Annonce
Esbjerg

Jazzin'Ribe hylde den amerikanske jazztrommeslager Art Blakely

Trommelegenden og jazzikonet Art Blakely hyldes den 19. september i foreningslokalerne på Rosenalle 3 i Ribe med en Jazzin'Ribe-koncert med et allstar-band samlet til lejligheden. PR-foto

Ribe: Torsdag den 19. september indbyder foreningen Jazzin'Ribe til en hyldestkoncert tilegnet en af de store jazzlegender i USA, nemlig trommeikonet Art Blakey, som i år ville være fyldt 100 år. Musikken til koncerten bliver fremført af en international allstar konstellation af musikere, som fejrer fødselsdagen med en nyopførelse af nogle af hans største Jazz Messenger-projekter.

Det sker ved hjælp af nye originale tekster og arrangementer, som hædrer ikke kun Art Blakey, men også musikerne omkring ham såsom Wayne Shorter, Lee Morgan, Bobby Timmons, Curtis Fuller, Freddie Hubbard med flere.

Det internationale allstar band består af Jesper Riis på trompet, Karl-Martin Almqvist på tenorsax, Søren Møller på klaver og Kristin Korb på bass og som vokalist. Til at traktere trommerne har gruppen fået ingen mindre end Rodney Green med - en verdenskendt trommeslager, som bragede ind på jazzscenen i en alder af 19 år, da han blev bedt om at blive en del af sangerinden Diana Kralls band.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Covid 19: Lad os nu bare få ro på

I Italien er syv personer døde af covid 19 også kaldet coronavirus. Omkring 300 er smittet. Også i Storbritannien er der smittede og så at sige på vores dørtrin er der mistanke om et tilfælde i Hamborg. På Tenerife er danskere i isolation på et hotel, efter en italiensk gæst åbenbart har bragt smitten med sig.På den baggrund er det sandsynligt, at smitten kan nå os. Er det en alvorlig situation? Ja, bestemt. Men der er ikke tale om en katastrofe.Det indtryk kunne nemt opstå, hvis man kaster et blik på børserne. De danske aktier har haft de største kurstab i årevis. På de internationale børser er billedet det samme.Kursfaldene er ikke noget bevis på faren fra covid 19, men bekræfter blot, at Mogens Lykketoft havde ret, da han i sin tid og med noget grovere ord konstaterede, at finanssektoren var befolket af sensitive sjæle.Covid 19 er en ny sygdom. Derfor har vi ikke noget naturligt immunforsvar, ligesom det foreløbig kun er en påstand, at Kina skulle have udviklet en vaccine.Men med alle disse forbehold er coronavirus slet og ret influenza. Den sygdom er bestemt ikke til at spøge med. Således døde godt 1600 danske af influenza i sæsonen 2017/2018.For hver af disse afdøde og deres pårørende var der tale om en tragedie. Men influenzadødsfaldene har vi år efter år, uden det udløser panik endsige styrtdyk på børserne.En angstprovokerende kendsgerning er, at vi alle på et tidspunkt skal dø. Den gode nyhed er, at der kun er ringe sandsynlighed for, at coronavirus koster os livet.I sygdommens epicenter, Kina, er omkring 80.000 med sikkerhed smittet, og knap 3000 dødsfald er officielt registreret. Det svarer til en dødelighed med rigtig mange nuller på førstepladsen i procenten af døde i forhold til Kinas enorme befolkning på næsten 1,4 milliarder mennesker. Selv hvis mørketallet i antallet af døde er tre, fire eller endog ti gange højere, er regnestykket det samme.Det er således ikke den sorte død, der hærger. Lad os være vagtsomme, men ikke paniske.

Annonce