Annonce
Sydjylland

Trehjulet mini-bil vækker opsigt: 'Den lille blå' er kæledæggen

John Risbøl Nielsen er bidt af gamle og sjov biler. Blandt andet en gammel trehjulet BMW, som han selv har bygget campingvogn til.Foto: André Thorup
60-årige John Risbøl Nielsen fra Jels, der også går under navnet Jelsi, har en stor passion for at rode med gamle køretøjer, men særligt "Den lille blå", som han kalder den gamle BMW Isetta fra 1961, er blevet hans lille kæledægge.

Jels: Han vækker opsigt i gadebilledet, når han kommer kørende i sin lille blå bil - den gamle trehjulede BMW-motorcykel, som han købte tilbage i 1999 for 15.000 kroner. John Risbøl Nielsen har brugt ti år på at restaurere det gamle køretøj fra 1961, og han har nydt hver en stund:

- Jeg fik min første bil som 12-årig. Jeg har altid været glad for biler og er også stor Porsche-fan - helst model 928, fortæller han, mens han viser rundt i sit kontor, hvor der på hylderne gemmer sig 275 modeller af legetøjsbiler.

Det første køretøj John istandsatte var en gammel campingbus, som blev erhvervet for, at han kunne komme rundt med familien.

John Risbøl Nielsen har haft mange kasketter på i sit arbejdsliv - han har blandt andet været landmand, rejsemontør og drevet tømrervirksomhed i 15 år.

- Jeg har altid godt kunnet li´at reparere gamle ting. Det er ikke det samme bare at købe det fra nyt. Så min fritid har jeg altid brugt i værkstedet, fortæller John Nielsen.

- Ja, der har altid stået gamle biler og rodet herhjemme. På et tidspunkt plantede jeg blomster i dem - det var det eneste sted, der var plads i haven, indskyder hustruen Karin, der sidder med ved kaffebordet i det hyggelige køkken i Søparken.

Annonce
Jeg er blevet tilbudt 200.000 kroner for "Den lille blå", men den skal aldrig sælges.

Isetta´en på ønskesedlen

Isetta´en stod i mange år højt på ønskesedlen for John Nielsen, men der skulle gå lang tid, før han endelig fik en hjem i værkstedet.

- Jeg fandt den hos en gammel bondemand i Sommersted. Den var noget ramponeret, men jeg skilte den fuldstændig ad og fik samlet den på ny. Grunden til, at jeg valgte den lidt specielle farve var, at alle andre vælger rød. Min skulle ikke være som de andre. Det er også derfor, jeg kalder den "Den lille blå", forklarer han.

Da John Nielsen blev færdig med "Den lille blå", gik han på jagt efter en campingvogn, der matchede. Det skulle vise sig at være en umulig opgave, så John måtte i tænkteboks.

- Jeg fandt en prototype fra sidst i 50´erne som legetøjsbil. Den fik jeg tegnet op i de rigtige forhold, og så byggede jeg den selv. Der kan sove to personer i den, og når man slår døren op, så kan man sidde for enden og drikke sin morgenkaffe under halvtaget, forklarer han.

"De lille blå" er blevet udvidet med et nyt "familiemedlem" - en Go Go Everton knallert fra 1968.

En særlig historie

Knallerten har en helt særlig historie:

- Jeg havde selv sådan en knallert, men solgte den i 1974. Da vi flyttede hertil for godt 30 år siden, sagde genboen, han havde en gammel knallert, jeg kunne få. Dengang havde jeg ikke tid, men han kom igen for et par år siden, og spurgte om ikke jeg havde en gammel bilradio, så kunne jeg få knallerten i bytte. Så blev knallerten min, og den skulle selvfølgelig males i samme blå farve. Da jeg gik i gang med at skrabe malingen af, fik jeg noget af en overraskelse, for under malingen gemte der sig en helt speciel grøn farve - nemlig den som min knallert, jeg solgte tilbage i 1974, var farvet i. Så det viste sig, at det var min gamle knallert, jeg havde fået igen, griner han.

John Risbøl Nielsen har endnu et projekt til "Den lille blå" og famlien. Han er ved at bygge en sidevogn.

- Det er, så jeg kan tage børnebørnene med på tur, fortæller han.

"Den lille blå" og John er i øvrigt ofte at finde på Jels Voldsted, når der er MC- og veteranbiltræf i sommermånederne.

Det første træf i år er som altid den anden søndag i april måned.

