Annonce
Debat

Jeg er træt af SF's ligegyldighed over for stigmatisering af ghettobeboere

Ghettoer: I sin På kant-klumme i avisen Danmark 9. juli giver politisk ordfører for SF, Karsten Hønge, udtryk for, at vi skal tale frit fra leveren. Hønge er træt af debatten om tonen, retorikken, omstændighederne, måden tingene bliver sagt på - og opfordrer til, at vi skal gå til biddet om indholdet.

Kære Karsten Hønge.

Du tager i den grad fejl! Vi er enige om, at vi skal lægge svesken på disken. Også når det kommer til de danske socialt udsatte boligområder og de udfordringer, som er forbundet med dem. Men at ignorere, som du gør, at den måde, vi omtaler områder og mennesker på- ikke skulle have betydning for vellykket integration og følelse af medborgerskab hos især de fremadstormende unge - er decideret forkert og arrogant. Men når man nu tilhører majoriteten, og er i alle henseender privilegeret, og når ens børn ikke bor i sådanne områder, så kan man tillade sig at bagatellisere og mene, at det er ligegyldigt om Vollsmose bliver kaldt for ”ghetto” eller ”et socialt udsat boligområde”.

Det kan godt være, at de kriminelle unge er mere eller mindre ligeglade med, hvad vores politikere og det omgivende samfund måtte mene om dem og de socialt udsatte boligområder. De egocentrerede kriminelle er i øvrigt også ligeglade med deres naboer og at deres negative, asociale adfærd er med til ødelægge deres landsmænds gode rygte og omdømme i samfundet.

Men de velfungerende unge mennesker, herunder de nyudklækkede studenter, som sammen med deres familier bor i f.eks. Vollsmose, er ikke ligeglade med, om vores normsættende politikere som dig, Hønge, omtaler deres boligområde som ”ghetto” eller ”socialt udsat boligområde”.

Tonen i debatten og den måde, de unge og deres område i generaliserende og stigmatiserende vendinger bliver omtalt på af politikere og medier er ikke kun spørgsmål om form og sprogligt smagsdommeri. For de unge og velfungerende borgere er det et udtryk for virkeligheden, der er med til at forme deres liv, og som har afgørende betydning for, hvorvidt de vælger at blive eller flytter væk fra Vollsmose.

Sprog skaber og forandrer virkelighed, Hønge. Det burde du vide. Den tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen talte om ”sorte huller i Danmarkskortet” for a hans regering kunne sikre sig folkelig opbakning til det meget indgribende ghettoudspil ”Ét Danmark uden parallelsamfund”. Et udspil, som dit parti i øvrigt bakker op om i praksis. Det har ført til udhuling af minoriteternes frihedsrettigheder, retssikkerhed og kollektiv straf i de socialt udsatte boligområder i form af uigennemtænkt nedrivning af over 1000 familielejligheder og tvangsflytning af over 3500 mennesker i Vollsmose. I stedet for at tvangsflytte de ca. 1-2 pct. af de kriminelle, som ødelægger området og er en hæmsko for positiv forandring, så har I politikere valgt den i alle henseender dyreste løsning - at tvangsflytte de tilfældige socialt udsatte beboere og eksportere de sociale problemer til andre byer og bydele.

Det er befriende, at vores nye boligminister Kaare Dybvad nu har meldt ud, at han vil droppe brugen af ordet ”ghetto” som begreb. Det kan du og SF lære lidt af. For stigmatisering og kollektiv, negativ stempling styrker ikke motivation eller vellykket integration i forhold til de velfungerende nydanskere i de socialt udsatte boligområder. Det skaber derimod apati, passivitet og fraflytning.

Annonce
Elvir Abaz
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Team Esbjerg For abonnenter

En præstation til topkarakter: Team Esbjerg pillede totalt pynten af russisk storhold

Annonce