Annonce
Billund

- Jeg føler slet ikke, der er sket noget som helst ud over massedød, afspritning, depression og hjemmeskole

Liv Sørensen elsker fodbold og er glad for, at hun nu må spille igen. Så er det nemmere at holde til hjemmeskolen. Foto: Privat

”DR markerer årsdagen for nedlukningen af Danmark.”

Den sætning fløj igennem rummet lørdag aften lige inden Melodi Grandprix.

Jeg tænkte: Sikke en fejring. Det er utroligt, at der allerede er gået et helt år. Jeg føler slet ikke, der er sket noget som helst ud over massedød, afspritning, depression og hjemmeskole.

Annonce

Et helt år med medgang og modgang og op- og nedlukning.

Det har været et helt år, hvor alle har kæmpet med det samme problem - vores alle sammens værste fjende - corona. Denne markering er ikke ligefrem den, man går et helt år og venter på ligesom med fødselsdage og bryllupsdage.

Det er i en helt anden boldgade. Det er den slags markering, der får dig til at tænke på, om der muligvis kommer en årsdag til. Og man håber inderligt på, at der ikke gør. Vi gik alle sammen ind i 2021 med forhåbninger om en lysere fremtid og om at få vores ”normale” liv tilbage. Vi følte alle, at der var en, der havde tyvstjålet et helt år fra os. Men nu sidder vi her i marts 2021, og intet er ændret. Det er stadig hjemmeskole og underlige forsøg på at være nærværende igennem en skærm. Og det er stadig to meters afstand, når man står i kø i Brugsen. Bestemte coronabobler på fem og en angst for at blive smittet. Mit store spørgsmål er; Hvornår slutter det mon?

Jeg er af den overbevisning, at det ikke slutter lige foreløbig - det er trods alt os mod en virus med et utal af mutationer, som dukker op fra øst og vest. Og virussen er ikke samarbejdsvillig. Den tænker ikke på, om vi gerne vil tilbage i skole og rejse rundt i verden. Den er selvisk, men hvis jeg var virus, havde jeg nok også været det. På samme måde som vi har lyst til, at vores samfund kører rundt, vil virussen også have sit ”samfund” til at køre rundt. Hvem er så den stærkeste kriger? Os eller covid-19?

Sådan en årsmarkering får mig til at tænke på, om vi måske er lige stærke. Nogle gange fører virussen, andre gange fører vi. Jeg tror ikke, det slutter, sådan som vi regner med.

Jeg drømmer om en dag, hvor Mette Frederiksen meddeler, at der endnu en gang er pressemøde.

”Kære danskere”

Sådan starter hun.

Og denne gang kan man høre glæden i hendes stemme i stedet for uroen.

Så fortsætter hun: ”Så kom dagen, hvor vi kan lukke alt op. Alt er normalt, og alle restriktioner er nu ophævet.”


Virussen er ikke samarbejdsvillig. Den tænker ikke på, om vi gerne vil tilbage i skole og rejse rundt i verden. Den er selvisk.


Og så ville alle danskere tage ud og feste, samle sig i store grupper, have det sjovt og endelig nyde livet uden at skænke corona-tiden en eneste tanke. Vi kunne være unge igen og leve i stedet for at overleve. Den bedste dag i vores liv – dagen, hvor corona forsvandt.

Måske bliver det sådan, måske bliver det ikke.

Men i sidste ende ender kampen om verden med at være uafgjort mellem os og virussen.

Ligesom vi lever med influenza, er jeg næsten 100 procent sikker på, at vi også skal leve med coronavirus. Hvis der er noget, jeg har lært af corona-året, så er det at nyde dét, man har at glæde sig over af de små ting i livet.

Livet er for kort til at kede sig ihjel, så lad os få det bedste ud af det hele. Virussen covid-19 er endt med at være så meget mere end en virus. Og hvis vi virkelig skal fejre årsdagen for corona, så håber jeg, vi fejrer og markerer, at vi stod sammen som nation, som unge, som skole, som klasse og som mennesker og kæmpede i en krig, vi stadig ikke ved, hvornår slutter.

Jeg er stolt af at kunne sige, at jeg er en af dem, der har kæmpet kampen som kriger for verden.

Annonce
Billund For abonnenter

Ditte blev draget af den magiske verden i hypnose: - Det er bare ikke så hokus pokus-agtigt

Danmark

Lørdagens coronatal: Yderligere 25.034 coronatilfælde - antallet af indlagte falder

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg For abonnenter

Kræftsyge Tanja har skreget på hjælp til sin retarderede søn i årevis: 8-årige Victor slår sine klassekammerater og kan hverken alfabetet eller tegne en sol – alligevel sidder han i en helt normal skoleklasse

Sydjylland For abonnenter

Jeg skød en impala på min 14-års fødselsdag: Det kunne have været mig, der var endt som en sag hos kommunen

Aabenraa

Væltet borgmester har intet hastværk: Mulighederne er jo mange og eftervederlag sikrer økonomien

Billund

Medbragte knojern med kniv: Udlænding stoppet i lufthavnen

Dall: Derfor frygter de andre blå partier DF's næste formand

Erhverv For abonnenter

10.000 biler i døgnet er ikke til at stå for: Vil bygge tank, vaskehal og fastfoodrestaurant

Billund

Nyt sundhedshus er næsten fyldt op: - Vi håber at kunne sparke et godt fællesskab i gang

Kolding For abonnenter

Børnefamilie er flyttet fra Frederiksberg og tilbage til Signes barndomshjem på landet: Nu skal de bo med alle bedsteforældre som nærmeste naboer

Redaktørens stol: Så meget tid må en kommune simpelthen ikke have

Aabenraa For abonnenter

Sådan får byrådsmedlemmer tingene til at hænge sammen: Nedsat tid, hurtige ben og køb af ekstra medarbejdertimer

Haderslev For abonnenter

Tre dybt kriminelle brødre venter på at blive sendt ud af landet

Esbjerg

Flere skoleelever har behov for særlig hjælp: Forældre føler sig svigtet - og kritiserer kommunen for at glemme børnene

Annonce