Annonce
Livsstil

Lars Daneskov: - Jeg bliver dejligt kildet af ord, jeg ikke selv kunne have fundet på, eller tanker, jeg ikke har tænkt

Lars Daneskov. Foto: Stine Heilmann/Rosinante

Mig og kulturen: Lars Daneskov

- Hvad bidrager kulturoplevelser med i dit liv?

- Kultur i mit liv er alt fra den hurtige serie på Netflix over country med Emmylou Harris til en sætning i en Helle Helle-roman, der ikke vil slippe. Jeg har altid læst kultursiderne i min avis som det første og bliver dejligt kildet af ord, jeg ikke selv kunne have fundet på, eller tanker, jeg ikke har tænkt. Kultur tvinger mig til selv at sætte vidvinkel på og være nysgerrig. Den følelse er bare som regel mere livsberigende end det, der foregår i første sektion eller mange andre steder i livet.

- Hvilken bog har givet dig en god oplevelse?

- Dan Turèlls ”Alhambra blues” har altid været en lille bibel for mig med sin næsten banale enkelhed, men ellers glæder jeg mig til, at Jesper Stein også denne sommer skal med mig på ferie, denne gang med ”Solo”, ligesom jeg bliver glad, når jeg selv er ved at skrive og bare en gang imellem lige må hen og bladre i en gammel Pippi- eller Ole Lund Kirkegaard-bog for at mærke, hvor enkelt og rent man faktisk kan skrive for børn.

- Hvilket album eller hvilken koncert vil du gerne høre igen?

- Ud over at have en livslang og fuldstændig bundløs kærlighed til Beach Boys’ ”Pet Sounds” og Marvin Gayes ”What’s Going On”, har det album, jeg har hørt mest de sidste år, nok været Henrik Lindstrands ”Leken”. Små melankolske vignetter på klaver, som bedre end noget sætter stemning og skaber ro i mit hoved, når jeg skriver. Skandinavisk og rent.

- Hvilken film, tv-serie eller hvilket teaterstykke har gjort indtryk?

- Har netop set Ricky Gervais’ lille Netflix-serie ”After Life” om en mand, der mister sin kone og dermed også lysten til selv at leve. Historien er både sindssygt sjov og enormt sentimental, men minder først og fremmest på sin egen ret fine måde om den forbandede pligt, man som menneske har til at tage sit liv alvorligt og få det største ud af det, så længe man har det.

- Hvilket kunstværk eller hvilken udstilling tænker du tilbage på?

- Så Picassos ”Guernica” i Madrid for nogle år siden og blev nærmest mundlam. Muligvis kan motivet fås på krus og T-shirts og madkasser, men intet slår storheden og ærefrygten, når man står lige foran det. Det er nærmest som pyramiderne. Bare på lærred. Voldsomt, vildt og umuligt at stirre sig færdig på.

- Hvilket design eller kunsthåndværk sætter du mest pris på?

- Hvis design og kunsthåndværk var en kategori i Trivial Pursuit, ville jeg være virkelig skiden at være på hold med. Jeg kunne sidde i en af Arne Jacobsens svanestole uden at ane, at det var det, jeg gjorde, og jeg bliver gladere af at have en pingvin stående, som min datter har lavet i sløjd, end ved at have en Kay Bojesen-abe. Derfor bor jeg også nærmest, som jeg gjorde, da jeg var 25, har købt mine tallerkener i Søstrene Grene og min nye køkkenkniv for nogle mærker, jeg har samlet i Irma. Men derfor kan man vel stadig være et godt menneske.

- Hvilken kulturoplevelse drømmer du om at få mere tid til?

- Drømmer vel i virkeligheden om at få mere tid til det hele. Mere tid til at læse store romaner, uden at de er i direkte konkurrence med et vækkeur, der ringer tidligt næste morgen. Mere tid til at høre hele Bob Dylans bagkatalog ordentligt og ikke bare de albums, jeg i forvejen er fortrolig med. Og i hvert fald tid til at gense ”The Sopranos”, selv om jeg alene dér skal sætte en tre-fire fulde døgn af.

- Hvad er den værste kulturoplevelse, du har haft?

- Udvandrede for et par år siden fra en PJ Harvey-koncert i København, hvilket min kæreste mener fortæller mere om mig end PJ Harvey. Det blev bare så bombastisk og hysterisk, og dér var jeg så bare ikke lige dén aften.

---

Fakta: Blå bog

Lars Daneskov (født 1963) er uddannet journalist og har arbejdet som tv- og radiovært. Han kom i 1989 til P3, hvor han var på ”Kronsj”, ”Strax” og ”Go’ Morgen P3”. Fra 2003 arbejdede han på TV2 på ”Jeopardy” og ”Go' aften Danmark”, inden han vendte tilbage til radioen som vært på TV2 Radio i 2006. Så vendte han i 2008 tilbage til DR som konsulent, havde en afstikker til Politikens Forlag, inden han igen endte på DR, hvor han tiltrådte stillingen som redaktør på P4 i 2013. Han debuterede som forfatter i 1993 med ungdomsromanen ”Kridthuset” og har siden skrevet en lang række bøger for både voksne og børn, blandt andet ”Far på færde”, ”Godmorgenhistorier”, ”Mor har en baby inde i maven” og den prisvindende Osteserie. Lars Daneskov er aktuel med ”Stenfjæs siger stop”, der er tredje og sidste bog i serien om Lulu og Otto og den magiske ønskesten Stenfjæs.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce