Annonce
Sport

Jan Bech spænder millionsikkerhedsnet ud under Brøndby

Jonas Skovbjerg Fogh/Ritzau Scanpix
Brøndbys hovedaktionær lover støtte på op til 53 millioner kroner til Brøndby og konverterer gæld til aktier.

Brøndby IF's hovedaktionær, Jan Bech Andersen, har igen erklæret sin økonomiske støtte til klubben, som fortsat ikke får regnskaberne til at hænge sammen.

På klubbens hjemmeside oplyser Brøndby, at Jan Bech Andersen har afgivet en erklæring om, at han frem til 30. september 2021 økonomisk vil støtte klubben "i det omfang det er nødvendigt" - dog maksimalt 53 millioner kroner.

Den støtte giver ro i Brøndby, som ifølge selskabsmeddelelsen dermed kan fortsætte på nuværende niveau.

- Ledelsen i Brøndby IF skønner, dette vil give sikkerhed for, at der vil være tilstrækkelig arbejdskapital til at opretholde det budgetterede aktivitetsniveau, lyder det fra klubben.

Samtidig har Jan Bech Andersen og aktionæren Torben Bjørn Christensen indvilget i at konvertere deres respektive tilgodehavender hos klubben til aktier ved den kommende planlagte aktieemission.

Dermed fjernes en stor del af selskabets gæld, men det betyder samtidig, at der ikke kommer ligeså mange millioner i kassen ved den kommende aktieemission.

Ved emissioner, hvor et selskab forsøger at rejse ny kapital, giver man ofte de eksisterende aktionærer mulighed for at købe nye aktier til en på forhånd aftalt kurs. Det kaldes en tegningsret.

Brøndbys aftale med Jan Bech Andersen er betinget af, at salget af tegningsretter til de nuværende aktionærer er begyndt senest 1. april.

Onsdagens tilsagn på begge fronter bringer selvsagt glæde hos Brøndbys administrerende direktør, Ole Palmå.

Men for ham er beløbsgrænsen i støtteerklæringen fra Jan Bech Andersen også vigtig i forhold til klubbens fremtid.

- Beløbsgrænsen på støtteerklæringen fra Jan Bech Andersen er et naturligt næste skridt i den forstand, at både vi og Jan ønsker et Brøndby IF i økonomisk balance, siger Palmå til brondby.com.

- De 53 millioner kroner, der kan komme i spil, er for at kunne afdække eventuelle udfald, der måtte komme i forhold til den kommende emissions provenu og de budgetforudsætninger, vi har lagt for de kommende år.

/ritzau/

Læs nyheden på Brøndbys hjemmeside
Læs selskabsmeddelelsen fra Brøndby
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Der bliver brug for hjælpepakker sommeren over

Meget tyder på, at vi nu er vidne til det største og mest voldsomme tilbageslag, der nogensinde er registreret i USA. Det skrev Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, i en økonomisk kommentar, organisationen med hovedsæde i den gamle Børsen-bygning i København sendte ud torsdag eftermiddag. Lige ovre på den anden side af gaden ligger Finansministeriet, hvor det torsdag formiddag på et pressemøde blev slået fast, at andet kvartal i år ser ud til at blive det sorteste kapitel i dansk økonomis historie. Til sammen tegner det et dystert billede, der gør det nødvendigt, at vi i et helt usædvanlig grad står sammen om at redde, hvad reddes kan i dansk erhvervsliv. De meget omfattende hjælpepakker rækker formentlig ikke. Derfor er det fornuftigt, at den socialdemokratiske regering torsdag indledte politiske forhandlinger om et såkaldt serviceeftersyn af hjælpepakkerne. Finansminister Nicolai Wammen sagde efter pressemødet, at han kunne forestille sig en forlængelse af hjælpepakkerne til 9. juli. Men det er ikke usandsynligt, at det ikke engang er lang tid nok, hvis ikke for mange ellers sunde virksomheder dør af pengemangel. Det er desværre realistisk, at hjælpepakkerne helt eller delvist skal vare sommeren over for at få den ønskede effekt. Blandt de mange årsager er den hurtigt voksende krise i USA og den meget langsomme genåbning af Danmark. USA er vores største eksportmarked, som op imod 900.000 danske job er direkte eller indirekte afhængige af, så den amerikanske nedtur kan ramme danske virksomheder meget hårdt. Dertil kommer, at regeringen valgte den dyreste løsning, da første fase af genåbningen blev meddelt i mandags. Eksperter præsenterede regeringen for tre mulige modeller for en genåbning. Den valgte model vil ifølge tænketanken Kraka koste et månedligt tab på 14 milliarder kroner, mens mellemløsningen ville have været fem milliarder kroner billigere uden, at den nødvendigvis havde kostet flere menneskeliv.

Annonce