BMW Isetta

Bilen er en rollermobil fra bilproducenten BMW i 1950´erne. På dansk fik den lille rollermobil øgenavnet asfaltboble.

Bilen var bekvem, og man sad lige så godt i bilen som i en traditionel personbil. Der var plads til to voksne og et barn i bilen - alligevel var der plads til en lille smule bagage. Desuden kunne man købe en lille bagagebærer, så der var plads til en kuffert, hvis man kørte på ferie i bilen - og, som om det ikke var nok med den lille 12HK motor, fandtes der også nogle, der kørte med campingvogn efter den lille bil.

Ville man have lidt frisk luft, kunne man enten åbne sideruderne eller skyde foldetaget lidt tilbage, men en decideret blæser fandtes der ikke i bilen. Der var mulighed for opvarmning af kabinen ved hjælp af kølerluft, men på kolde dage var det ikke nok, og det var klogt at have rigeligt tøj på, men blæseren klarede at holde vinduerne fri for dug.

I Tyskland parkerede man bilen med front imod fortorvet på grund af dens meget korte længde på 2.285mm, men det måtte man ikke i Danmark - så var man uheldig, havde nogen parkeret så tæt på fronten, at man ikke kunne komme ind i bilen.

Kilde: Wikipedia

John Risbøl Nielsen er bidt af gamle og sjov biler. Blandt andet en gammel trehjulet BMW, som han selv har bygget campingvogn til.Foto: André Thorup
John Risbøl Nielsen er bidt af gamle og sjov biler. Blandt andet en gammel trehjulet BMW, som han selv har bygget campingvogn til.Foto: André Thorup
John Risbøl Nielsen er bidt af gamle og sjov biler. Blandt andet en gammel trehjulet BMW, som han selv har bygget campingvogn til.Foto: André Thorup
John Risbøl Nielsen er bidt af gamle og sjov biler. Blandt andet en gammel trehjulet BMW, som han selv har bygget campingvogn til.Foto: André Thorup
John Risbøl Nielsen er bidt af gamle og sjov biler. Blandt andet en gammel trehjulet BMW, som han selv har bygget campingvogn til.Foto: André Thorup
John Risbøl Nielsen er bidt af gamle og sjov biler. Blandt andet en gammel trehjulet BMW, som han selv har bygget campingvogn til.Foto: André Thorup
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Åbne kirker var tåbelig ide

Bevares. Vi kan nok alle trænge til et trøstende ord i denne krisetid med udsigt til både sygdom og økonomisk nedtur. Her er det kristne budskab om tro, håb og kærlighed så relevant som nogensinde. Men vi behøver ikke at være fysisk sammen om den oplevelse. Den moderne teknologi byder på rigelig mulighed for at forrette gudstjenester på utraditionel, men sikker vis. Derfor må man undre sig over, at Kirkeministeriet i første omgang besluttede at åbne kirkerne til påske. Naturligvis er påsken en af kirkeårets største helligdage. Men enestående forhold kræver også enestående løsninger. Den nuværende epidemi er absolut en af de undtagelser, der berettiger til for en gangs skyld at aflyse den fysiske kirkegang – selv i påsken. Statsminister Mette Frederiksen har stillet danskerne i udsigt, at vores samfund langsomt kan åbne op igen efter påsken. Betingelsen er, at smittekurven fortsætter med at flade ud. Det sker imidlertid kun, hvis vi viser agtpågivenhed og undgår letsindig adfærd. I praksis vil det formentlig i de fleste kirker være muligt at gennemføre en påskegudstjeneste med god afstand mellem deltagerne. Ikke desto mindre er netop en gudstjeneste netop et eksempel på, at flere mennesker unødigt forsamles. Derfor er det godt, at beslutningen nu er trukket tilbage. Blandt andre sognepræst Dennis Voss Stensgaard fra Vester Nebel havde på forhånd afviset at holde gudstjeneste. I hans tilfælde kunne det ske med god samvittighed. Han er sygemeldt, fordi han formentlig selv er smittet med coronavirus. Ikke desto mindre gav han i utvetydige vendinger udtryk for sin frustration over kirkeministeriets udmeldinger. I hans øjne var det blandt andet en hån mod de unge, der netop på grund af den aktuelle epidemi har fået udskudt deres konfirmationer til august og september. Koldings borgmester, Jørn Pedersen var enig og opfordrede andre præster til at følge Dennis Voss Stensgaards eksempel. Lykkeligvis bredte den sunde fornuft sig til sidst også til ministeriet.

Annonce