Annonce
Esbjerg

Jagerfly, virtuel reality og mesterskaber i klimadebat: Energiens Folkemøde skal være folkeligt

Ved Energiens Folkemøde bliver der ved hjælp af virituel reality blandt andet mulighed for at komme med op i en havvindmølle. Derudover byder programmet på flere prominente gæster, samt muligheden for at sidde i cockpittet på et F16-fly. Foto: André Thorup
Til september bliver der for anden gang afholdt Energiens Folkemøde i Esbjerg. Denne gang finder arrangementet sted i helt nye rammer på torvet, og så har man forsøgt at sammensætte et mere ambitiøst og folkeligt program. Man kan blandt andet få lov til at sidde i et F-16-kampfly og så bliver der mulighed for at deltage i debatten om fremtidens energiformer.

ESBJERG: ”I år skal det være mere folkeligt!”

Sådan lyder parolen fra Niels Aage Giversen, der er en af idemændene bag Energiens Folkemøde, som den 18. og 19. september for anden gang bliver afholdt i Esbjerg.

Og det er en af de helt centrale årsager til, at man i år har valgt at afvikle begivenheden på byens allermest centrale plads, torvet.

Her kan gæsterne se frem til et program spækket med ambitioner, debat, kendte ansigter og noget for enhver smag og alder.

Et af årets helt store scoop og tilløbsstykker bliver muligheden for at få lov til at sidde i cockpittet på et F-16-jagerfly, der kommer til at stå ved indgangen til torvet fra Kongensgade. Og så vil der være mulighed for at komme op i en kæmpe havvindmølle ved hjælp af Virtuel Reality-briller.

Derudover er der sammensat et program med masser af debat om fremtidens klima- og energipolitik, besøg af flere kendte politikere, samt konkurrencer for børn og unge.

- Vi forsøger i år at gøre programmet mere folkeligt og tilgængeligt for den brede befolkning. Vi vil gerne leve op til navnet, folkemøde. Og derfor er vi både flyttet ned til torvet, men vi har også skabt et program, hvor der burde være noget for hele familien, siger Niels Aage Giversen.

Annonce

Om Energiens Folkemøde

Startede i 2018, hvor begivenheden blev afholdt på den såkaldte Rio-grund i Esbjerg.

Det var Jan Christensen, Per Andersen og Niels Aage Giversen, der fik ideen til folkemødet.

I år er Energiens Folkemøde flyttet til torvet.

Blandt deltagerne er Aalborg Universitet, Ørsted, Semco og Flyvevåbnet, der stiller op med et F16-fly.

Man kan læse mere på folkemødets hjemmeside: http://www.energiensfolkemode19.com/

Vil åbne folks øjne

Energiens Folkemøde blev for første gang afholdt sidste år på den såkaldte Rio-grund på hjørnet af Torvegade og Danmarksgade, men i år er man altså flyttet til større og mere ambitiøse omgivelser.

Det var Jan Christensen, Per Andersen og Niels Aage Giversen, der i sin tid tog initiativet til folkemødet fordi de ønskede at sætte et større fokus på byen som Danmarks energimetropol.

Sidste års begivenhed havde stort fokus på energisektoren og branchen som helhed, og selv om det var en succes, har man gjort sig en række værdifulde erfaringer, der skal gøre årets folkemøde endnu bedre.

Derfor tilstræber man, at der er en lang række stande på torvet, hvor publikum både kan blive klogere og underholdt. Også som noget nyt er både klima og miljø med på programmet.

- Vi vil åbne folks øjne for mulighederne og udfordringerne i den grønne omstilling, og gøre opmærksom på både uddannelses- og jobmulighederne her i byen, og så er en del af ideen jo også at få Esbjerg sat på landkortet og markere, at vi står stærkt på energiområdet, siger Niels Aage Giversen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce