x
Annonce
Læserbrev

Jeg skal fandme så’n pis!

Overskriften vil givet vis tiltrække sig opmærksomhed, ligesom udsagnet også gjorde på mig, da jeg anden gang indenfor kort tid havde valgt den kollektive trafik og nu sad og ventede på toget. En flok dejlige unge mennesker skulle også med.

Det er hyggeligt og rart at køre med DSB, men det kan betyde ”lidt” ventetid i ny og næ.

Første gang jeg skulle med toget og snakken blandt de unge på perronen i den grad omhandlede nødtørft lød det: ” Jeg skal simpelthen bar’ skide nu!”. Okay tænkte jeg, det var da interessant, men var det nu også så interessant, at alle skulle vide det.

Snakken fortsatte lystigt om både lort og pis.

Anden gang, da jeg igen sad og ventede på perronen sammen med nogle andre herlige unge mennesker lød det pludselig højlydt: Jeg skal fandme så’n pis!

Okay! Jeg tænkte igen, at det jo ikke behøvede være noget alle ventende passagerer skulle inddrages i, og så fløj det ud af mig til min egen forbavselse: ”Dét kan jeg sku’ ikke hjælpe dig med kammerat!

Den unge mand kiggede lidt forbløffet på mig, hvortil han smilede en kende forlegen og sagde: ”Jamen, det behøver du heller ikke”. Jeg sagde til ham: ”Du må derhen bag krattet, hvis det er – toget er forsinket!”

Den unge mand listede af med et par kammerater. Så sad jeg der og filosoferede over, at vi gradvist per generation har fået en meget fri omgangstone om alting. Det er for så vidt godt nok. Det er faktisk alletiders, at kunne sætte ord på sine følelser. Men hvis jeg lige sad og spiste en leverpostejmad på perronen og det lød: ”Jeg skal simpelthen bar’ skide nu!”, så ville jeg nok pakke staniolen sammen igen.

For 50 år siden ville ordlyde fx være sådan her: ” Undskyld, jeg skal aftræde på naturens vegne” eller ”Undskyld, er det et sted, hvor jeg kan pudre min næse”. Skraldemanden ville nok sige: ” Har fruen skidt i dag?”, hvor konteksten dog så er en helt anden.

Jeg kan blot konkludere, at det kommer et sted fra. Selv køkkensælgeren den anden dag oplyste mig om, at han kunne pisse hårdere end det spulearmatur, jeg stod og kiggede på kunne spule. Og jeg skal være den første til at indrømme det. Vi som familie, var engang i skønne Paris med vores to dejlige piger på dengang 13 og 10 år.

Min mand troede åbenbart ikke, der var andre danskere i Paris og råbte højlydt efter pigerne, der gik lidt længere fremme. ”Piger, vent lige! Mor skal ind og skide!”

Da stod jeg dér og kiggede mig omkring, var der mon nogen danskere, der lige havde overhørt denne intime tilkendegivelse?”

Vi har sidenhen grint meget af denne episode. Virkelig grint mavekrampe grin, så tårerne trillede af kinderne. Vi er jo ikke bedre selv som voksne. Måske vi bare skal tage udfordringen op, når vi hører de unge stå og snakke højlydt om det, der af naturens vej skal ud.

Mange kender sikkert denne bemærkning, der er gået hen og blive en klassiker: ”Jeg skal ud og skide, er der nogen, der skal have noget med?”

En rolig og hyggelig bemærkning, som måske på en sød måde kan sætte et eller andet tankemæssigt i gang omkring takt og tone i vores dejlige lille land.

Nå, pis være med det, men det ville være skide godt et eller andet sted.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Pressemøde var en mavepuster til Danmark

To måneder uden indtægter. Mindst. Det ser ud til at blive virkeligheden for tusindvis af forretningsdrivende. Det er blandt andet frisører, massører, cafeer, restauranter, biografer og mange butikker, som tidligst kan åbne igen 11. maj. Endnu længere skal oplevelsesbranchen og de store arrangementer vente, da de bliver ramt af, at denne sommersæson til og med august er aflyst. Det var noget af en mavepuster, statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften gav Danmark med sine meldinger om en meget langsom og gradvis genåbning af samfundet. Hun gav på pressemødet ganske vist udtryk for, at Danmarks økonomi er sund. Men det er den ikke i meget store dele af det erhvervsliv, vi alle skal leve af, enten direkte eller indirekte. Mange virksomheder gisper efter vejret, og de får brug for flere økonomiske respiratorer end dem, der er vedtaget i de foreløbige hjælpepakker. Ellers dør alt for mange danske virksomheder, hvilket koster både værdifulde arbejdspladser og skatteindtægter. Det er enormt positivt, at den hidtidige nedlukning af Danmark ser ud til at få den ønskede effekt. Vi har heldigvis foreløbig undgået de uhyggelige scener fra Italien og Spanien, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Men vi skal have gang i økonomien igen, og hvis det skal ske uden, at epidemien eksploderer, kræver det både noget af den enkelte borger og af myndighederne. Vi skal hver især følge reglerne og blive ved med at holde afstand, selv om det kan have store menneskelige omkostninger. Men vi skal også kræve af myndighederne, at de i forbindelse med genåbningen af samfundet, i første omgang daginstitutioner og dele af skolerne, gør deres til at holde smittespredningen under kontrol. Det skal blandt andet ske ved, at der omsider kommer styr på noget så fundamentalt som, at der er værnemidler nok til frontlinje-medarbejderne i sundheds- og plejesektoren. Og at der gennemføres mange flere test end hidtil, så man så vidt muligt undgår, at smittede medarbejdere går på arbejde med måske fatale følger.

112

Efterlysning: Hvor er Daniel?

Danmark

Liveblog: Disse børn og ansatte skal ikke i skole eller børnehave efter påske

Annonce