Annonce
Billund

Jazz i Trekanten med Dario og Aretha Franklin Tribute

Melissa Inya vil optræde som en del af "Aretha Franklin Tribute" i Billund. PR-foto
Den årlige jazzfestival i slutningen af august strækker sig over ti dage med koncerter i hele Trekantområdet - også i Billund og Grindsted.

Billund Kommune: For femte år i træk løber Jazz i Trekanten af stablen under Trekantområdets festivaluge fra fredag d. 23. august til søndag d. 1. september.

I Billund bliver der rig mulighed for at høre masser af skøn jazzmusik. I Billund samler Melissa Inya sangerinderne Karen Mukupa og Donna Cadogan og spiller sammen med et stort orkester hyldestkoncerten ”Aretha Franklin Tribute” på Byens Plads lørdag d. 24. august. Det sker i forbindelse med Fest på Byens Plads - en ny stor byfest i Billund med masser af aktiviteter i løbet af dagen.

I Grindsted er der også lagt op til en af de helt store musikalske oplevelser, når Dario Campeotto gæster Torvet sammen med Flensborg Kvartet fredag d. 30. august.

Foruden Grindsted og Billund vil der også være musikalske oplevelser i Kolding, Vejle, Fredericia, Middelfart, Haderslev og Vejen.

Annonce

Jazz i Trekanten

Festivalen består af over 120 jazzkoncerter i alle syv kommuner i Trekantområdet fra den 23. august til 1. september.

Hele programmet kan ses på www.jazzitrekanten.dk og på www.LiveJazz.dk

Årets hovednavn er den israelske komponist og kontrabassist, Omer Avital, der gæster Godset i Kolding fredag d. 30. august.

Billetter til denne og andre udvalgte koncerter kan allerede nu købes gennem jazzitrekanten.dk og livejazz.dk.

Trekantområdet, Kolding Kommune og Spar Nord fonden er hovedsponsorer, og festivalen modtager også støtte fra Statens Kunstfond og en række private fonde og sponsorer.

Festivalen arrangeres af foreningen Jazz i Trekanten, som er en paraplyorganisation for mere end 15 foreningerr.

Omer Avital i Kolding

Årets helt store hovednavn, Omer Avital, er en af tidens mest markante jazzmusikere. Han har base i New York og er med sin kontrabas blevet kendt som ”Israels Charles Mingus”. På Godset i Kolding spiller han koncert med sin drømmekvintet Qantar, hvor han skubber til den moderne jazz, når han inkorporerer mellemøstlige og spirituelle toner fra sit hjemland Israel.

Sekretariatschef for Jazz i Trekanten, Karsten Bech, er begejstret over årets ambitiøse program:

- Jeg er meget stolt over, at vi både kan præsentere en række store jazznavne, som vil tiltrække inkarnerede jazzkendere fra hele Danmark, og samtidig et omfattende program, der når ud til et stort lokalt publikum, siger Karsten Bech i en pressemeddelelse.

Karsten Bech pointerer, at det er en stor fordel, at festivalen ligger sammen med Trekantområdets festuge og fortsætter:

- Vi har en enestående mulighed for at præsentere bredden i jazzen for de mange mennesker under festugen, og på den måde vise, at der findes jazz for enhver smag.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kan vi i det mindste få ærlig kommunikation?

Det lover simpelt hen ikke godt for regeringens troværdighed. I ni ministerier har man skiftet kommunikationschef efter valget. I syv tilfælde er der blevet ansat en kommunikationschef, der træder ind ad døren med et cv præget af tætte personlige eller politiske relationer til den socialdemokratiske minister, der netop har sat sig til rette i ministerkontoret. Der er tale om tidligere personlige rådgivere, valgkoordinatorer og politisk frivillige i valgkampe. Det er dog et tilfælde, insisterer regeringen. Et helt ufatteligt tilfælde, fristes man til at tilføje. Alt er gået rigtigt til. De bedste er valgt, i hvert eneste tilfælde. Og ministrene har overhovedet ikke blandet sig. Hedder det sig. I Danmark er embedsmandskorpset ikke politisk udpegede. Der er godt nok en tendens til, at politikere omgiver sig med flere og flere rådgivere, men kommunikationschefer i ministerier er ikke rådgivere. De er embedsmænd, de arbejder for staten og dermed for borgerne. De får løn af statskassen. De er ikke socialdemokrater eller noget andet - de er upolitiske. Det er derfor, at ansættelserne af de syv kommunikationschefer stikker sådan ud. Det er derfor oppositionen - ført an af Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, i en stadig mere og mere kontant retorik insisterer på at få svar fra ministrene på spørgsmålet: Er alt gået rigtigt til? Man forstår den stigende irritation, som bortforklaringerne fortsætter. Det er en dybt beklagelig udvikling. Det er muligt, at politikere har brug for mere og mere politisk rådgivning, og derfor har behov for politiske rådgivere. I så fald er det rådgivere, de skal ansætte, og det skal selvfølgelig ske transparent for alverden. Stå ved det, tag det efterfølgende politiske slagsmål i Folketinget, for ærligt talt vil det være en kamp, der er til at klare. Uanset hvad der siges lige nu på tværs af folketingssalen, vil den næste regering formentlig ansætte endnu flere politiske rådgivere, end denne har gjort. Sådan er trenden. Men vær dog ærlig. Drop skuespillet. Hellere politisk udvalgte kommunikationschefer end fordækte udnævnelser, der skaber tvivl om afsenderen på de budskaber, som vil komme ud af samtlige ministerier de kommende år.

Annonce