Annonce
Billund

Jan sikrer luksusbehandling til fodboldholdet: Tirsdag aften fik han en overraskelse

Holdleder Jan Arnskov Holmberg blev forleden ved kampstart overrasket af sine serie 4-spillere på Krogager Stadion. Der var klapsalver og et par gaver fra klubben som tak for hans 25 år som frivillig. Foto: Jacob Schultz
Serie 4-spillerne i Krogager Boldklub mangler aldrig noget. Jan Arnskov Holmberg har sørget for, at deres trøje er vasket, og der er en kold øl efter kampen. Forleden fik han en tak for at have været frivillig i 25 år.

Stenderup-Krogager: Det er en varm sommeraften. På fodboldbane på Krogager Stadion spiller to børnehold kamp mod hinanden. Familie sidder på bænke og tæpper ved sidelinjen.

Lidt længere fra klubhuset er der gang i opvarmningen. Serie 4-spillerne fra henholdsvis Grindsted og Krogager skyder bolde mod hinanden, og der bliver løbet lidt frem og tilbage. Her er ikke så mange ved sidelinjen, men der er dog én vigtig person.

Dommeren gør klar til at sætte spillet i gang, og spillerne bevæger sig ind mod midten af banen. Så stiller de sig op i en lang række.

Annonce

- Holmberg, Holmberg, bliver der råbt.

Jan Arnskov Holmberg bevæger sig ind på banen. Hvad han ikke ved, er, at han her inden kampstart skal have en kort hyldest. Han får en tak for at have været frivillig i 25 år, og så får han en gave: To fodboldtrøjer, lavet specielt til ham.

Luksus til spillerne

Jan Arnskov Holmberg er en ægte ildsjæl. Han er holdlederen, der sørger for, at alt praktisk er i orden rundt om serie 4-spillerne. Han vasker trøjerne, arrangerer afstemning til kampens spiller og sikrer kolde øl til alle.

Gaverne var to trøjer. Der var en klubtrøje med autografer og en særlig 25 års-jubilæumstrøje. Foto: Jacob Schultz

- At have ham som holdleder er virkelig en luksus for alle spillere, skrev hans søn, Ronnie Holmberg, i en mail, da han inviterede avisen ud til overrækkelsen.

Jan Arnskov Holmberg

  1. 59 år.
  2. Er kæreste med Hanne Nymark, der er grillmutter for fodboldseniorerne.
  3. Frivillig i Krogager Boldklub gennem 25 år. I dag arrangerer han fodboldstævner for børn, er holdleder for seniorhold og er næstformand.
  4. Far til Tanja på 31 år, Ronnie på 26 år og Patrick på 18 år. Har tre børnebørn.
  5. Fortæller, at de to ældste børn oplevede ham som en hård træner. Hans egne børn skulle ikke have særbehandling.

Jan Arnskov Holmberg erkender det blankt.

- Der mangler ingenting. Der er nogen, der siger, at det er i overkanten, siger han og ligner en, der mest af alt tager det som en ros.


At have ham som holdleder er virkelig en luksus for alle spillere.

Ronnie Holmberg om sin far og holdleder


For ham er fodbold en familieting. Ældste søn, Ronnie, er på banen, yngste søn, Patrick, er linjedommer og livescoreindberetter, og kæresten, Hanne Nymark, er grillmutter og sørger for en grillet pølse til alle spillerne efter kampen. Nogle gange får modstanderne også en pølse med.

For Jan Arnskov Holmberg er det vigtigt med en-halvanden times hygge efter kampen.

Annonce

Stadion syv dage om ugen

Jan Arnskov Holmberg var selv fodboldspiller som ung. I Hejnsvig. Så Krogager var ærkefjenden, som bare ikke måtte vinde. Nogle af modstanderne fra den tid kender han stadig - han møder dem jo i Stenderup-Krogager, som han flyttede til i 1986.

For 25 år siden var han ældste børn så store, at de begyndte til fodbold, og Jan Arnskov Holmberg blev træner. Det førte til et stort engagement i klubben, og han begyndte også at se seniorholdenes kampe. Efter få år blev han derfor spurgt, om han ville være holdleder.

Jan Arnskov Holmberg følger kampen fra sidelinjen - som han nu har gjort i ganske mange år. Foto: Jacob Schultz

I den tid sagde han ja til alle opgaver i klubben, han blev tilbudt. Det betød, at der var perioder, hvor han var på stadion syv dage om ugen. Det fik ham til at opgive trænergerningen.

- Det blev rigeligt, konstaterer han.

Grindsted i hvidt spiller mod Krogager i grønt. Foto: Jacob Schultz

Men boldklubben får dog stadig masser af timer ud af den lokale ildsjæl. Han er også næstformand i klubben, og han arrangerer børnefodboldstævner.

Hjertet er i Krogager Boldklub, og han er ikke i tvivl, hvis modstanderen hedder Hejnsvig:

- Møder vi Hejnsvig, så skal vi vinde, siger han.

En klapsalve for holdlederen. Foto: Jacob Schultz
Annonce
Billund For abonnenter

Pladskrævende butikker holdes væk fra midtbyen: Derfor må sengebutik gerne åbne i Borgergade

Danmark

Tirsdagens coronatal:Yderligere 810 personer er testet coronapositive

Annonce
Annonce
Annonce
EfB

JV erfarer: Målmand er færdig hos EfB, der har mulig hollandsk afløser til prøvetræning

Sydjylland For abonnenter

Elever tog kvælertag, uddelte blå mærker og sparkede Charlotte: Alligevel fortsætter hun som speciallærer

Aabenraa

Hjulspin og ræs skræmmer turisterne væk fra lystbådehavnen: Nu vil du oftere støde på politiet i området

Erhverv

Skal du ud og spise i Flensborg? Flere restauranter kræver stadig test, selvom myndighederne har lempet reglerne

Haderslev For abonnenter

Offer for knivstik flygtede gennem Knud-Eriks lejlighed: Det hele var ret chokerende

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Billund

Nyt bosted i landsby er godkendt - inden længe begynder jagten på en lang række medarbejdere

Sydjylland

Tommy Ahlers stopper i Folketinget: For meget spil og for få visioner

Danmark

Jimmy er manden bag dramatisk ugleredning: - Selvom man er stor og skaldet og har masser af tatoveringer, kan man godt være blød indeni

Haderslev For abonnenter

Dødsulykke: Frontalt sammenstød skete i den dræbtes side

Tønder For abonnenter

Fra Moldova med kærlighed: Alina og Denis er flyttet ind i et nedbrændt hus, og nu stiller hun op til kommunalvalg

Nordtyskland

Kæmpe lettelse: De fleste i grænselandet er undtaget fra Tysklands nye krav om test

Annonce