Annonce
Danmark

Jasmin: Jeg skulle have haft en plejefamilie allerede som baby

Det bedste for mig ville have været, hvis jeg var kommet til en fast plejefamilie, allerede da jeg var fem måneder gammel, siger Jasmin Heilmann, der nu er 18 og læser HF i Thisted. Foto: Lea Milakovic Hansen
Jasmin skulle ikke være vokset op hjemme hos sin mor i Thisted. Allerede da hun var baby, stod det nemlig klart, at det ikke var et hjem for et barn, mener hun

Jasmin Heilmann elsker sin mor, fordi hun er kærlig og vil hende det bedste. Men moren er også alkoholiker, har svigtet igen og igen og har givet Jasmin en svær start på livet.

Jasmin elsker sin far, for han kaldte hende sin lille prinsesse, og han mente det. Men hun har ingen erindring om, at faren nogensinde boede sammen med hende og moren. Husker ham som en hyggelig mand, der sad og drak på pubben med de andre fiskere. Han var der ikke.

Det er sådan, det er: Børn elsker deres forældre, og forældre elsker deres børn. Selv i de mest udfordrede familier. Og sådan er det også for Jasmin.

Alligevel mener hun ikke, at hun skulle være vokset op hjemme hos sin mor i Thisted. Allerede da hun var baby, stod det nemlig klart, at det ikke var et hjem for et barn, mener hun

- Jeg er sikker på, det ville have været bedst for mig, hvis jeg var kommet til en fast plejefamilie, allerede da jeg var fem måneder. Det ville have givet mig de faste rammer og den tryghed og sikkerhed, jeg havde brug for siger Jasmin Heilmann.

Annonce

Alkohol

60.000 har en far eller mor, der har været indlagt med en alkoholrelateret lidelse.

Børn af forældre med alkoholmisbrug bliver fjernet fra forældrene fem gange hyppigere end børn fra familier uden alkoholmisbrug.

Kilde: Blå Kors

Var en lille voksen

Hun er 18 år i dag, og hun har haft sit at bøvle med. Men hun er alligevel nået til et sted i livet, hvor mange ting fungerer. Hun deler en lejlighed med sin bedste veninde, Freya, og de går i samme klasse på HF i Thisted. De to har kendt hinanden lige siden de var helt små. Siden dengang, Jasmin tit kom over til hende og fik den tryghed hos Freyas familie, som hun ikke fik, når det var for kaotisk derhjemme. Det var dengang, Jasmin var en lille voksen, fordi hendes mor ikke rigtigt var den voksne.

- Min mor var kærlig, og hun puttede mig og krammede mig. Hun fik også smurt madpakke og sendt mig afsted. Men så kom vennerne, og så var de tit fulde, når jeg kom hjem fra skole. Jeg havde mange bekymringer, man ikke skal have, når man er et barn, siger Jasmin Heilmann.

Det var heller ikke grøntsager og bøf, der prægede menuen hjemme. Tit hentede Jasmin mad på grillen. Der var meget Jasmin forsøgte at holde styr på.

- Hvis vi skulle nogen steder med toget, og hun røg og drak, selvom man ikke måtte, var jeg bekymret. Og når hun faldt i søvn, skulle jeg jo sørge for at vække hende, så vi kom af ved den rigtige station, siger hun.

Kunne ikke komme i pleje

Hendes daværende kommune, Hanstholm, som nu er en del af Thisted Kommune, vidste godt, at den var gal hjemme hos Jasmin. Hun kom i såkaldt aflastning allerede fra hun var fem måneder. Det vil sige, at hun et par weekender om måneden boede hos en stabil og normal familie. Men det var ikke helt nok.

- Min mor ville faktisk gerne have, at jeg kom i permanent familiepleje, men det ville kommunen ikke, siger Jasmin Heilmann.

Hun husker, hvordan sagbehandleren var hjemme hos dem, hvor problemerne og morens fuldskab ikke var til at overse. Men der skete ikke noget fra kommunens side.

Først da Jasmin var ni år, kom hun til at bo hos plejefamilien på fuld tid, og det var den samme familie, som hun var i aflastning hos. En familie med et stort hjerte, som har gjort en stor forskel for hende, siger Jasmin i dag.

- Jeg har haft en god barndom der. Det blev lidt sværere som teenager, men det er vidst meget almindeligt, siger hun.

Det bedste for mig ville have været, hvis jeg var kommet til en fast plejefamilie, allerede da jeg var fem måneder gammel, siger Jasmin Heilmann, der nu er 18 og læser HF i Thisted. Foto: Lea Milakovic Hansen

En mors kærlighed

Der er også andre årsager til, at Jasmin kan se fremad og tør drømme om at flytte til Aalborg og blive klar til at gå på universitetet. Måske blive noget inden for kommunikation. En af dem hedder Freya og veninden, bofællen og klassekammeraten, som har været der lige siden, de var små.

Jasmin har også været en del af Lær for Livet arbejder for at styrke anbragte børns læring og livsduelighed. Et fast mentor fra programmet er også blevet en nøgleperson i hendes liv.

Men først og sidst er der også en mor og en far, som har elsket hende, selv om de var ret dårlige til at være forældre.

Faren døde for nogle år siden, og ud over Jasmin efterlod han sig 13 andre søskende og en stribe ekskoner og -kærester.

Og så er der moren.

- Jeg måtte skære forbindelsen til min mor i et års tid, fordi jeg ikke kunne klare at blive skuffet, hver gang hun igen ikke kunne være sammen, som de havde aftalt. Vi fik heldigvis kontakt igen, og hun betyder meget for mig. Jeg snakker i telefon med min mor hver dag.

Det bedste for mig ville have været, hvis jeg var kommet til en fast plejefamilie, allerede da jeg var fem måneder gammel, siger Jasmin Heilmann, der nu er 18 og læser HF i Thisted. Foto: Lea Milakovic Hansen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Støjplagede borgere raser over kampfly som aldrig før: Klager er næsten tredoblet på et år

Kommentar For abonnenter

Mens vi venter på motorvejen

Det er lidt med motorvejene, som det er med vindmøllerne. Vi vil sådan set rigtig gerne have dem, men de skal bare ikke ligge tæt på, hvor vi selv bor. De kritiske røster var klart i overtal, da der tilbage i sommeren 2017 blev sat gang i en offentlig høring af planerne omkring en ny midtjysk motorvej – populært kaldet for Hærvejsmotorvejen. Samme billede er der ved den igangværende høring i forbindelse med VVM-undersøgelsen Tilbage i 2017 var eksempelvis Bække Lokalråd og Bække Borgerforening særdeles klare i mælet i deres høringssvar, hvor én af sætningerne lød således: - Frygten er, at en motorvej - med eller uden afkørselsramper - vil sætte gang i en langsom, men sikker affolkning. Citat slut. Det er ikke noget at sige til, at frygten for en motorvej er til stede. Ikke mindst støjen fra tusindvis af biler, som vil passere forbi, giver anledning til betydelig utryghed hos mange. Dertil kommer også en motorvejs indiskutable indgriben på naturen og miljøet. Argumenterne fra utrygge borgere er ganske forståelige. Men som med meget andet, så er debatten omkring motorveje ikke udelukkende sort eller hvid. Motorvejene kan rent faktisk også bringe noget positivt med sig. Erhvervsudviklingen har ganske mange steder, hvor der er blevet etableret motorveje, vist sig at være positiv. Der er positive eksempler nok – selv inden for vores egen kommune. I Vejen, Brørup og Holsted taler udviklingen i erhvervslivet tæt ved motorvejen sit klart tydelige sprog. Danish Crowns slagteri i Holsted var med sikkerhed ikke blevet placeret i området, havde der ikke været en motorvej Også længere oppe i det midtjyske er der klare fortællinger om, at motorvejen klart kan bringe noget positivt med. I Ikast-Brande Kommune konstateres det, at motorvejene er med til at øge bosætningen og etablering af nye erhvervsvirksomheder. I Silkeborg er der også begejstring. I den midtjyske by er der knap et år efter åbningen af motorvejen for nogle få år siden sat rekord i salget af erhvervsjord. Om hærvejsmotorvejen overhovedet bliver til noget, vil blive afgjort inde på Christiansborg. Men i næste måned – mandag den 16. marts – har Vejdirektoratet inviteret til borgermøde i Vejen. Her vil der blive orienteret om VVM-undersøgelsen og de seks linjeføringer, som er bragt i forslag. To af linjeføringerne vil medføre ganske mange kilometer asfalt gennem Vejen Kommune – og vil også byde på to til- og frakørselsramper dels ved Bække og dels ved Gesten. Hvordan det modtages, må vi se tiden an. Men ud over den forståelige utryghed omkring støj og negativ indvirkning på natur og miljø så vil en ny motorvej også give nogle muligheder. GOD SØNDAG

Annonce