Annonce
Billund

Jagten på rotter i Borgergade fortsætter

Bygningen er faldefærdig og trænger til en kærlig hånd. Foto: Martin Ravn

Rottejagten i Borgergade 17 i Grindsted fortsætter. Nu er der sat et vildtkamera op for at se på aktiviteterne weekenden over. Ny gift er spist, oplyser beboer.

Grindsted: Rottebekæmpelsen i Borgergade 17 fortsætter. Det oplyser beboer Tove Lind Sørensen, der har fået ny gift sat op - og det er der allerede blevet spist en god del af. Dertil har hun fået sat et kamera op på loftet, som skal være der weekenden over og spotte eventuel aktivitet.

- Rottemanden henter det på mandag. Jeg ville også gerne have sat flere fælder op, siger 60-årig Tove Lind Sørensen, der gerne så, at der skete endnu mere, da hun i syv måneder har døjet med rotter i sin lejlighed på 2. sal i Borgergade 17.

Ole Johnsen, Billund Vand, bekræfter, at der er blevet sat et vildtkamera op på loftet, for netop på loftet bliver der ifølge rottefængeren på stedet ikke spist så meget af giften som andre steder.

Siden nytår har han været på besøg fire gange, og der er fanget tre rotter på stedet.

- Vi hjælper så godt, vi kan, og jeg ved, at Billund Kommune er løbende i kontakt med udlejer og følger op på det, siger Ole Johnsen.

Annonce

Rotter

Sidste år blev der fanget ni rotter på en weekend i Borgergade 17. Hvor mange, der er fanget i alt, vides ikke, men ifølge Tove Lind Sørensen er det mange.

Billund Vand oplyser, at de har været i lejligheden/ huset 26 gange på et år.

Lejligheden under Tove Lind Sørensens lejlighed er netop blevet udlejet - lejer kendte ikke til rottesagen og er siden blevet informeret om det. Lejligheden er blevet gennemgået af Tove Lind Sørensen og den nye lejer, og de har ikke fundet spor fra rotterne her.

Tove er i øjeblikket frivillig i Jydepotten. Hun er på kontanthjælp og har været sygemeldt efter blandt andet en operation. Foto: Martin Ravn

Rotte under håndvasken

JydskeVestkysten skrev forleden om Tove Lind Sørensens boligforhold. På et tidspunkt var hun blevet meddelt af rottefængeren, at der ikke var flere rotter på adressen.

Samme dag var der dog en nyfanget én af slagsen i hendes køkkenskab under håndvasken.

Billund Kommune har oplyst, at man har været i dialog med udlejer, som har gjort, hvad kommunen har bedt ham om. Kloakken blev blandt andet gravet op i Tove Lind Sørensens baggård i efteråret, men problemet er der stadig.

En rotte i køkkenskabet. Det var gevinsten for blot et par uger siden i Tove Lind Sørensens lejlighed. Den er fanget under hendes køkkenvask og er blot en unge, men hvor der er unger, er der også voksne rotter, har Tove Lind Sørensen fået at vide. Foto: Martin Ravn

Ejer lægger på

JydskeVestkysten har endnu en gang forsøgt at få fat i udlejer, som er Rex Ejendomme ApS på Sjælland. Vi vil gerne spørge om, hvad firmaet fremadrettet vil gøre for at bekæmpe rotterne og vedligeholde bygningen. Vi ville også gerne spørge om, hvorvidt bygningen får en ny vicevært, efter at Grindsted Ejendomsservice, der ellers havde opgaven, gik konkurs før jul, men ejeren har afvist at svare på spørgsmål.

Det er udlejer, der har ansvaret for, at viceværtforpligtelsen bliver opfyldt - med eller uden vicevært, og at bygningen er i orden.

Loftet på bygningen, hvor der er blevet sat ny gift op. Foto: Martin Ravn
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];