Annonce
Sønderborg

Dømt for uagtsomt manddrab: - Jeg glemmer aldrig, da en politimand kommer ind på sygehuset

For 10 år siden kørte Hans Kurt Bonde galt i Tyskland og blev dømt for uagtsomt manddrab. - Det har fyldt meget i mit liv - og gør det stadig. Ikke mindst i maj hvert år, siger han. Foto: Timo Battefeld
Hans Kurt Bonde og hustruen Charlotte var for ti år siden ude for en trafikulykke ved Kiel i Tyskland. Hans Kurt Bonde blev dømt for uagtsomt manddrab, og ulykken fylder stadig meget i ægteparrets tanker.

Sønderborg: Det var en fin torsdag i maj. Solen skinnede, og ægteparret Charlotte og Hans Kurt Bonde fra Egen midt på Als satte kursen mod Bad Segeberg. Byen, der er kendt for Karl May Festspiele - en indianerfestival med Apache-indianeren Winnetou og hans hvide ven, Old Shatterhand.

Det var nu ikke det, der trak i Bonde-parret. Det var derimod en festival "Oldies" med popmusik fra 1970'erne og 80'erne. Det havde de været til i en del år. Sådan skulle det også være i 2009. Men så vidt kom det ikke. For lidt udenfor Kiel gik det galt, da er rådyr løb ud foran Hans Bonde camper.

Han trak i rattet, og endte i en græshøj langs landevejen i den modsatte side. Sekundet efter kørte en 62-årig tysk mand med sin lille Suzuki Swift ind i siden på camperen, hvor Charlotte Bonde sad. Den ældre tyske mand var død på stedet.

- Det har fyldt utrolig meget i mit liv de seneste ti år. Hvert eneste år omkring ulykken 14. maj, er det noget, der rammer både min kone og mig. Det er ligesom en plet, jeg har siden, at jeg er dømt for uagtsomt manddrab. Der er en eller anden form for skyldfølelse, fortæller Hans Kurt Bonde.

Annonce

Det har fyldt utrolig meget i mit liv de seneste ti år. Hvert eneste år omkring ulykken 14. maj, er det noget, der rammer både min kone og mig. Det er ligesom en plet, jeg har siden, at jeg er dømt for uagtsomt manddrab. Der er en eller anden form for skyldfølelse.

Hans Kurt Bonde

Din kone lever

Bonde var kørt mod syd sidst på eftermiddagen, og da de nåede Kiel ved 18.30-19-tiden, var de blevet sultne. Camperen er deres andet hjem, og de havde mad med i køleskab.

- Jeg kan altså ikke huske, hvad vi fik at spise. Vi fik intet alkohol at drikke. Jeg drikker aldrig, når jeg kører, fortæller han.

Men de blev der i nogle timer, og da klokken var cirka 22.30 satte Hans Kurt Bonde camperen i bevægelse. Mod Bad Segeberg, der ligger mellem Kiel og Lübeck. Der havde kun kørt 12 kilometer, klokken var 22.40, og pludselig kom rådyret ude fra skoven, hvor vejen går i en blød kurve.

- Det er jo ren refleks, jeg forsøger at undgår rådyret. Vi rammer det heller ikke. Men pludselig går det galt. Vi er vel begge lidt væk et øjeblik efter ulykken, men jeg kigger op og ser, at min kone hænger i sikkerhedsselen. Bilen ligger sådan lidt på siden. Jeg er bange for, at hun er død, Men hun er besvimet. Det er først i ambulancen, jeg bliver klar over, at hun lever. Det får jeg at vide af en af ambulancefolkene, fortæller Hans Kurt Bonde.

Camperen og den lilla Suzuki er totalskadede. Charlotte og Hans Kurt Bonde bliver kørt til universitetshospitalet i Kiel.

- Jeg glemmer aldrig, da en politimand kommer ind på sygehuset og spørger mig, om jeg ved, hvad en skytsengel er. Jeg svarer ja. Så siger politimanden: "Sådan en har passet på dig i aften", fortæller Hans Kurt Bonde.

Han slap stort set uden skader, mens konen fik en del blå mærker, glas i ansigtet og arm. Hun blev også indlagt i 14 dage med mistanke om skader på milten. Men det viste sig dog ikke at være tilfældet.

Fik dom i Tyskland

Bonde-parret plejer at have et vennepar med i camperen, når de tog til musikeventen i Bad Segeberg. Men ikke denne gang.

- Det glæder jeg mig over. Det ville slet ikke have været til at bære, hvis de var kommet noget til. Tænk hvis det havde været en stor lastbil, der var kørt ind i siden på os. Så var det os, der var væk, siger Hans Kurt Bonde.

Han har arbejdet hos beredskabet på Danfoss i 34 år. Nu er han ansat ved affaldshåndteringen i virksomheden. Der har været bud efter Hans Kurt Bonde flere gange de senere år. Først med væske, der var løbet ud i bughulen og siden alvorlig forkalkning af kranspulsårerne i hjertet.

- Jeg plejer at sige, at jeg nok har ligeså mange liv som katten.

Siden ulykken kom en masse arbejde med forsikringer, men det var især retssagen i Tyskland, der tog til Hans Kurt Bonde. Han fik dog en relativ mild dom for uagtsomt manddrab og skulle btale 27.000 kroner i alt fordelt over 90 dagbøder. Han fik ikke frakendt sit kørekort - hverken ubetinget eller betinget.

- Da vi kort tid efter skulle til Nordjylland og se på en ny camper, så løb der et rådyr ud foran bilen. Det sker jo. Det var nok til at min kone begyndte at græde. Jo, det fylder stadig, og vi kører aldrig mere der i skumringen om aftenen eller tidligt om morgenen, når rådyr tit flytter sig, fortæller Hans Kurt Bonde.

Musikfestivalen i Bad Segeberg stoppede få år efter ulykken. Men lysten til at opleve verden fra en camper har de ikke mistet. De to seneste store eventyr var en tur nordpå til Nordkap - og den anden vej til Gibraltar.

Han Bonde kører stadig på ture i sin autocamper. Foto: Timo Battefeld
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce