Annonce
Livsstil

- Jeg har en svaghed for at købe håndlavede kopper

Frans Bak Foto: Frederik Gram

Mig og Kulturen: Komponist Frans Bak

Hvad bidrager kulturoplevelser med i dit liv?

- Kultur giver en sammenhængskraft - her under corona har vi i vores familie set mange af de samme serier, og det giver en masse at snakke om. Kultur kan også udvide dit univers, kan vise nye veje - eller give nye vinkler på ting, som jeg meget nødig vil være foruden. Det med at være sammen med mange mennesker og få en fælles oplevelse - om det så er på en restaurant, et museum eller et fodboldstadion - er noget, jeg virkelig har savnet under denne nedlukning.

Hvilken bog eller hvilket blad har givet dig en god oplevelse?

- Jeg lavede musik til Ibsens drama ”En Folkefjende” i Nottingham sidste år, og jeg blev virkelig grebet af den historie. Den er så frisk og moderne, selvom den er skrevet i 1882. Den tager stilling til fake news og alt det, der optager os. Det har virkelig givet mig lyst til at kaste mig over klassikerne, som jeg nok har forsømt. Er lige gået i gang med ”Trækopfuglens krønike” af Haruki Murakami, som jeg har fået af min søn. Den er skøn.

Hvilket album eller hvilken koncert vil du gerne høre igen?

- Jeg var meget glad for en Olafur Arnalds-koncert, jeg hørte for et par år siden. Hans musik er meget enkel, men iscenesættelsen af musikken - lyset og lyden og måden at holde igen på - var meget inspirerende. Jeg har købt billet til en koncert med ham 4. oktober og håber, den bliver gennemført. Jeg hørte også ”Evening Land” af Bent Sørensen, som DR Symfoniorkestret opførte. Det var så intenst og overvældende, og jeg måtte hjem og høre det i radioen igen. Den vil jeg gerne høre live en gang til.

Hvilken film, tv-serie eller hvilket teaterstykke har gjort indtryk?

- For tiden har jeg set en del serier. Den svenske ”Kalifat” var virkelig god. Fantastisk skuespil, blandt andet af mange svenskere med anden etnisk herkomst, og så var den ultra fængende. Har også lige set Miss America om den amerikanske kvindesag. Helt fantastisk skuespil af blandt andre Cate Blanchett. Near future-serierne ”Years and Years” og ”The Plot Against America” var også fantastiske med nye takes på historiefortællingen. Der bliver virkelig lavet mange gode serier for øjeblikket.

Hvilket kunstværk eller hvilken udstilling tænker du tilbage på?

- Jeg har været på nogle rigtig gode udstillinger på Skagens Museum. Blandt andet en om Lauritz Tuxen. Jeg kendte ham ikke, men synes, det var spændende at se hans billeder og lære hans historie at kende. Han var, sammen med Krøyer, vanvittig dygtig og takkede ja (modsat Krøyer) til at male for forskellige kongehuse. Jeg følte et vist slægtskab med ham, da jeg jo også takker ja til at lave bestillingsmusik til film. Jeg er kommet en del i Los Angeles, og Tuxen har malet et meget dejligt billede fra en gade i Pasadena, som jeg tit tænker på. Af nutidige malere er jeg stødt på nogle billeder af maleren og pianisten Carsten Dahl, jeg virkelig godt kan lide.

Hvilket design eller kunsthåndværk sætter du mest pris på?

- Jeg har en svaghed for at købe håndlavede kopper. Det kan være på et keramikmarked, men især fra rejser. Det der med, at man drikker af en kop, som har en særlig historie, er jeg vild med. Min kone får kaffe på sengen hver morgen, og jeg vælger altid nogle kopper, der har en særlig historie fra en af vores rejser. Det er hyggeligt og "forlænger" de gode oplevelser, man har haft sammen.

Hvilken kulturoplevelse drømmer du om at få mere tid til?

- Ud over at gå i krig med klassikerne vil jeg generelt gerne læse mere og høre flere podcasts om verden omkring mig. Jeg har en tendens til at begrave mig lidt for meget i mit eget univers, så lidt mere udsyn ville vist være meget godt.

Hvad er den værste kulturoplevelse, du har haft?

- Alle kulturoplevelser har et eller andet. Nogle gange ”connecter” jeg ikke helt med det, men så bliver jeg optaget af at forsøge at analysere hvorfor, og det afføder tit idéer til at lave noget nyt selv. Så jeg føler egentlig altid, at jeg bliver klogere på en eller anden måde efter en kulturoplevelse.

Frans Bak

Dansk komponist, kapelmester, saxofonist og pianist. Født 7. februar 1958.

En af hans første store publikumssucceser var, da han skrev nummeret ”Danse i måneskin”, men ikke mindst har han i løbet af de seneste 30 år slået sit navn fast som en af Danmarks mest kendte film- og seriekomponister, også i udlandet.

Han har vundet både en dansk Grammy og modtaget DJBFA's hæderspris for sin indsats.

Herhjemme står han blandt andet bag den velkendte musik til store DR-serier som ”Nikolaj og Julie” og ”Forbrydelsen”.

Internationalt har han skabt lydsiden til blandt andet ”The Killing”, ”Lilyhammer”, ”Disparue”, ”Doctor Foster” og ”Conspiracy of Silence”.

Netop nu er Frans Bak aktuel med albummet "Piano" med en række smukke neoklassiske kompositioner. Et album, der er blevet til på Frans Baks barndomsflygel, som han ved et tilfælde genfandt efter mange års adskillelse.

Annonce
Livsstil For abonnenter

Forfatter Søren Ulrik Thomsen fejrer 40-års jubilæum med ”City Slang”: Fremtiden viste sig på 4. sal

Danmark

Tirsdagens coronatal: Nu er 74 procent af befolkningen færdigvaccineret

Sydjylland

Følg med her: Brand i bygning på Fanø

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Søsteren hjalp med at kurere Irenes leukæmi: - Hun har reddet mit liv

Tønder For abonnenter

Nis og Camilla gik i Luksusfælden med en gæld på 222.000 kroner: - Vi vidste, at de ville tage bilen

Esbjerg

Fanø 'rammes' af kritisk olieudslip: Du kan følge øvelsen fra første række

Haderslev

Orangeriet By Malle udvider med bæredygtigt tøj

Aabenraa

Efter klager om hasarderet kørsel: Tre bump og 50 markeringsbjælker skal løse problemerne ved lystbådehavnen

Sydjylland For abonnenter

'Væmmes ved sådan nogle som dig': Mustafa hjælper unge muslimer med at flygte hjemmefra - nu får han dagligt hadbeskeder

Danmark

Flere kvinder gør det selv: - Jeg vidste ikke, at jeg kunne - men så kunne jeg godt, og det er da mega fedt

Sydjylland

Følg med her: Brand i bygning på Fanø

Aabenraa For abonnenter

Daniela droppede jobbet som speditør med stress og jag: Nu går hun glad på job i hjemmeplejen

Danmark

Hun så sin konto gå i nul, mens hun talte i telefon med svindleren

Esbjerg For abonnenter

Politikerne tøver med udstykning i Andrup: Nervøse ved udsigt til oversvømmelse af nyt boligområde

Esbjerg For abonnenter

Havnearbejdere strammer skruen: Blokade om undervandsbåd lammer Esbjerg Havn

Esbjerg For abonnenter

Politikere splittede i stor sag om 132 nye lejligheder i Gl. Gjesing: Borgerligt flertal gennemtrumfer nybyggeri

Annonce