Annonce
forside

Jeg deler din bekymring, Erik Buhl

Henrik Vej Kastrupsen

Læserbrev: Jeg kender efterhånden Erik Buhl så godt, at når han siger, at han er bekymret for demokratiet, så er han oprigtig bekymret.

Hvad, han nok ikke er opmærksom på, er, at han selv sidder med nøglen til at løse en del af problemet. Borgmesteren nævner debatten omkring toilettet i Oksbøl og undrer sig over, at man ikke kan se helheden. Det er vigtigt, at borgmesteren forstår, at modstanden mod nedlægningen af toilettet er en reaktion på den udvikling, som man har oplevet i Oksbøl siden kommunesammenlægningen. Man sidder altså med følelsen af, at den kun har stået på afvikling siden 2007 og kun ganske lidt udvikling.

For at ændre på den følelse må der fakta på bordet. Lokallisten har arbejdet på at fremskaffe tal, der viser, hvor mange penge der er brugt på byudvikling i kommunens byer siden 2007. Både borgmesteren og jeg ved, at disse tal er på trapperne, og når de er gjort helt nøjagtige, så vil vi se, om borgerne i Oksbøl har ret i deres kritik, eller om de bare har glemt helheden. Ligegyldigt hvad tallene viser, så er det et faktum, at bor man udenfor Varde by, så skal man selv tage fat og selv finde de første penge. Bor man i Varde by, så er det kommunen og fonde, der løfter opgaven.

Et enigt byråd har sagt, at de ønsker en hel kommune. Skulle vi så ikke arbejde på det i fællesskab? Det vil gavne demokratiet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce