Annonce
Sport

Jan Bech spænder millionsikkerhedsnet ud under Brøndby

Jonas Skovbjerg Fogh/Ritzau Scanpix
Brøndbys hovedaktionær lover støtte på op til 53 millioner kroner til Brøndby og konverterer gæld til aktier.

Brøndby IF's hovedaktionær, Jan Bech Andersen, har igen erklæret sin økonomiske støtte til klubben, som fortsat ikke får regnskaberne til at hænge sammen.

På klubbens hjemmeside oplyser Brøndby, at Jan Bech Andersen har afgivet en erklæring om, at han frem til 30. september 2021 økonomisk vil støtte klubben "i det omfang det er nødvendigt" - dog maksimalt 53 millioner kroner.

Den støtte giver ro i Brøndby, som ifølge selskabsmeddelelsen dermed kan fortsætte på nuværende niveau.

- Ledelsen i Brøndby IF skønner, dette vil give sikkerhed for, at der vil være tilstrækkelig arbejdskapital til at opretholde det budgetterede aktivitetsniveau, lyder det fra klubben.

Samtidig har Jan Bech Andersen og aktionæren Torben Bjørn Christensen indvilget i at konvertere deres respektive tilgodehavender hos klubben til aktier ved den kommende planlagte aktieemission.

Dermed fjernes en stor del af selskabets gæld, men det betyder samtidig, at der ikke kommer ligeså mange millioner i kassen ved den kommende aktieemission.

Ved emissioner, hvor et selskab forsøger at rejse ny kapital, giver man ofte de eksisterende aktionærer mulighed for at købe nye aktier til en på forhånd aftalt kurs. Det kaldes en tegningsret.

Brøndbys aftale med Jan Bech Andersen er betinget af, at salget af tegningsretter til de nuværende aktionærer er begyndt senest 1. april.

Onsdagens tilsagn på begge fronter bringer selvsagt glæde hos Brøndbys administrerende direktør, Ole Palmå.

Men for ham er beløbsgrænsen i støtteerklæringen fra Jan Bech Andersen også vigtig i forhold til klubbens fremtid.

- Beløbsgrænsen på støtteerklæringen fra Jan Bech Andersen er et naturligt næste skridt i den forstand, at både vi og Jan ønsker et Brøndby IF i økonomisk balance, siger Palmå til brondby.com.

- De 53 millioner kroner, der kan komme i spil, er for at kunne afdække eventuelle udfald, der måtte komme i forhold til den kommende emissions provenu og de budgetforudsætninger, vi har lagt for de kommende år.

/ritzau/

Annonce
Læs nyheden på Brøndbys hjemmeside
Læs selskabsmeddelelsen fra Brøndby
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Annonce