Annonce
Sport

Jerne IF smed sejren i lokalopgør

Tjæreborg IF vendte 2-0 til 2-5 i lokalopgøret mod Jerne IF. Arkivfoto: Lars Johansen.
Jerne IF fik ikke den bedst tænkelige start på tilværelsen i serie 2, da de lørdag tabte 5-2 til Tjæreborg IF.

Esbjerg: Jerne IF startede lige på og hårdt med et lokalopgør, da de i deres første kamp efter forårets sensationelle oprykning til serie 2 tørnede sammen med Tjæreborg IF.

Oprykkerne fra Jerne kom bedst fra start, da anfører Frederik Houmark sendte et langskud i mål til 1-0 efter 17 minutter. Kort inden pausen blev det også 2-0 til hjemmeholdet, der dog i samme minut indkasserede en Tjæreborg-scoring på direkte frispark.

I anden halvleg stod der Tjæreborg på det meste, og udeholdet scorede hele fire gange til slutstillingen 5-2.

- Det var en kæmpe forløsning at vende 2-0 til 2-5 og vinde kampen. Vi stolede på vores evner, og vi viste, at vi har en god mentalitet på holdet, siger Tjæreborg IF's spillende træner, Kasper Køhlert.

Annonce

Jerne vil etablere sig

Mens der i Tjæreborg-lejren var jubel, var der en mere lavmælt stemning i Jerne-lejren.

- Vi var egentlig rigtig godt med i starten af kampen, hvor vi velfortjent kom foran. Desværre kom vi slet ikke ud til anden halvleg, hvilket tydeligt ses på resultatet. Vi er desværre stadig både skades- og ferieramt, og det mærkede vi i dag, siger Jerne IF-træner Morten Martzak.

Selvom Jerne pointmæssigt kom skidt fra start, tror Jerne-træneren dog stadig på, at mandskabet har niveauet til at spille med i serie 2.

- Jeg synes, vi viser, at vi har niveauet til at være med. Vi er en del af en virkelig hård pulje, men vi ved, hvad der venter os og tror på, at vi kan etablere os i rækken.

Jerne IF - Tjæreborg IF 2-5 (2-1).

Fodbold, serie 2.

Mål: 1-0 Frederik Houmark, 2-0, 2-1 Nicklas Bjergbæk, 2-2 Frederik Nielsen, 2-3 Kasper Køhlert, 2-4 Anders Hansen, 2-5 Nicklas Bjergbæk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Kalmar-huse reddet fra konkurs

Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Kolding

Genoptager omdiskuteret samarbejde: Konsulenter på resultatløn skal igen finde besparelser på udsatte borgere

Annonce