Annonce
Danmark

Jens Rohde nægter at tie stille i Metoo-debatten: - Jeg har politisk tourette

- Det, der er min retssikkerhed i dag, det er en kvindes retssikkerhed i morgen. Det er det, vi har opbygget hele vores samfundsstruktur på. Hele vores retsfilosofi er bygget op om, at der er nødt til at være en dokumentation for et skyldsspørgsmål, og at tingene må prøves for enhver, der bliver anklaget, siger Jens Rohde fra Radikale Venstre. Arkivfoto: Tim Kildeborg Jensen
Hvert andet folketingsmedlem dukker sig i debatten om Metoo. Radikale Venstres Jens Rohde er ikke en af dem. Han siger sin mening, også når det fører til kritik fra egne rækker. Han mener, at grundlæggende retssikkerhedsprincipper er på spil.

Egentlig skulle det her interview ikke have været med Jens Rohde.

Det skulle i stedet have været med en af de politikere, der bevidst holder sig ude af Metoo-debatten. Men med nogle få undtagelser har de ikke ønsket at stille op. Flere giver som argument, at de frygter for reaktionerne.

På den måde bekræfter de den undersøgelse, Avisen Danmark kunne præsentere tidligere på ugen. Her svarede halvdelen af de 63 folketingsmedlemmer, der deltog, at de undgår debatten, fordi de mener, den savner nuancer, ofte er ukonstruktiv, udløser skæv debat eller shitstorm på de sociale medier.

Annonce

Men Jens Rohde er ikke en af dem. Han blander sig, og han ærgrer sig over, at andre vælger at lade være.

- Det er ikke godt, når nogle holder sig ude af debatten, fordi de ikke magter en shitstorm. Men det er jo en form for selvbeskyttelse.

Kan du forstå, hvorfor folk holder sig ude?

- Ja, alle de overvejelser har jeg også selv gjort mig. Altså orker man? Orker man lige, eller skal man bare lægge sig ned og vente på, at det går over? Men det duer jo ikke, for det er jo ikke meningen, at det skal gå over. Der er et problem med sexisme i Danmark, og det skal vi blive ved med at tale om, fortæller Jens Rohde.

Undersøgelsen

Avisen Danmark har sendt et spørgeskema ud til de 175 danske folketingspolitikere. 63 af dem har svaret.

De er blandt andet blevet spurgt, hvorfor de deltager eller ikke deltager i Metoo-debatten i Danmark.

  • 28 procent svarede: Jeg deltager aktivt, fordi debatten om #MeToo, sexisme, ligestilling er nødvendig og vigtig.
  • 48 procent svarede: Jeg deltager ikke aktivt, fordi debatten savner nuancer og ofte er ukonstruktiv, udløser skæv debat eller shitstorm
  • 2 procent svarede: Jeg synes ikke, debatten er vigtig, har forkert fokus, fylder for meget.
  • 9 procent svarede: Jeg føler ikke, at jeg har noget at bidrage med.
  • 13 procent svarede: Andre årsager.

57 af respondenterne er mandlige folketingspolitikere, mens 43 procent er kvindelige folketingspolitikere. 65 procent af de politikere, der har svaret, at de ikke deltager i debatten, fordi den savner nuancer og ofte er ukonstruktiv, udløser skæv debat eller shitstorm, er mænd.

- Jeg ved, at jeg bliver slagtet

Og som sagt så gjort. Jens Rohde har blandet sig, han kan faktisk slet ikke lade være.

- Jeg har politisk tourette, men det er også nødvendigt, det kan jo ikke nytte noget, at man putter sig, svarer han.


Det er ikke godt, når nogle holder sig ude af debatten, fordi de ikke magter en shitstorm. Men det er jo en form for selvbeskyttelse.

Jens Rohde, Radikale Venstre


Det er ikke mere end to uger siden, at han kastede sig hovedkulds ind i debatten, om den nu fyrede TV 2-vært Jes Dorph-Petersen, der i en intern advokatundersøgelse blev beskyldt for overgreb og krænkelser af to tidligere praktikanter tilbage i 2001 og 2003.

- Jeg ved godt, at jeg bliver slagtet for det, jeg skriver nu, indledte Jens Rohde et opslag på Facebook. Overfor Avisen Danmark forklarer han, hvorfor han følte sig kaldet til tasterne.

- Jeg vil simpelthen have lov til som borger at insistere på, at der ikke bare er nogle, der kan komme og slynge en påstand ud i luften om, hvad der er foregået for tyve år siden, og at det så bliver lidt et tilfældigt valg, hvem det er, man vælger at tro på, fortæller den radikale politiker.

Men du ved vel ikke noget om, hvad der er op og ned i den sag?

- Jeg forsvarer ikke Jes Dorph, jeg prøver bare at finde ind til en fælles retsfilosofi. Jeg har ikke aktier i Jes Dorph som person.

- Jeg synes, at det er tankevækkende, at da jeg sagde, at det her også handler om retssikkerhed, så reagerede folk ved at beskylde mig for at krænke de kvinder, der havde åbnet sig.

Men skaber du ikke også tvivl om, hvorvidt man kan regne med deres historier?

- Men du er jo nødt til at tænke tanken til ende. Hvor går grænsen så for, hvad vi kan beskylde hinanden for, uden at der dermed skal føres bevis eller sandsynlighed for det? Uanset hvordan man vender og drejer det, så kan man jo ikke have sådan et samfund.

- Jeg siger jo ikke, at det ikke er fundet sted, men man er jo nødt til at sikre, at tingene er foregået, som det bliver fremført, fortæller Jens Rohde.

Annonce

Kritik fra eget bagland

Jens Rohde fik ret i indledningen i sit facebook-opslag. Hans forsvar for Jes Dorph-Petersens retssikkerhed blev ikke taget vel op alle steder.

- Jeg oplevede nogle voldsomme reaktioner. Også i interne debattråde i mit eget parti og blandt dem, jeg normalvis føler mig åndsbeslægtet med ud i diskussioner om retsstaten. Der var da folk i mit eget parti, der mente, at jeg helt og aldeles havde tabt sutten.

Hvorfor tror du, at dine holdninger bliver kritiseret i dit eget parti?

- Det, der var interessant, var, at der blev tilføjet: Ovenpå det vi har været igennem i Radikale Venstre. Hvor mit svar var: Netop ovenpå det vi har været igennem, er vi nødt til at finde en måde at tale om det på, fortæller Jens Rohde med henvisning til Morten Østergaards metoo-sag fra sidste år.

Har du oplevet et emne som dette, der aftvinger så stærke reaktioner, når man blander sig?

- Ja, nu er jeg jo blevet kaldt landsforræder en del gange, og diskussionerne om Irak-krigen og Muhammed-krisen de var lige så skarpe, fortæller Jens Rohde.

MeToo

MeToo - også jeg - er et internetfænomen, hvor hovedsageligt kvinder verden over deler og afslører seksuelle krænkelser via sociale medier under hashtagget #MeToo.

Den globale bevægelse tog fart i oktober 2017 med massiv beskyldninger om seksuelle krænkelser i filmbranchen i Hollywood. I Danmark slog den dog først igennem, da tv-vært Sofie Linde i august 2020 delte sin egen personlige historie med sexchikane.

MeToo har verden over vakt enorm debat om køn og ligestilling og er blevet kaldt alt lige fra "historisk", "feministisk nybrud", men også for "heksejagt" og "folkedomstol".

Udtrykket "Me Too" er dog tidligere - og i mere end ti år - blevet brugt af borgerrettighedsaktivisten Tarana Burke til at udtrykke solidaritet mellem kvinder, der - ligesom hende selv - har været udsat for sexchikane og seksuelle overgreb.

Annonce

De moderate forsvinder

Avisen Danmark har været i kontakt med en række af de politikere, der svarer, at de holder sig ude af debatten. Og hvor man måske skulle tro, at det alle er mænd, der mener, at debatten er gået over gevind, så er virkeligheden mere nuanceret.

Godt nok er der en overvægt af mænd, der har svaret på undersøgelsen, men folk fordeler sig forskelligt. Nogle mener, at debatten mangler proportioner. Andre støtter fuldt og fast op om Metoo-bevægelsen. Fælles for dem alle er dog, at de mener, debatten er blevet for voldsomt. De frygter hver deres ydrefløj.

- De reaktioner, der har været over for dem, der er stået frem, er gået ud over min lyst til at deltage, skriver en, hvilket bakkes op af en anden.

- Det giver massiv shitstorm på sociale medier at tage del i Metoo-debatten.

Det ærgrer Jens Rohde, der peger på, at det på den måde ender med at blive en selvopfyldende profeti.

- Det vil jo typisk være de moderate, der vælger at putte sig og trække sig fra diskussionen, fordi de ikke orker den polarisering, som det giver. Og så står fløjene tilbage og råber i hvert sit verdenshjørne.

- Og det kan simpelthen ikke nytte noget, at vi står og råber. Det får vi jo ikke ændret nogen kultur af. Hvis vi gerne vil have ændret en kultur, så er vi nødt til at tale sammen. Det ændrer ikke i mine øjne, at vi begynder at beskylde og sanktionere hinanden for ting, der er foregået for tyve år siden. Det mener jeg faktisk er kontraproduktivt.

Er det ikke retfærdigt, at folk straffes for, hvad de har gjort?

- Jeg tror, det betyder, at flere og flere bliver trætte af Metoo. Jeg møder også kvinder, der siger, at de er trætte af Metoo og som synes, det er helt håbløst, at man kan komme tyve år efter og bare sådan uden dokumentation sige, at der er foregået dette og hint, svarer Jens Rohde.

Annonce

Ødelægger Rohde debatten?

Metoo-debatten er flere år forsinket i Danmark. Begrebet blev første gang introduceret i USA i 2006, og det tog for alvor fart i 2017, da filmproduceren Harvey Weinstein og skuespilleren Kevin Spacey blev fældet af Metoo-sager.

Det var dog først tre år efter, at debatten for alvor slog igennem i Danmark, da den danske studievært Sofie Linde bragte emnet og sine egne oplevelser med sexchikane op til TV 2’s Zulu Comedy Galla.

Jens Rohde understreger igen og igen, at han mener, at debatten er både vigtig og nødvendig. Det er altså måden debatten foregår på, han synes at problematisk.

Ville vi overhoved have haft den her debat, hvis det skulle foregå på din måde?

- Der er ikke noget galt i, at man smider en håndgranat engang imellem. Det skal jo til. Men det kan jo ikke nytte noget, at vi efterfølgende ikke bestiller andet end at lave nogle enorme skyttegravskrige, og hvor halvdelen af befolkningen melder sig ud af diskussionen.

Men afsporer du ikke debatten lige som den kommer op og flyve, fordi du vil have den til at handle om gerningsmændenes rettigheder?

- Nej, fordi det, der er min retssikkerhed i dag, det er en kvindes retssikkerhed i morgen. Det er det, vi har opbygget hele vores samfundsstruktur på. Hele vores retsfilosofi er bygget op om, at der er nødt til at være en dokumentation for et skyldsspørgsmål, og at tingene må prøves for enhver, der bliver anklaget, svarer Jens Rohde.

Annonce
Annonce
Esbjerg

Så er arbejdet skudt i gang: Politikere sender tommel op til Europas største brintfabrik og 300 nye job i Esbjerg

Varde For abonnenter

Claus er skuffet efter frifindelse for uagtsomt manddrab: - Det er ham, der er kørt ind i min mor og far

Kolding

Frygt for at løbe tør for pladser til de mindste:  Nu vil kommunen finde 90 nye pasningspladser i en fart

Vejen

Nomineret til stor hæder: Mathias Lund kan blive årets gokartkører

Se med på pressemøde klokken 16: Sundhedsmyndighederne giver status på corona-situationen

Aabenraa For abonnenter

Fire øjne ser bedre i to udvalg end i ét udvalg: En af valgnattens store sejrherrer forsvarer opdeling af udvalg

Esbjerg

29-årige Kasper: Jeg fungerer meget bedre som hjemløs

Esbjerg

Offer for tyveri af designervarer fandt tyvekosterne på nettet: Få timer efter var tyven anholdt

Regeringen arbejder hen mod pressemøde om corona-tiltag onsdag

Esbjerg

Museumsdirektør modtager fornem kulturpris

Aabenraa For abonnenter

Beboer midt i kanonslagenes minefelt: - Det føles nogle gange som en krig

Sydjylland

Ny smitterekord på landsplan: Stigninger i alle ti kommuner i Syd- og Sønderjylland

Annonce