Annonce
Erhverv

Jarlov: Danske Bank-sag truer hele finanssektoren

Erhvervsminister Rasmus Jarlov er ikke overrasket over de nye oplysninger om, at 960 milliarder kroner er strømmet gennem Danske Banks estiske filial.

Danske banker kan få et dårligt image over hele verden, siger erhvervsministeren om nye hvidvaskoplysninger.

Danske Banks hvidvasksag kan skade hele den danske finanssektor, lyder det fra erhvervsminister Rasmus Jarlov (K).

Torsdag fortalte The Wall Street Journal, at samlede pengeoverførsler på 960 milliarder kroner bliver undersøgt i Danske Banks hvidvasksag.

Det er en del mere end det beløb, Berlingske tidligere har omtalt på 53 milliarder kroner.

Selv om beløbets størrelse ikke kommer bag på erhvervsministeren, så er han bekymret for, at sagen kan ende med at ramme alle danske banker.

- Det er skadeligt for den danske finanssektor, hvis ikke vi kommer til bunds i det her og får fjernet det dårlige image, der kan ramme danske banker, når en så stor sag rammer Danmarks største bank, siger Rasmus Jarlov.

Danske Bank er på trapperne med en intern undersøgelse af sagen om hvidvask, der er foregået i bankens estiske filial.

Det er i forbindelse med den undersøgelse, at 960 milliarder kroner bliver kigget efter i sømmene.

Pengene er blevet ført ind og ud af banken i perioden 2007-2015, men det er uvist, hvor stor en del af transaktionerne, der er relateret til hvidvask.

Sagen har under alle omstændigheder fået erhvervsministeren til at ønske yderligere stramninger som tilføjelse til den hvidvasklov, der blev vedtaget sidste år.

Blandt andet vil Jarlov sikre, at det bliver endnu nemmere at holde koncernledelsen i danske banker ansvarlig.

Og så vil han arbejde for, at Finanstilsynet får flere redskaber til at føre effektivt tilsyn med bankerne, så hvidvask hurtigt bliver opdaget.

- Selv om vi allerede har fået en ganske stram hvidvasklovgivning, så er det ekstra vigtigt, når vi har en sag af denne her størrelse, at der ikke er nogen, som er et sekund i tvivl om, at vi ikke tolerere hvidvask i Danmark, siger ministeren.

I forbindelse med den konkrete sag om Danske Bank vil finansordfører Rune Lund (EL) have myndighederne til at overtage hele undersøgelsen.

Jeppe Kofod (S), som er ordfører for Europa-Parlamentets Særlige Skattesnydsudvalg, mener, at Danske Bank må fremlægge alle oplysninger med det samme.

Men det vil ministeren ikke gå dybere ind i.

- Jeg mener, at Danske Bank skal samarbejde med de danske myndigheder om at komme til bunds i sagen.

- Og så synes jeg først og fremmest, at det er vigtigt, at myndighederne (Bagmandspolitiet, red.) får foretaget deres efterforskning, siger Rasmus Jarlov.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce