Annonce
Varde

Jazzsmedien har fået ny bestyrelse

Formand for Jazzsmedien, Harald Elmquist, håber på snart at få en afklaring på, hvordan fremtidige arrangementer kan afholdes i forhold til Corona-restriktionerne. Arkivfoto: Karina Øhlenschlæger.
Annonce

Jazzsmedien i Varde har for nylig afholdt ordinær generalforsamling i Smedeværkstedet.

I 2019 havde jazzklubben i store træk fulde huse, hvilket vil sige 175 mennesker per arrangement. Udsigterne for den kommende sæson ser grundet Corona noget anderledes ud.

- Hidtil har vi aflyst to arrangementer, og vi ved endnu ikke, hvor mange og hvordan vi må samles fremover, bemærkede formand Harald Elmquist i sin beretning.

I indeværende sæson fejrer Jazzsmedien 25 års jubilæum. Jubilæumskoncerten vil blive afholdt fredag den 27. november som en aftenkoncert med Papa Bue Memorial Jazzband.

Bestyrelsen har konstitueret sig således: Harald Elmquist, formand, Gunner Haltrup, næstformand, Ester Kragh, kasserer, Jørgen Damgaard, bestyrelsesmedlem, Egon Schultz, bestyrelsesmedlem, Karin Fabrin, bestyrelsesmedlem og Kaj Lykke Sørensen, suppleant.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce