Annonce
forside

Jeg undrer mig

Læserbrev: Undrer mig over hvor utilstrækkeligt et bilagsmateriale, der ligger til grund for de beslutninger, byrådet har taget i forslaget "Skole og Dagtilbud for alle".

Jeg undrer mig over, at byrådet prædiker økonomisk ansvarlighed og i samme åndedrag vælger at foreslå at bruge mindst 150 mio. mere end nødvendigt og samtidig negativt ændre hverdagen for de 511 børn på Sct. Jacobi Skole og deres familier.

For slet ikke at betænke de mange personaler, hvis hverdag på flere af de implicerede skoler bliver meget usikker i den såkaldte overgangsperiode. De mange ekstra midler, man vælger at bruge på en nybygget skole, ombygning af eksisterende velfungerende lokaler og renovering af bygninger, kommer fra fælleskassen og skal finansieres af os alle via serviceforringelser og besparelser.

Ud fra kommunens egne beregninger kunne en renovering af Brorsonskolen gøres for 90 mio. kr. Penge som byrådet burde have tænkt ind i budgettet alligevel, når man kigger på bygningernes ringe forfatning. I det tilfælde vil man have tre skoler med topmoderne undervisningsfaciliteter for 90 mio. og ikke (90 mio. + måske 150 mio. for ny overbygning + måske 30 mio. for ombygning af Jacobi) - Disse tal er vel at mærke, hvis man renoverer Brorson og ikke bygger ny indskoling også!

Hvis kommunen mangler penge, er der intet fornuftigt rationale i at bruge så mange penge på at lave om, når en brugbar løsning rent faktisk er at renovere Brorsonskolen og så ellers lade resten være i Varde By.

Til slut vil jeg gerne undre mig over den utroligt arrogante måde, som byrådet, direkte adspurgt, undlader at kommentere de faktuelle økonomiske mangler i beslutningsgrundlaget.

Udvalgsformand Per Rask Jensen har haft mulighed for at kommentere læserbrevet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sønderjyske Fodbold

Til slut fik AaB alligevel det straffespark, der skulle til for at slå SønderjyskE

Sønderjyske Fodbold

Kampen minut for minut: SønderjyskE taber til Aab - spillet om top seks er atter åbent

Annonce