Annonce
Sport

Jens Stage efter EL-debut: Det var ikke champagnebold

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Det var en solid præstation fra FCK i sejren over FC Lugano torsdag, men champagnebolden udeblev, mener Stage.

Det var ikke champagne bold, men det var solidt.

De ord bruger FC København-spilleren Jens Stage til at beskrive 1-0 sejren over schweiziske FC Lugano torsdag aften.

Ud over et annulleret mål var schweizerne ikke den store trussel, men det manglende mål, der kunne have slået sømmet i kisten, udeblev i Parken.

- Jeg ved ikke, om jeg havde nerver på, men jeg stolede på drengene. Vi har lukket fodboldkampe før, men jeg synes, tiden gik langsomt til sidst, siger Jens Stage efter sejren over Lugano.

Midtbanespilleren kunne også efter kampen skrive Europa League-gruppespil på sit CV. Selv om spillet på banen ikke var prangende, så tankede både Jens Stage og holdet selvtillid efter tre point på kontoen.

- Det var en fantastisk oplevelse. Det var stort, og der var fantastisk opbakning fra tilskuerne. Jeg har drømt om at spille europæisk gruppespil, fortæller Jens Stage.

Næste opgave for den tidligere AGF'er og holdet bliver på hjemmebane mod Superligaens dukse fra FC Midtjylland i weekenden.

Midtbaneslideren vurderer, at midtjyderne kommer med stor power, og FCK'erne skal forsøge at matche intensiteten samt vise, at Parken er deres hjemmebane.

Han er samtidig glad for sin rolle i FCK, hvor han primært har fået lov til at spille sin favoritposition på den centrale midtbane, siden han skiftede i sommer fra AGF.

Det har været med til at udvikle ham, selv om der stadig er ting, han kan forbedre.

- Jeg skal nok blive bedre i de små rum, og der forsøger jeg at lære lidt af Rasmus Falk. Til træning bliver jeg udfordret i forhold til det, jeg skal blive bedre til. Så kan det godt være, at jeg ser lidt dum ud en gang imellem, siger han.

Michael Santos blev helten for FCK, da han på et hovedstød i starten af anden halvleg scorede aftenens enlige mål.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce