Annonce
forside

Jens Thorsen har endelig fået fred

Efter mange års kamp mod de indre dæmoner har Jens Thorsen, Uglvigvej, Esbjerg, endelig fået fred. Han blev 68 år.

Jens Thorsen blev skilt for mange år siden og levede et hårdt liv, men var faktisk blød som smør og led af mindreværdskomplekser.

Han havde forskellige jobs og var udlært typograf hos Arnold Thomsen, men arbejdede også som portør på Centralsygehuset, som det hed dengang, hos Andelssild og som trykker på dagbladet Vestkysten, hvor Jens var så uheldig at få hånden i en maskine og mistede alle sine fingre på højre hånd på nær tommelen.

Den måske bedste periode i sit liv oplevede Jens i 70erne, hvor han på grund af sin fysiske styrke var en frygtet tankcenterforward hos B.47. Han var ikke nogen blændende fodboldspiller, men en stor fighter og scorede mange mål, heraf en del på hovedstød. I 1975 var han med til at spille B. 47 op i 3. division sammen med blandt andre de tre Jensen-brødre John, Heino og Jack og med Karl Erhardt Hansen som træner.

På et tidspunkt fik træner Egon Jensen Jens Thorsen til at skifte til EfB, hvor han fik nogle få kampe på 1. holdet.

Jens Thorsen efterlader sig sønnen, René. Jens bisættes fra Jerne Kirke torsdag den 28. september klokken 12.30. penni

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

58-årig havnede i grøften

Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce