Annonce
Kolding

Jens Aage brækkede to ribben på sin far, men reddede hans liv

Da ambulancen nåede frem til Ove, havde sønnen allerede givet hjertemassage i flere minutter, og det reddede sandsynligvis hans liv.

Jens Aage Nielsen, hans hustru Anna og hans mor, Inga, gav førstehjælp og reddede dermed Oves liv. De tre er også indstillet til prisen som årets hjerteredder.

Også Jens Aage Nielsen, hans hustru Anne, Dragør, og hans mor Inga Skare Nielsen, Vamdrup, er indstillet til prisen som årets hjertereddere for deres indsats. De reddede Jens Aage Nielsens far, da han dik hjertestop. Her er det Jens Aage Nielsens lillesøster, der indstiller, og fortæller om hændelsen:

Mine forældre (Ove og Inga) havde besøg af min storebror, Jens Aage, hans hustru Anne og deres fire sønner. De havde samme morgen fejret den yngste søn, Jens Ottos 7 års fødselsdag sammen med min søn, Søren og svigerdatter Maja med hyggelig morgenmad og fødselsdagssang. Min storebror og familien bor i Dragør og var på sommerferievisit hos mine forældre.

Min søn og svigerdatter kører cirka kl. 10, og min storebror og familien vil pakke sammen for at køre videre til fødselsdagsfejring hos noget familie i Vejle. Min storebror overvejer at cykle til Vejle, men på grund af vejret (regn) dropper han det.

Mine forældre bor på et nedlagt landbrug med mange bygninger. Imens de pakker bilen går vores far rundt i laden og rydder op og ser sig lidt omkring.

I gangen står en masse tasker med tøj og håndklæder til familien, der skal af sted. Mine forældre befinder sig cirka kl. 11 i gangen i deres hus, da de vil hjælpe familien med at få al bagage ud i bilen. Pludselig knækker vores fars ben sammen, og han falder om. Vores mor er hos ham og kalder på min storebror og Anne, der kan høre, det er alvorligt. Vores far lander oveni al bagagen, så han lander heldigvis blødt.

Min storebror får ham trukket helt ned på gulvet og river hans skjorte op og begynder hjertemassage med det samme. Vores far er allerede blå fra brystet og op. Vores mor sidder ved hans side og kalder på ham. Anne, min svigerinde ringer 1-1-2.

Da de kommer igennem til vagtcentralen får vores mor telefonen, da hun bedre kan fortælle om fars helbred. Min storebror fortsætter hjertemassagen. Han hører blandt andet to gange, at ribbenene knækker, men fortsætter massagen.

Anne sidder ved siden af og taler til far. Fortæller ham, vi alle elsker ham, og at han ikke skal dø endnu. Det er Jens Ottos 7 års fødselsdag (deres yngste søn). Du må ikke dø i dag, farfar. Anne fortsatte bare med at snakke og snakke til ham.

Ud af øjenkrogen ser min storebror deres ældste søn Hugo på 12 år stå og se på. Han får sagt til ham, at han skal gå ind i stuen med sine små brødre, imens han giver vores far hjertemassage.

Vores far begynder pludselig at trække benene til sig, men er ikke ved bevidsthed, men det giver min storebror mod på at blive ved. Redderne når frem og fortæller min storebror, at det er super godt, det han gør. Han skal blive ved, imens de gør hjertestarteren klar.

Vores mor Inga er helt fantastisk under det hele, tager alt stille og roligt og kan svare på alle spørgsmål redderne har.

De støder min far fire gange, før hjertet kommer helt i gang, og de kan få ham ud i ambulancen. De kører først efter 25 minutter, hvor de får ham gjort klar til køreturen til Odense. Min mor får lov at køre med i ambulancen.

Min far havde hjertestop. I dag her en måned senere kan de endnu ikke forklare, hvorfor han fik hjertestop. Han skal dog til yderligere undersøgelser i de næste uger. Han har fået indopereret en ICD pacemaker, som skal støde ham, hvis det sker igen.

I dag har han det godt igen. Det, han har mest ondt i, er hans ribben, som min storebror brækkede under hjertemassagen, men alternativet havde været, at vi ikke havde haft vores far i dag.

Med til denne historie hører, at mine nevøer satte sig ind i stuen. Hugo på 12 år sagde til sine brødre, Hans og Karl på 10 år og Jens Otto på 7 år, at de sammen skulle bede til Gud om, at farfar skulle overleve. Så de tog hinanden i hånden og bad til Gud, englene og Elvis om, at de måtte beholde deres farfar.

Mine forældre græder, når vi taler om denne del af historien.

Vi er alle glade og taknemmelige for, at min storebror, Anne og mor reagerede, som de gjorde. De har reddet hans liv ...

Jeg bor i Sønderjylland, imens vores lillebror og hans hustru bor i Bangladesh. Vi fik den barske besked igennem telefonen, men heldigvis, at far stadig var i live og i gode hænder på Odense Sygehus.

Den reddede:

69-årige Ove Skare Nielsen, Vamdrup.

Vores far har det godt. Han har som skrevet før fået en ICD pacemaker opereret ind. Indtil videre har han ikke mærket til den. Han har stadig ondt i hans ribben, men det går fremad.

De har lige været på ferie i Skagen sammen med gode venner. Vores far er meget taknemmelig for stadig at være her og kunne leve livet næsten som før. Jens Otto mener, at han næste år skal have otte lys i lagkagen, imens farfar skal have et lys den 29. juli 2017.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En læge er en læge is a doctor

Selvfølgelig skal læger på danske sygehuse kunne tale og forstå dansk. Det er sund fornuft, og det er fuldstændigt ligegyldigt, om lægen kommer fra eksempelvis Rumænien eller Indien.Forskellen på de to lande – i denne sammenhæng – er, at det ene, Rumænien, er et EU-land, og det er det andet, Indien, ikke. En læge fra Indien vil derfor skulle bestå en særlig danskprøve for at kunne få en dansk lægeautorisation. Det samme sprogkrav findes ikke til en læge fra et EU-land, og derfor kan vedkommende i princippet praktisere overalt i unionen. Det siger sig selv, at det er noget rod. Kan man som patient ikke forstå det, lægen siger, er det jo ligegyldigt, om det er rumænsk eller indisk, man ikke forstår. Man forstår ikke. Det burde egentlig ikke være en sag, der løses på det regionale niveau, men omvendt er regionen som arbejdsgiver ansvarlig for, at medarbejderne kan udfylde de tiltænkte roller, ikke bare forsvarligt men godt. Region Syddanmark tager nu fat om problemet og laver ens sprogregler for alle udenlandske læger på sine sygehuse. Det manglede bare. Der lægges op til en pragmatisk løsning. Den lokale sygehusledelse kan dispensere, og det er faktisk også sund fornuft. Først og fremmest skal vi nemlig have læger på vores sygehuse, og selv om der ikke findes en præcis opgørelse over antallet af udenlandske læger på syddanske sygehuse, er det givet, at vi vil være ilde stedt som patienter, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Ifølge Sundhedsdatastyrelsen arbejder omring 2200 udenlandske læger i Danmark, godt 1200 af dem kommer fra EU-lande. Sundhedsvæsnet ville helt regulært bryde sammen, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Står valget mellem en læge, der er udfordret på dansk på det korrekte niveau, og slet ikke nogen læge, er der derfor reelt ikke et valg. Sprogkravet i forbindelse med ansættelse af læger på regionens sygehuse er en helt fin og rigtig ambition. Men i praksis vil indsatsen for efterfølgende at opkvalificere sprogfærdighederne fortsat være helt nødvendig – og måske skulle man også skrue op for ambitionerne her. Det må være et ret centralt parameter i vores sundhedsvæsen, at lægen er til at forstå – for patienter og det øvrige sundhedspersonale.

Annonce