Annonce
Tønder

Jan Winther besejrede 5-dobbelt danmarksmester

Jan Winther med hunden Plet. Foto: Emma Kirstine Kejser

Jan Winther, der er vokset op i Højer, og i dag bor i Fredericia, blev for få uger siden Danmarksmester i luftskydning for handicappede.

HØJER: Jan Winther på 39 år troede ikke selv ret meget på sejren, da han i april tog til Næstved for at deltage i DM i skydning for handicappede. Han skulle nemlig op imod den 5-dobbelte danmarksmester, og derfor så Jan Winthers chancer ikke store ud.

Efter 32 år med skydning, er guldmedaljen hans første, og ikke en han havde regnet med at vinde.

- Da det gik op for mig, at jeg havde skudt bedst, vidste jeg slet ikke, hvad jeg skulle sige eller tænke. Folk klappede, og selvom det var et stort øjeblik, gik der noget tid, før det virkelig gik op for mig, at jeg havde vundet, fortæller han ved hjælp af søsteren, der er tolk.

Jan Winther er nemlig døv.

Annonce

Trinbræt til drømmen

Fordi Jan Winther sidder i kørestol, er der ting, han aldrig kommer til.

Sådan var det også i barndommen, hvor han som 8-årig drømte om at gå med faderen på jagt.

- Jeg kunne jo ikke komme med på grund af kørestolen. Det kunne ganske enkelt ikke lade sig gøre. Derfor begyndte vi at snakke om, at jeg skulle gå til skydning. Og så tog det ligesom fart derfra, forklarer Jan Winther.

Siden har han været medlemmer af flere forskellige skydeforeninger, både i Kolding og senest i Vejle. Sejren ved DM har kun givet Jan Winther blod på tanden efter mere.

- Det ville jo være fantastisk, hvis jeg over sæsonen kunne få point nok, til at jeg kunne deltage ved De Paralympiske Lege. Nu er drømmen om DM-guld nået, så dét er det næste trin, siger han og smiler. Denne gang behøvede søsteren ikke oversætte for ham.

Hunden er med overalt

Jan Winther har ingen børn, men han har hunden Plet, der er med ham overalt. Han tager den da også på skødet, da han skal hente sin guldmedalje i sin bil.

- Altså jeg går tur med Plet hver dag, men det er så hyggeligt med hunden på skødet, forklarer Jan Winther gennem søsteren.

Og ligesom Plet er hans trofaste følgesvend, så er skydningen det også. Han har ingen forestilling om, at det er noget han holder op med foreløbig.

- Det bliver jeg ved med til jeg bliver rigtigt gammel. Mon ikke riflen skal med mig i graven, siger han med et stort smil.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

IS-medlem er inderligt uvelkommen

Et tidligere medlem af Islamisk Stat ankom mandag til Danmark, og blev straks anholdt. Manden har siddet fængslet i Tyrkiet, men blev sendt til Danmark på begæring af de danske myndigheder. Formentlig skal man være jurist for at forstå, hvorfor Danmark har bedt om at få den pågældende udleveret. Han er inderligt uvelkommen. Manden er den 28-årige Ahmad el-Haj. Han er af palæstinensisk oprindelse, men ærgerligt nok udelukkende dansk statsborger. Passet kan han derfor ikke miste. Trods det danske pas er det naturligvis grotesk at påstå, manden er vendt hjem. Danmark er ikke et hjem for mennesker, der har vendt os ryggen og direkte kæmpet mod landets interesser. Justitsminister Nick Hækkerup er blevet kritiseret for at lægge pres på domstolene i sagen om den den udleverede. Ministeren har nemlig sagt, at manden forhåbentlig bliver dømt for de forbrydelser, han har begået. Kritikken kommer fra De Radikale og Enhedslisten. Strengt taget har de ret i, at det ikke er en ministers, men domstolenes opgave at vurdere, om en sigtet er forbryder eller ej. Men ikke desto mindre er Nick Hækkerups spontane reaktion absolut forståeligt. Så skulle en domstol kende den pågældende skyldig, sker det forhåbentlig efter straffelovens paragraf 114. Den såkaldte terrorparagraf åbner nemlig mulighed for fængsel på livstid. Sanktionen er aldeles passende, hvis den 28-årige skulle vise sig at have deltaget i Islamisk Stats uhyrlige forbrydelser. Måtte han i givet fald aldrig komme på fri fod eller i hvert fald sidde i fængsel, til han er en meget gammel mand ligesom den firedobbelte politimorder Palle Sørensen. Han tilbragte 33 år bag tremmer. Ahmad el-Haj blev ifølge flere medier hårdt såret under et bombeangreb og sidder i kørestol. Han har fortalt Weekendavisen, at han inderligt fortryder sine handlinger. I betragtning af de konsekvenser hans indsats for Islamisk Stat har haft for ham selv, er det såmænd ganske muligt. Nogen formildende omstændighed er det imidlertid ikke.

Annonce