Annonce
EfB

Jeppe Højbjerg: Flere fejl i år end hele sidste år

Jeppe Højbjerg måtte hente bolden ud af sit mål fire gange mod AaB. Han tog dog flere store AaB-chancer i anden halvleg. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix)
Jeppe Højbjerg i Esbjerg-målet var langt fra tilfreds med holdets indsats efter 4-0 nederlaget til AaB søndag eftermiddag.

EfB: Esbjerg-målmand Jeppe Højbjerg var efter søndagens ydmygelse på 4-0 i Aalborg ikke tilfreds med sit holds indsats.

- Vi kommer godt ud, men så laver vi straffe og nogle dumme fejl. Da de scorer til 4-0 er kampen afgjort. Det er det, vi bøvler lidt med lige nu. Vi laver for mange fejl lige nu på de forkerte steder på banen, og vi har lavet flere fejl i år, end vi lavede hele sidste år. Det giver nogle dumme mål imod os, og i dag var det slet ikke godt nok, og det kan alle se, siger han.

Selvom Esbjerg tabte med 4-0, så kunne nederlaget nemt have været endnu større, hvis ikke Jeppe Højbjerg havde taget flere store AaB-chancer i anden halvleg.

- Det er aldrig sjovt at lukke mange mål ind. Det har vi heldigvis været gode til ikke at gøre i lang tid. Så kan det godt være, at der var nogle gode redninger i anden halvleg, men der er det desværre alt for sent, siger han.

Annonce

God fornemmelse før kampen

Selvom det umiddelbart godt kunne ligne, at Esbjerg-holdet faldt mentalt sammen, så er holdets målmand ikke enig i det udsagn.

- Det kunne måske godt ligne noget mentalt udefra, men jeg har haft en god fornemmelse inden kampen i dag. Det har jeg inden alle kampe, og vi ved, hvad vi kan, og vi har mange gode, unge spillere og nu skal vi vise, at vi er bedre end det her. Det skal vi vise frem til træning og i kamp. Den her kamp skal ud ad hovedet, og så skal vi tænke på de fire andre, hvor vi har spillet godt i den her sæson, siger han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Annonce