Annonce
Debat

Jeg holder af mennesker

Læserbrev: Kan du huske det arabiske forår?

Folket gjorde oprør i land efter land. Væk med diktatur og korruption, og ind med demokrati, lige muligheder og menneskerettigheder. Tunesien faldt, Ægypten faldt, Yemen faldt, men i Syrien var det umenneskelige gamle regime for brutalt. Giftgas mod egen befolkning, bombning af boligkvarterer og massiv overvågning og undertrykkelse via flere efterretningstjenester.

I Syrien var undertrykkerne for stærke, blandt andet på grund af Ruslands hjælp. Det umenneskelige styre med Bashar al-Assad i spidsen sidder endnu og mange mennesker er flygtet for livet og fra borgerkrigen. Mange familier kom hertil uden mand og brødre - de lå døde tilbage på slagmarken.

Annonce

Jeg holder af mennesker, fordi de er menneskelige.

Men der er en umenneskelig trend, der går ud på at se danskere som overmennesker. Det er en historisk fejl, kære socialdemokrater, konservative og venstrefolk.

Misforstå mig ikke, jeg elsker Danmark, men jeg elsker mennesker højere end systemer/lande.

Derfor er det en meget umenneskelig handling at sende mennesker, vi har givet asyl fordi de var forfulgt af Assads regime, tilbage til de områder omkring Damaskus som diktaturet har kontrol over. Ja, der er fred, men det er fordi diktaturets bødler har knækket halsen på befolkningen.

Hvordan tror du Assad-regimet vil behandle dem, der havde kæmpet så hårdt imod det, at de fik asyl i Danmark, når de vender hjem? Det er jo ikke ligefrem let at få asyl i Danmark!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce