Annonce
Trekantområdet

Jazzforening skifter navn: - Vi slipper for at forklare os

Den nye bestyrelse for Middelfart Jazzfestival vil gøre en ekstra indsats for at fastholde de mange frivillige til næste år. Foto: Peter Leth-Larsen
Jazzmusikkens Venner, der står bag Middelfart jazzfestival, hedder nu det samme som festivalen.

Middelfart: 18 medlemmer, svarende til halvdelen af foreningen, var mødt frem til mandagens generalforsamling i Jazzmusikkens Venner i Østergades Forsamlingshus. De var med til at beslutte to vedtægtsændringer, nemlig et nyt foreningsnavn og en udvidelse af bestyrelsen fra fem til syv medlemmer.

Jazzmusikkens Venner, der i mere end 25 år har stået bag Middelfart Jazzfestival, hedder fremover det samme som festivalen.

- Alle kender Middelfart Jazzfestival, men ikke ret mange kender til Jazzmusikkens Venner. Fremover slipper vi for at skulle forklare sammenhængen mellem de to navne, når vi er ude og forhandle sponsorkontrakter og andre ting, forklarer bestyrelsesmedlem Jette Vrængmose.

Bestyrelsen består efter generalforsamlingen af Flemming Hansen, Pernille Møller Øland, Brian Øland, Birgitte Lindorff-Nielsen, Jette Vrængmose, Inger-Marie Kuus og Jacob Galtung-Melchior. Samt de to suppleanter Karl Aage Valentin og Anita Lindorff-Madsen.

Seks stillede op til de fire ledige bestyrelsesposter, hvilket resulterede i et sjældent kampvalg, som gjorde det nemt også at finde de to suppleanter.

Bestyrelse og suppleanter mødes den 30. november til et heldags konstituerende møde, hvor man samtidig skal blive enige om, hvad foreningen især skal fokusere på i det nye år.

To ting ligger dog allerede nu fast.

- Vi har oplevet en fantastisk opbakning fra frivillige i år, og nu skal vi se på, hvad vi kan gøre for at fastholde den frivillige interesse. Samtidig skal vi have udviklet selve pladsen ved det store telt på Gl. Havn, så det bliver mere hyggeligt, forklarer Jette Vrængmose, der i år som suppleant har stået for foreningens pr-opgaver.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Annonce