Annonce
Vejen

Jels-vikingerne samles for at udvikle vikingespillet

Der var hele dagen en rigtig god og energisk stemning i foreningshuset. Samtalerne fortsatte i frokostpausen, og der var ivrige spørgsmål og kommentarer, da Jels-vikingerne afrundede dagen med en fælles opsamling fra arbejdsgrupperne. Privatfoto

Jels: Forleden havde 35 engagerede Jels-vikinger sat hinanden stævne i Foreningshuset ved Jels Søbad for at samle ideer til udviklingen af både forretningen og foreningen Jels Vikingespil.

I løbet af dagen kom der mange ideer til, hvordan vikingernes festsal Valhal fremover kunne fungere. Særligt var der fokus på, at der både kunne ske fysiske forandringer i festsalen og ændringer i den oplevelse, som vikingespillets gæster kunne få på hverdage, når fægtekampene på friluftsscenen er forbi.

I de øvrige grupper var blikket særligt rettet indad i foreningen. Her blev der både diskuteret, hvordan vikingespillet bedre rekruttere nye og samtidig fastholder, de der er i flokken. Temaerne i højsædet var frivillighed, fællesskab og kommunikation.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce