TØNDER: Dansk Folkeparti Tønder har på sin generalforsamling valgt Jan Voss Hansen som ny spidskandidat til kommunalvalget til november næste år.
Generalforsamlingen blev afviklet lørdag. Formand for Dansk Folkeparti Tønder, Lene Baggesø Fruerboel, fortæller, at det lykkedes at afvikle mødet trods corona-krisen.
- Jeg utrolig glad for, at det lykkedes at afholde vores generalforsamling trods Covid19. Det krævede megen omtanke og særlige tiltag, som heldigvis var afspejlet i et godt fremmøde til vores opstillingsmøde til spidskandidat samt generalforsamling 2020, siger hun i en pressemeddelelse.
Masser af erfaring
Formand Lene Baggesø Fruerboel beskriver Jan Voss Hansen som en velfunderet politiker med både kommunale og landspolitiske erfaringer, henholdsvis fra socialudvalget - sundhedsudvalget og fra sin nuværende formandspost i arbejdsmarkedsudvalget og som medlem af repræsentantskabet i Kommunernes Landsforening (KL).
- Jeg ser frem til samarbejdet med vores nyvalgte spidskandidat, Jan Voss Hansen. Efter sommerferien vil bestyrelsen og spidskandidaten arbejde med strategien for den kommende valgkamp, siger Lene Baggesø Fruerboel i meddelelsen og fortsætter:
- Med dette valg af spidskandidat vil bestyrelsen også have tiden til at inddrage vores medlemmer i bud på mærkesager som appellerer til forskellige aldersgrupper, fagområder og køn.
Mavefornemmelse
På generalforsamlingen fik DF sammensat den nye bestyrelse, som fik et nyt medlem, nemlig Niels J. Hattens fra Møgeltønder. Ligeledes gav det et genvalg til Natascha Strüwing samt Jan Voss Hansen som næstformand.
Men er den nye spidskandidat også et bud på en borgmesterkandidat?
- Det har vi endnu ikke taget stilling til. Vi afventer at den nye bestyrelse samles, samt hvordan den politiske situation i Tønder udvikler sig, siger formanden.
Lene Baggesø Fruerboel, fmd. Dansk Folkeparti TønderJeg ser frem til samarbejdet med vores nyvalgte spidskandidat, Jan Voss Hansen. Efter sommerferien vil bestyrelsen og spidskandidaten arbejde med strategien for den kommende valgkamp.