x
Annonce
Esbjerg

Jem & Fix flytter 100 meter med åbning af nyt byggemarked i Sædding

Jem & Fix i Sædding rykker fra sin nuværende placering ved Sædding Ringvej til en ny forretning på hjørnet af Håndværkervej og Snedkervej. Byggeriet skal afleveres omkring maj. Foto: Ken Mathiesen
Jem & Fix flytter kædens butik ved Sædding Ringvej 100 meter mod vest og får en ny, topmoderne forretning på 1.000 kvadratmeter på Snedkervej 1.

Esbjerg: Indbyggere i det vestlige og nordlige Esbjerg skal om cirka fem måneder køre et nyt sted hen, når de skal gøre deres indkøb i lavprisbyggemarkedet Jem & Fix i Sædding. Og hvis de alligevel skulle komme til at køre derhen, hvor de plejer, så gør det heller ikke så meget.

Jem & Fix flytter nemlig blot omkring 100 meter væk fra sin nuværende placering ved Sædding Ringvej til den anden side af Håndværkervej. Her har selskabet Aaskov Udvikling ApS købt en knap 6.000 kvadratmeter stor grund på adressen Snedkervej 1, og her er søstervirksomheden Aaskov Byggefirma fra Vonsild syd for Kolding nu i fuld sving med at opføre en ny, topmoderne Jem & Fix-forretning på 1.000 kvadratmeter med 800 kvadratmeter varegård.

I forvejen er Aaskov Byggefirma aktuelt i gang med at bygge i alt tre nye Jem & Fix-forretninger rundt omkring i landet, og samlet har Vonsildvirksomheden bygget 10 forretninger, som Jem & Fix efterfølgende lejer sig ind i, oplyser firmaejer Jakob Aaskov, der yderligere fortæller, at han forventer, at aflevere byggeriet omkring 1. maj.

Annonce

Vi har i et stykke tid ledt efter et alternativ, som lever mere præcist op til de mål, som skal til for at drive en moderne forretning, der både er til gavn for kunderne og vores ansatte.

Claus Petersen, adm. direktør, Jem & Fix

Utidssvarende

Jem & Fix i Sædding har i mange år boet til leje hos Villemoes Holding i ejendommen, der også huser Andrup Vin, men ifølge administrerende direktør i Jem & Fix, Claus Petersen, var lejemålet på mange måder blevet utidssvarende for både kunder og ansatte.

- Vi har i et stykke tid ledt efter et alternativ, som lever mere præcist op til de mål, som skal til for at drive en moderne forretning, der både er til gavn for kunderne og vores ansatte, oplyser Claus Petersen.

Jem & Fix har haft forretningen i Sædding i mange år. Tilbage i 2015 åbnede kæden en forretning i Storegade i Esbjerg Øst.

Claus Petersen forventer, hvis alt går som planlagt med byggeriet, at den nye Jem & Fix i Sædding åbner en gang i maj.

Hos Villemoes Holding siger Christian Villemoes, at han ikke forventer, det bliver vanskeligt at finde en ny lejer efter Jem & Fix-lejemålet. Han noterer sig blandet andet, at Jem & Fix-flytningen skyldes ønsket om at rykke ind i en konceptforrretning som de øvrige forretninger i kæden, ligesom han bemærker, at Jem & Fix bliver i området netop, fordi det er et attraktivt områder med masser af kunder og trafik.

Jem & Fix

Jem & fix er dansk og familieejet med hovedkontor i Vejle. Kæden har flere end 2100 medarbejdere fordelt på 121 butikker i Danmark, 50 butikker i Sverige samt 5 butikker i Norge.
Jem & Fix lejer sit nuværende byggemarked i en bygning ejet af Villemoes Holding, men forretningen er ikke tidssvarende, siger kædens direktør. Foto: Ken Mathiesen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Forældre fra Esbjerg tør ikke at sende børnene afsted: - Mine børn skal ikke være forsøgskaniner

Leder For abonnenter

Statsministeren er på farlig kurs

Formentlig synes de fleste, at Mette Frederiksen og hendes regering har ydet en imponerende indsats under coronakrisen. Men nu kan statsministeren være på vej ad en farlig sti, der godt kan få den hidtidige enighed til at slå revner. Det har vi bestemt ikke behov for lige nu. Muligvis gjorde Mette Frederiksen ret i stort set at trække genåbningen af Danmark tilbage på det seneste pressemøde mandag. Problemet er blot, at vi stort set ikke kender baggrunden for beslutningen. Det samme gælder alle på Christiansborg uden for regeringens snævre kreds. Oppositionen har efter eget udsagn ikke været inddraget i de seneste afgørelser, men er blot på forhånd blevet orienteret om regeringens beslutning. Det samme gælder åbenbart også for regeringens egne støttepartier. Flere repræsentanter for oppositionen bebrejder Mette Frederiksen for denne fremgangsmåde. Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulsen Dahl kalder ligefrem Mette Frederiksen for egenrådig. Desværre er den kritik berettiget. De politiske kolleger og alle vi danskere har ganske mange gange set sundhedsminister Magnus Heunicke præsentere sine plancher med de efterhånden berømte røde og grønne kurver. Men det er så i vidt omfang også de eneste modeller, der er blevet lagt frem. Regeringen har givetvis også i forbindelse med de seneste tiltag konsulteret sundhedsfaglige eksperter, inden planerne er blevet lagt. Men hvad har fagfolkene sagt, hvad bliver konsekvenserne, og hvilke alternativer findes der? De spørgsmål har vi aldrig fået besvaret. Forståeligt nok er frustrationen i Folketinget betydelig. Det kan meget vel slå over i modvilje, hvilket ville være en både politisk og samfundsmæssigt meget alvorlig situation. Den nuværende krise er for stor til politisk strid, og tydelige tegn på manglende fodslag i parlamentet vil skabe usikkerhed, ja måske ligefrem frygt blandt borgerne. Men rette vil de nemlig på grund af manglende information kunne spørge sig selv, om regeringens kurs er den rette.

Tønder

Flere usikkerheder efter aflysning af Tønder Festival: Hvad skal der ske med de billetter, som er solgt?

Annonce