Annonce
Esbjerg

Jesper fra Roager er familiens tredje verdensmester

15-årige Jesper Knudsen her med guldmedaljen om halsen og med VM-trofæet i venstre hånd som det synlige bevis på, at han nu kan kalde sig verdensmester i 250 kubik klassen for kørere under 16 år. Foto: Ole Maass.
15-årige Jesper Knudsen fra Skærbæk Motor Klub gav den søndag aften fuld gas og kom fra yderbanen og overhalede konkurrenterne i finalen. Og nu er han så verdensmester i speedway i 250 kubik klassen for kørere under 16 år. Hans storebror Jonas og fætter Mads blev begge verdensmestre for to år siden.

ØSTER ÅBØLLING: Garagen hjemme på landejendommen i Øster Åbølling uden for Roager vidner om en familie, som har viet sit liv til speedway. I garagen skrues, pudses, poleres og finjusteres der på speedway-cyklerne, og på hylderne oppe loftet troner pokaler og trofæer i alle størrelser frem og fortæller historien om et mere end almindelig succesfuldt brødrepar, 15-årige Jesper og 17-årige Jonas.

Nu kan de begge to skrive verdensmestre på CV'et efter, at Jesper Knudsen som den bedste af i alt 32 kørere, som var med til semifinaler og finaler i Danmark søndag aften i Holsted vandt VM-finalen. Det gjorde han efter et finaleheat mod sidste års verdensmester, en tysk kører, en svensk samt en polsk kører, som blev henvist til henholdsvis tredje- og fjerdepladsen.

Jesper og Jonas' forældre, far Johnny og mor Karina er en vigtig del af brødrene Knudsens succeshistorie. De er der altid til at bakke op om sønnerne, og far Johnny kører dem rundt til stævner og turneringer i både Danmark, i Sverige, Polen, Letland, Tyskland, og hvor de to brødre ellers skal repræsentere de danske farver.

Annonce

Kostbar sport

Johnny Knudsen, som er far til verdensmestrene, Jesper og Jonas Knudsen, fortæller at han tidligere har prøvet at regne ud, hvad det koster at være forældre til et par brødre, som dyrker speedway på topplan.

- Men det regnestykke måtte jeg opgive. Det er meget dyrt, og uden de rigtig gode sponsorer vi har til Team Knudsen ville det slet ikke kunne lade sig gøre, konstaterer Johnny Knudsen.

Det gør han umiddelbart før han sætter sig i kassevognen og kører storebror Jonas til en match i Allsvenskan - den næstbedste liga i Sverige. I byen Hagfors - en køretur på 850 kilometer hver vej. Her skal Jonas køre for klubben Valsarna, og det skal han onsdag aften.

Genialt

Søndag aften var det dog et genialt taktisk og teknisk initiativ fra landstræner Erik Gundersen, som havde sin del af æren for, at Jesper Knudsen vandt VM-finalen, mener farmand Johnny Knudsen.

- Jesper havde yderbanen, som er den dårligste bane, i finalen. Derfor sagde Erik, at vi skulle lave om på gearingen på Jespers cykel. Den ændring gav cyklen den ekstra fart, som betød at Jesper kunne overhale de tre andre kørere uden om. Den plan holdt 100 procent. Jeg var på forhånd skeptisk, men Erik Gundersen fik ret. Han er jo en mand, som selv har prøvet alt, og han har haft kæmpestor betydning for både Jespers og Jonas' resultater, konstaterer Johnny Knudsen.

Når Jesper Knudsen skal fortælle om sine speedway-idoler fremhæver han da også netop Erik Gundersen som det største efterfulgt af en anden tidligere kører, Hans Clausen, som bor i Lundsmark og er tidligere dansk mester hos seniorerne.

Men hvad er de vigtigste egenskaber for at blive en god speedwaykører?

- Det er, at du skal være iskold, og så skal du have masser af mod. Det kan også godt være, at vi er venner i ryttergården, men når vi er på banen lægger du venskabet på hylden. Så gælder det om at komme først og ikke andet, siger Jesper Knudsen, som efter ferien rykker op i 8. klasse på Vittenbergskolen i Ribe.

Med en ny status på cv'et: som verdens bedste for kørere under 16 år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

Regionalt For abonnenter

Borgmestre raser over skrottede solcelle-planer for millioner: - Det er fuldstændig vanvittigt

Annonce