid og åbner sig op mod trækronerne, mens underskoven er lukket ude.

- Her er ingenting herinde, lyder det fra familien indeni, og lidt efter går de ud igen.

Annonce

Et pissoir?

Jacob smiler, for det er helt rigtigt. Der er ingenting, og så er der alligevel det hele. For rummet skal åbne op mod trætoppene, og lyset har sin egen vandring i takt med dagens timer på væggene, og akustikken i rummet er helt særlig.

- Og der er jo også de mennesker, der går ind i rummet, tilføjer Jacob, der henter sin inspiration i naturen og derfor gerne vil arbejde i naturen.


Jeg vil gerne fremhæve det mystiske, for det er jo i sidste ende det, vi bliver draget af, og det, der overrasker os positivt.

Jacob O Henry


At kunstværket ikke står på første parket synligt for alle er mindre vigtigt. Det handler for ham om at trigge dem, der kommer, overraske dem og gøre dem nysgerrige.

Jacob har talt med op mod ti mennesker hver dag, mens han har arbejdet - han er blevet konfronteret med, om han arbejdede på et pissoir og haft spændende reaktioner på sin kunst - uden han selv har sagt noget om den dybere mening.

At arbejde i skoven har været en meget speciel oplevelse for Jacob - og noget helt andet end at gå på kunstakademi. Det har været forfriskende. Foto. Lise Nørgaard

Ikke én gang har han snakket med forbipasserende om coronavirus. Nok har radioen kørt i baggrunden, men det har ikke været et samtaleenme, og Jacob har nydt at møde mange forskellige mennesker - ikke mindst efter seks år på akademi. For kunst er for alle - ikke kun for nogle, og om man får et spørgsmål eller et svar ud af det, man ser, er ikke det vigtigste i verden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Det er for tidligt at glæde sig over smittetal, mener Mølbak

Annonce