Annonce
Livsstil

Jeg vil være landmand

Fotos: Anna Kruse
Hvorfor blive landmand? Vi spurgte fem tilfældige studerende, som alle, på nær en, netop har forladt folkeskolen, for at begynde på grundforløbet til landmand på Kold College i Odense.

.

Annonce

Mads Von Dyk

Foto: Anne Kruse

22 år. I gang med 2. år på uddannelsen til landmand.

Hvorfor begyndte du på uddannelsen til landmand?

-Jeg ville gerne være dyrepasser til at begynde med, men efter halvt år på uddannelsen, fandt jeg ud af, at jeg havde interesse for landbruget. Jeg tænkte, at en landmand kan arbejde hårdt, og få meget erfaring inden for dyr. Interessen for dyr kom efter at jeg som 18-årig var i Namibia i Afrika i tre måneder som frivillig i et dyreinternat.

Jeg er mest til store dyr, som jeg også arbejder med i landbruget. Jeg kan godt lide det lidt farlige, tror jeg. Det giver mig et slags adrenalin-kick. Når jeg for eksempel fodrer køer, der kan veje op til 900 kg. så kommer de helt tæt på mig. I virkeligheden kunne de jo bare trampe mig ned, så det kræver, at man er meget opmærksom, når man har med de store dyr at gøre.

Hvad drømmer du om i fremtiden som landmand?

-Jeg vil gerne flytte til Namibia og arbejde på en af de mange farme, der findes i landet og få erfaring som både dyrepasser og landmand. Måske kunne jeg få min egen farm dernede en dag.

Har du mødt nogle fordomme i forbindelse med uddannelsen?

-At man er en bonderøv, og at man kommer fra Jylland. Men i øjeblikket er vi ved at ændre fordommene. Bare navnet landmand holder ikke længere, for på mit hovedforløb skal jeg gå i en klasse, hvor der 14 piger og tre drenge. Så opfattelsen af, at det kun er mænd der er i landbruget, holder i hvert fald ikke længere.

Casper Sørensen Mathisen

Foto: Anne Kruse

17 år. I gang med grundforløbet på uddannelsen til landmand

Hvorfor begyndte du på uddannelsen til landmand?

-Lige fra jeg var lille af har jeg været med min far ude at køre traktor. Jeg har hjulpet derhjemme, hvor vi har et hobbylandbrug på 30 hektar og så to traktorer. Jeg var slet ikke i tvivl om, at jeg skulle være landmand, for jeg har altid være fascineret af maskiner og haft benzin i blodet, og det er nok også en drengedrøm for mange, at sidde i en stor traktor der vitterlig kan noget.

Hvad drømmer du om i fremtiden som landmand?

-Jeg drømmer ikke kun om at sidde i en traktor hele dagen, for det kan nok være lidt tungt. Jeg vil gerne lave lidt forskelligt, så måske læser jeg videre til jordbrugsteknolog, hvor man er den, der gør alt forarbejdet, inden landmanden sår jorden. Jeg vil gerne have et landbrug, der forurener så lidt som muligt. Væk med pesticiderne og alt det, man sprøjter med. Men det kræver jo også, at butikkerne vil være med til at skabe en pris der går efter det, så det hele kan køre rundt økonomisk. Jeg vil gerne til Canada engang og prøve nogle af de store maskiner, men jeg vil helt sikkert slå mig ned på Fyn som landmand engang.

Har du mødt nogle fordomme i forbindelse med uddannelsen?

-Ja, at det tit er sådan nogle bøvede typer, som ikke kan finde ud af noget. Jeg kommer selv fra folkeskolen, hvor jeg gik ud med et snit på 11,6 så det er dumt, at der skal være sådan nogle fordomme, for man kan jo ligeså meget værd som alle andre, om man går på gymnasiet eller på en erhvervsuddannelse.

Karen Linell

Foto: Anne Kruse

17 år. I gang med grundforløbet på uddannelsen til landmand

Hvorfor begyndte du på uddannelsen til landmand?

-Jeg har altid godt kunne lide at være udenfor. I 10. klasse var jeg i praktik hos en frilands-landmand med grise, og fandt ud af, at det var det, jeg gerne ville.

Jeg tænder helt klart på husdyrsproduktion og at være med til at gøre den mere bæredygtig og lave bedre vilkår for dyrene. Jeg vil gerne arbejde med malkekvæg engang, men jeg kan også godt lide grise, så det kan også være, at det bliver svineproduktion. Jeg er i mit es, har det godt, når jeg i stalden blandt dyr. Selvfølgelig er der den konsekvens, hvis det er slagtekøer- eller svin, at de skal slagtes på et tidspunkt.

Jeg vil gerne være med til at gøre alt landbrug til Friland, for jeg synes, at dyrene skal have deres ret til at gå på et areal, der er tilpasset til dem og deres natur. Hvis man kan få økologi oven i det, er det bare endnu federe. Jeg er lidt af en klimafreak, selvom jeg godt kan lide kød. Så jeg vil gerne, at vi kan spise kød, men på en bæredygtig måde. Derfor skal vi også have skåret produktionen ned, for vi har slet ikke behov for så meget kød, og rigtig meget går til spilde.

Hvad drømmer du om i fremtiden som landmand?

-Drømmescenariet er at få mit eget frilands-landbrug med malkekvæg gerne omkring Ollerup ved Svendborg. Måske læser jeg videre til naturteknolog, og kommer i stedet til at arbejde med bæredygtige naturløsninger.

Har du mødt nogle fordomme i forbindelse med uddannelsen?

-Til hverdag klæder jeg mig ikke som en landmand. Jeg kan godt lide at gå op i mig selv, se godt ud, gå med neglelak og make-up. Så når folk, jeg møder udenfor skolen, hører at jeg gerne vil være landmand, har jeg godt nok fået mange løftede øjenbryn, fordi de tror, at man så ville ligne en traditionel landmand hele tiden. Desuden forventer mange ikke, at en pige gerne vil være landmand. Men vi lever i en nutid, hvor mange fordomme og tabuer bliver brudt, så jeg tror efterhånden, at man kan være hvad man vil, uden folk løfter øjenbryn.

Anna Jørgensen

Foto: Anne Kruse

16 år. I gang med grundforløbet på uddannelsen til landmand

Hvorfor begyndte du på uddannelsen til landmand?

-Jeg er vokset op med dyr, kalve, grise, får, kaniner og hunde på Vestfyn. Jeg har altid fundet ro blandt dyrene. De larmer ikke som vi mennesker gør. Oftest er der helt stille ude ved dyrene. Der er jo forskel på at sætte sig ind i en stald til køerne og så at være på Odense Banegård for eksempel.

Hvad drømmer du om i fremtiden som landmand?

-Jeg vil rigtig gerne gøre dyrevelfærden bedre rundt omkring i hele verden. Gøre forholdene i staldene bedre, og sige at det hele ikke behøver at gå op i produktion, man må også gerne tænke på, hvordan dyrene har det, og få opfyldt deres behov. Det gør man jo ikke ved, at de ligger inde i en stald på cementgulv og knap nok kan rejse sig.

Har du mødt nogle fordomme i forbindelse med uddannelsen?

-Jeg har mødt fordommene, efter jeg havde besluttet mig for landmandsuddannelsen. ” Vil du bare muge lort ud hele dagen, og lugte af gris når du komme hjem” Men når jeg så fortæller, at jeg drømmer om at arbejde med dyrevelfærd, så bliver det mere accepteret.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce