Annonce
Esbjerg

Lokal Jensens Bøfhus er årets restaurant: - Jeg er helt oppe at køre

Jensens Bøfhus i Esbjerg Nord er netop blevet kåret til årets restaurant i bøfkæden.
Lene Munk Kristensen, restaurantchef og franchisetager ved Jensens Bøfhus i Esbjerg Nord, er sammen med sit team blevet kåret som årets restaurant. Det er bl.a. tilfredse kunder, økonomi og renlighed i restauranten, der gør udslaget.

Esbjerg: Gode bøffer, glade gæster og en sund økonomi. Hvert år kigger Jensens Bøfhus nærmere på kædens 23 restauranter i Danmark og kårer årets restaurant.

I år er det Jensens Bøfhus i Esbjerg Nord, der stikker af med den ærefulde pris, oplyser Anders Nikolaisen, administrerende direktør i Jensens Bøfhus, i en pressemeddelelse.

Direktøren overrakte forleden den ærefulde pris til Jensens Bøfhus i Esbjerg Nord ved en ceremoni for samtlige restaurantchefer for bøfkæden.

- Vi kårer årets restaurant i Jensens Bøfhus hvert eneste år, så det er nærmest blevet en historisk begivenhed. Vi gør det, fordi det er en motivationsfaktor, så medarbejderne gør en ekstra indsats på restauranterne, og så er prisen jo også en stor anerkendelse af det stykke arbejde, de har gjort i løbet af året, siger Anders Nikolaisen.

Annonce

Jensens Bøfhus

Antal restauranter: 33 – heraf 23 i Danmark, 8 i Sverige og 2 i Norge

Tal for 2018: Gæster: 3 millioner årligt

Ansatte: 1.000

Club Jensens (loyalitetsklub): 300.000 medlemmer

Omsætning i Jensens Food Group: 481 mio. kr.

Helt i top

Det er restaurantchef og franchisetager Lene Munk Kristensen, der står i spidsen for restauranten i Esbjerg Nord, som hun åbnede tilbage i 2013. Restauranten kan bryste sig af at have højeste score på både tilfredse gæster, uddannelse af medarbejdere, økonomi og renlighed i restauranten.

- Vi laver gæstetilfredshedsundersøgelser gennem hele året, så hvis man har booket bord hos Jensens Bøfhus eller er medlem af Club Jensens, så modtager man et link og bliver spurgt, om man vil give en tilbagemelding til restauranten. Så det er kun gæster, der har besøgt os, som besvarer det, og her var gæsterne altså yderst tilfredse med restauranten i Esbjerg Nord, fortæller Anders Nikolaisen og fortsætter:

- Vi tager hvert år en dag ud af kalenderen, hvor restaurantchefer og personale fra vores administration kører rundt og bedømmer restauranterne ud fra en lang tjekliste. Og så bliver restauranterne tildelt en score ud fra det, og også her var Esbjerg helt i top.

Check til personalet

Udover æren som årets restaurant vandt Lene Munk Kristensen og teamet på Jensens Bøfhus i Esbjerg Nord også en check på 7.000 kroner til et velfortjent personalearrangement.

- Det er fantastisk, og både mit personale og jeg er helt oppe at køre. Det er jo helt vildt at få den anerkendelse, og derfor går vi også meget op i at hænge diplomet i restauranten. Det gør os stolte, og gæsterne går også meget op i det, siger Lene Munk Kristensen.

Jensens Bøfhus har i Esbjerg også en restaurant i Torvegade i midtbyen. Denne restaurant har imidlertid i lang tid været på lukkelisten som følge af de massive økonomiske problemer, som bøfkæden har oplevet i de seneste år.

Jensens Bøfhus har således inden for det seneste år lukket seks restauranter, så der i dag er 23 restauranter tilbage i Danmark, otte i Sverige og to i Norge.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce