Annonce
Sydjylland

Jeg er i dyb sorg: Du er udødelig, Kim

Rock i Aabenraa 2004. Kim Larsen haster forbi mig, som står og venter backstage på at få en autograf. Det bliver til en autograf og et lidt sløret billede. Det er det eneste, jeg har sammen med Kim Larsen. Privatfoto

JydskeVestkystens journalist, Rasmus Just, har været kæmpe fan af Kim Larsen hele sit liv. Det blev til 20-25 koncerter og et par møder med musikeren. Dette er journalistens personlige farvel til Kim Larsen, der søndag døde 72 år gammel.

Denne sommer sad jeg tilbagelænet op ad et træ i en park i Hjørring. Få hundrede meter derfra sad du på scenen, Kim.

Koncerten havde været udsolgt længe, og min eneste mulighed for at høre dig denne sommer var ved at placere mig udenfor. Det samme havde vel cirka 100 andre gjort denne dejlige sommeraften. Jeg sad med en kold Tuborg og nød det ene hit efter det andet. Din stemme og ikke mindst publikums medleven var fantastisk fra min plads ved træet.

Nu viser det sig at være min sidste koncert med dig, hvis man kan kalde den det.

Jeg er så heldig at være vokset op med dine sange. Jeg har været så lille, at jeg i begyndelsen kaldte dig Kimi Larsen af en eller anden grund. Det var med sange fra cd'en til filmen Midt om Natten. Både musikken og filmen er siden blevet et stykke kulturhistorie. Filmen var en af Erik Ballings sidste, og jeg husker, hvordan du i et tv-portræt af dig fra 1989 fortæller, hvordan filmen blev til.

I samme portræt bliver du spurgt, om tiden i Gasolin' var den bedste for dig. Du svarede kort, at "hver tid er den bedste". Det har jeg taget til mig, for når man reflekterer, kan visse perioder af livet synes meget hårde, hvilket de sikkert også har været. Men det opfatter man ligesom ikke, mens man er i det. Hvert fald ikke, hvis man forsøger at finde de positive elementer i hver en situation.

Annonce
Løkken Festival 2010. En dejlig sommeraften. Jeg husker, at det var min første koncert, hvor Kim Larsen spillede et af mine yndingsnumre, Det bedste til mig og mine venner. Privatfoto

Mødet

I anledning af din død har jeg stået på hovedet i gamle kasser for at finde et billede af mit første personlige møde med dig. Det er fra sommeren 2004, hvor jeg arbejdede ved Rock i Aabenraa. Du skulle spille ud på aftenen, og efter lang ventetid ved din tourbus, kom du mig i møde. Det blev til en autograf og et sløret billede.

Jeg har også fundet en danskopgave fra 2.g. frem, hvor jeg lavede en analyse af filmen Midt om natten. Der står, jeg fik et ni-tal med pil op. Min lærer skriver, at min kærlighed til filmen er tydelig. Det var og er den, og det samme er min kærlighed til din musik gennem 45 år.

Jeg har været til 20-25 koncerter de sidste 15 år med dig. Jeg har stået med tårer i øjnene til Tik tik, med lukkede øjne til Langebro og bare nydt hvert et ord, skrålet med på Det bedste til mig og mine venner, nynnet med på Pianomand og danset til Tarzan mama mia. Altid på aftener, der aldrig måtte slutte.

Min toårige datter, som lige nu render glad rundt og er helt uvidende om sin fars sorg, hedder i øvrigt Molly. Det gør hun ikke kun, fordi du for mange år siden lavede en sang om "Mig og Molly", og fordi din datter også hedder sådan. Det er et fantastisk navn, og nu er der endnu flere minder i det for mig. Ja, for mig og Molly, for hun skal naturligvis også høre om dig, når hun bliver større. Indtil videre danser hun bare, når jeg forsøger at ramme dine sange på guitaren. Dine sange var grunden til, at jeg købte en guitar engang, og da min kæreste fyldte 30 år, var det til tonerne fra Susan Himmelblå.

Nu tænker jeg tilbage på alle minderne med dig eller rettere dine sange. Der er så mange minder at tage af. Du har betydet så meget for så mange mennesker. Unge som gamle. Vi har alle et forhold til dig.

Bork Havnefest 2015. Kim Larsen var ikke meget for et billede, så jeg måtte nøjes med et foran bussen. Senere fik jeg dog et med to andre medlemmer af bandet. Arkivfoto: Bent Benardi Sørensen

Minderne

I juledagene kom jeg ud fra et værtshus i Odense ved navn Carlsens Kvarter. Imod mig kom en yngre kvinde, vel cirka 18 år. Hun havde høretelefoner i ørene, og da hun passede mig, sang hun "sygeplejerske på 16 år, tilser soldaternes sår". Jeg kunne ikke lade være med bare at fortsætte teksten, og sådan gik to personer i Odense en kold aften og sang Jutlandia hver for sig.

Jeg tænker tilbage til min 30-års fødselsdagsfest for tre år siden. Ubetinget en af de bedste dage i mit liv. I erkendelse af at du nok ikke ville komme, lejede jeg en spillemand, som kom fra København til Aarhus for udelukkende at spille dine numre hele aftenen i vores lejlighed på anden sal. Jeg udarbejdede selvfølgelig selv spillelisten på 35 sange. En helt umulig opgave at vælge mellem alle dine sange.

Hele selskabet skrålede med på Midt om natten, hvor vi håbede at få i morgen med. Der var ingen klager fra underboen trods en enorm larm og vild dans. Enten hørte vi ikke, at underboerne bankede på, eller også hyggede de sig bare lige så meget som os.

Rock i Aabenraa 2004: På jagt efter en autograf. Privatfoto

Festen

Jeg sad engang på Lørups Vinstue, et dejligt værtshus under dit hjem i det centrale Odense. Nok holder jeg af at gå på værtshus, men stedet var naturligvis ikke helt tilfældigt udvalgt. Jeg håbede, du ville komme fordi. Endelig kom du, og jeg kunne ikke tro mit eget held. Men du gik forbi og ind på Grønttorvet, værtshuset overfor. Så måtte jeg jo derind, bestille en øl i baren og så forsøge at finde dig. For du sad naturligvis ikke i baren, men i rygerområdet bagved. Jeg gik derud og spurgte, om jeg måtte få din autograf.

"Ja, men så heller ikke mere," lød det afmålte svar. Du skulle bare vide, hvilken aften vi kunne have haft i det fynske natteliv, men en autograf og mødet med dig var mere, end jeg havde turdet drømme om.

For nogle somre siden optrådte du på Bork Havnefest, og jeg var backstage i arbejdsøjemed. Det var mit sidste personlige møde med dig, og du var desværre ikke så begejstret over ikke at kunne være i fred, når du nu troede, at området var pressefrit. End ikke et billede fik jeg.

De sidste par år snakkede jeg om, at jeg var nødt til at opleve dig så mange gange som muligt, inden det var for sent. Det blev til fire-fem koncerter hvert år. Når jeg ser bort fra oplevelsen i Hjørring denne sommer, var min sidste koncert med dig i 2017 på Riisvangen i Aarhus, en af de få sommerdage dette år. Det var endnu en af de aftener, der aldrig skulle ende. Du var så fuld af energi, selvom du jo sad ned.

Farvel

Det er ikke mere end et par dage siden, jeg var inde på din hjemmeside for at se, om der var nyt fra dig. Jeg håbede, der snart var nyt, og når tiden kom, ville jeg være klar til at bestille billetter til dine koncerter næste sommer. Nu bliver oplevelsen fra træet i Hjørring min sidste oplevelse med dig.

Jeg genfinder mit opslag fra Facebook i sommer, hvor jeg glædede mig over at se, at du var helt på toppen efter din sygdom:

"Og så i øvrigt, hvis nogen skulle være i tvivl: Rygterne om Kim Larsens død er stærkt overdrevne. Han lyder lige så godt som altid."

Du sluttede på toppen, Kim. Du er død, men du er også udødelig. Dine sange vil leve videre altid.

Kære Kim, Jeg håber du fik set det, du ville, og hørt din melodi.

Jeg slutter med det digt, jeg skrev, da du fyldte 70 år for tre år siden:

Tiden går og går, nu fylder Larsen år. 70 styk er gået, sikke meget du har nået. Tak for mange gode sange, korte såvel som lange. Længe har jeg søgt at mødes til en kold med dig Sidst vi mødtes var svaret igen nej Så jeg nøjes med at følge dig på scenen Nyder sangene, mens det hænder vi får det bedste fra dig til dine venner

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce