Annonce
Erhverv

Jem og Fix åbner butik i Billund til foråret

Nogenlunde sådan kommer der til at se ud i Billund til foråret, når Jem og Fix åbner sin nye forretning. Arkivfoto: Larz Grabau
En 800 kvadratmeter stor Jem og Fix-forretning er i fuld gang med at blive bygget i den vestlige ende af Billund. Forretningen åbner til foråret.

Billund: I løbet af foråret rykker endnu en stor og landsdækkende butikskæde til Billund. Det er lavprisbyggemarkedet Jem og Fix, som allerede har sat spaden i jorden ved rundkørslen over for Sagro og Billund Aquaculture i den vestlige ende af byen.

Den præcise dato for, hvornår butikken slår dørene op, er endnu ikke på plads. Det afhænger blandt andet af vintervejret og andre ting, men Claus Petersen, der er administrerende direktør i Jem og Fix, lover, at det bliver "i løbet af foråret".

- Billund er et markedsområde, som har det, der skal til for, at vi kan drive en sund forretning. Det handler om, hvor stort oplandet er, og hvor mange husstande der er i byen. Desuden kigger vi på, hvordan de nærmeste butikker klarer sig. Vi har en butik i Grindsted, hvor vi har en idé om, hvor mange af kunderne, der kommer fra Billund, så vi har et godt overblik, siger Claus Petersen.

Annonce

Jem og Fix

Jem og Fix er en familieejet virksomhed med hovedkontor i Vejle. Kæden beskæftiger flere end 2100 medarbejdere.

Jem og Fix har 121 butikker i Danmark, 50 butikker i Sverige samt fem butikker i Norge.

Jem og Fix har i dag allerede butikker i blandt andet Grindsted og Give og tilføjer nu en butik i Billund.

800 kvadratmeter under tag

Forretningen i Billund vil komme til at brede sig over 800 kvadratmeter under tag samt 800 kvadratmeter udegård - det er her, kunderne vil kunne hente træ og andre byggematerialer, som ikke behøver være indendørs. Butikken vil komme til at beskæftige en håndfuld fuldtidsansatte medarbejdere samt lige så mange assistenter og deltidsansatte, så den kommer samtidig til at bidrage med nye arbejdspladser.

At Jem og Fix med sin placering i den vestlige ende af Billund længst væk fra de trafikale knudepunkter, bekymrer ikke direktøren.

- Det er en placering, som vi har store forventninger til. Det vigtigste er, at der er god mulighed for at komme til og fra med bil, og at man kan have en trailer med. Vi skal have en del varer ind, så det kræver også, at vi ligger et sted, hvor det er muligt. Vi er ikke en typisk strøgbutik, hvor folk bare dumper ind. Man har som regel planlagt, hvad man skal afsted efter, når man handler hos os, så jeg er ikke så nervøs for, at vi ikke ligger samme sted som alle andre, siger Claus Petersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fortsæt nu endelig bare det gode arbejde

Det har siden september kostet et velfortjent klip i kørekortet, hvis politiet opdager, at du roder med din mobiltelefon, mens du kører bil. 6814 bilister har følt konsekvensen af den strammede lovgivning. Det er mange, men det er ikke en eneste for mange. Tvært imod. Det var på høje tid, at konsekvensen for åbenlyst uopmærksom adfærd i trafikken blev takseret hårdere. Politiet anslår, at op mod 30-35 procent af uheld og ulykker i trafikken skyldes uopmærksomhed. Mennesker kommer alvorligt til skade. Nogen kære dør. Fordi andre mener, at det er nødvendigt at læse en sms, kigge på Facebook, skrive en besked i Messenger, lede efter musik på Spotify. Mens bilen tordner afsted gennem landskabet. Det tager ikke meget mere end fire sekunder at læse en sms og besvare med et thumbs up, en smiley eller et hjerte. Mange af os har gjort det. Men fire sekunder er knap 60 meter hen ad vejen ved skolen. Det er knap 90 meter på landevejen. Og næsten 125 meter på motorvejen, hvor fartbegrænsningen er 110 kilometer i timen. I blinde. Det er livsfarligt, og selvfølgelig skal den slags ligegyldighed med andres liv og helbred koste noget mærkbart. Leder af færdselspolitiet ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Knud Reinholdt, havde forventet, at flere ville lade mobilen ligge, da klippereglen trådte i kraft i september. Det forventede han med afsæt i erfaringer, fra dengang hastighedsforseelser begyndte at koste klip. Sådan er det desværre ikke gået. Der er ikke noget i antallet af klip, der tyder på bedring. Der er ikke noget i færdselspolitiets oplevelser, der tyder på det. I virkeligheden er det nok ikke så overraskende. Vi - og det vi gælder altså næsten os alle - har fået et helt utroligt tæt forhold til vores mobiltelefoner, og vi sætter den over venner, familie, koner og børn i masser af sociale sammenhænge. Der er det dog ikke strafbart, blot tankevækkende. I trafikken derimod skal vi ikke acceptere det. Det tog tid med alkohol og det at føre bil, men det blev dog med tiden totalt uacceptabelt. Vi må samme vej med mobilen, og vejen går over en række klippede kørekort. Klø på, kære politi. Vi trænger tydeligvis til kollektiv opdragelse, og den må være lidt hårdhændet. Hver og en af dem I klipper har fortjent det.

Annonce