Annonce
Livsstil

- Jeg kommer fra fattigdom, så design siger mig ikke noget

Sara Omar. Foto: Les Kaner/Politikens Forlag

Mig og kulturen: Sara Omar

Hvad bidrager kulturoplevelser med i dit liv?

- De er livsvigtige! Kultur gør, at jeg kan udvikle mig som menneske og udvide min horisont. For at jeg som kunstner og forfatter kan se nuancerne og rumme forskellighederne i verden, skal jeg være åben over for at opleve et bredt spektrum af kultur. Så fordomsfrit som muligt.

Hvilken bog eller hvilket blad har givet dig en god oplevelse?

- På et tidspunkt læste jeg rigtig meget Illustreret Videnskab, og det magasin har medvirket til min måde at være kritisk på. Magasinets faktuelle tilgang til indholdet har bestyrket min trang til at insistere på at stille mig kritisk over for tvivlsomme sandheder - blandt andet sagt i religionens navn.

Hvilket album eller hvilken koncert vil du gerne høre igen?

- Jeg lytter meget til klassisk musik, fordi det får mig ind i et indre rum, som består af flere lag, end jeg giver udtryk for. Især komponisterne Yanni og Zbigniew Preisner er ofte på min playliste - og jeg lytter til begge, når jeg skriver. Men jeg lytter også meget til klassisk musik fra Mellemøsten.

Hvilken film, tv-serie eller hvilket teaterstykke har gjort indtryk?

- Operaen ”David og Saul” så jeg i Operaen i København for nogle år siden. Den gjorde stort indtryk på mig, fordi man i dét stykke finder ud af, hvor meget kvinden bliver usynliggjort selv i kærlighedens navn. Og kaos skabes ud af ingenting. Det mindede mig om alt det, jeg i forvejen kender til.

Hvilket kunstværk eller hvilken udstilling tænker du tilbage på?

- Jeg elsker Glyptoteket. Især det egyptiske, græske og romerske område. Der er et tilhørsforhold der, jeg mærker stærkt. Det er jo mit ophav. Og det er civilisationer, som alle bør vide noget om.

Hvilket design eller kunsthåndværk sætter du mest pris på?

- Jeg kommer fra fattigdom, så design siger mig ikke noget. Jeg er meget taknemmelig for, at jeg i dag kan købe det tøj og de ting, jeg vil have, men det er bare tøj og ting. Jeg sætter mest pris på mennesker.

Hvilken kulturoplevelse drømmer du om at få mere tid til?

- Gå på museum. Jeg elsker at gå på museum og opleve fortidens storhed (og fald). Hvis vi skal kunne kigge fremad, bliver vi nødt til at lade os inspirere af fortiden og ikke mindst forstå den. Og lære af den. Den viden kan man få på et museum. Jeg synes, at alle skal tage sig selv og deres børn med på museum så ofte som muligt.

Hvad er den værste kulturoplevelse, du har haft?

- Ingen. Jeg prøver at anerkende alle kunstnere og indsatsen for at skabe kunst. Og selv når det ikke er en favoritoplevelse, så har jeg stor respekt for, at nogen har gjort en indsats for at skabe et kunstnerisk værk eller rum.

---

Fakta: Blå bog

Sara Omar er født og opvokset i Kurdistan, men måtte flygte derfra i slutningen af 1990’erne på grund af krig. Hun har boet i Danmark siden 2001. Sara Omar har tidligere bidraget med digte til Ord på flugt og det svenske Kritiker. Hun debuterede som forfatter i 2018 med ”Dødevaskeren” og er nu aktuel med ”Skyggedanseren”.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Regionalt For abonnenter

Borgmestre raser over skrottede solcelle-planer for millioner: - Det er fuldstændig vanvittigt

Annonce