Annonce
Billund

Jan lukker Lygten i Grindsted efter 19 år

Lasse Kragh, Jan og Morthen Jepsen Jensen foran Café Li'Glad, der nu bliver udvidet med flere aktiviteter. Arkivfoto: René Lind Gammelmark

Onsdag den 31. maj lukker værtshuset Lygten, og alle aktiviteter flytter i Café Li'Glad i Borgergade. Hvad der præcist skal ske, vil Jan og Morthen Jepsen Jensen arbejde på i den kommende uge.

Grindsted: Den sidste fadøl er blevet skænket på værtshuset Lygten i Grindsted.

Fremover flyttes alle aktiviteter til Café Li'Glad i Borgergade. Det fortæller Jan Jepsen Jensen, der glæder sig til at bruge energien ét sted.

- Vi vil gerne bruge vores krudt ét sted. Vi ejer selv bygningen, så vi kan selv gøre noget, når noget skal laves, forklarer Jan Jepsen Jensen, der også ønsker at gøre Café Li'Glad, der i dag fungerer som et komplet diskotek, mere synligt i gaden med flere aktiviteter. Måske en kaffe- eller juicebar.

Annonce

Nye åbningstider

Hvad det præcist bliver, vil Jan Jepsen Jensen ikke sætte ord på endnu.

- Vi tager én ting ad gangen. Vi har ikke planlagt noget 100 procent endnu. Nu skal vi have varelageret flyttet og have ryddet op. Det vil vi se på i næste uge, siger Jan Jepsen, der blandt andet vil se på nye åbningstider.

- Det her ændrer ikke på konceptet fredag og lørdag nat, men der bliver mulighed for at åbne for noget mere, siger Jan Jepsen Jensen, der på lørdag kan præsentere pladeaktuelle Specktors i Borgergade.

Det er fortsat 20-årige Morthen Jepsen Jensen, der står for den daglige drift, mens Jan Jepsen Jensen er tovholder på projektet.

- Det er en god kombination, at Morthen ved, hvad der rører sig, og jeg har erfaringen, siger Jan Jepsen Jensen, der har drevet Lygten i 19 år og været i branchen i 31 år.

Han ved ikke, hvad der fremover skal ske med bygningen eller lokalerne, hvori Lygten har haft til huse, eller om nyt er på vej.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce