Annonce
Kultur

Jesper Groth: Jeg er ikke utryg ved utrygheden

Jesper Groth er ikke kun skuespiller, men også sanger. Han og hans musikalske makker, Laurits Emanuel, vandt det danske melodigrandprix med deres duo, Fyr Og Flamme, og repræsenterede de rød-hvide farver ved Eurovision i Rotterdam i maj. (Arkivfoto). Foto: Soeren Stache/Ritzau Scanpix
Selv om det meste af hans arbejde ligger i København, er det meste af hans hjerte stadig på Ærø, lyder det fra den biografaktuelle skuespiller.

Når skuespillere skal finde frem til karaktertræk i en bestemt rolle, ser mange, hvad de kan trække på af egne erfaringer.

Men som ungdomskæresten David til hovedpersonen Laura, som forlader sit boheme byliv for en stund og tager tilbage til provinsen i den bigrafaktuelle "Hvor kragerne vender", skulle Jesper Groth ikke grave så langt.

Den 32-årige skuespiller er nemlig født og opvokset i Ærøskøbing. En lillebitte by med under 1000 indbyggere - som i øvrigt ligger på en lige så lille ø i det sydfynske øhav med cirka 6000 beboere.

Annonce

- Der skal arbejdes på alle roller, men måske lidt mindre her, end hvis jeg skulle spille mangemilliardær. Det var et stort konglomerat af en masse ting, jeg kendte hjemmefra, fortæller Jesper Groth.

Det var også på Ærø, at han tog de første skridt imod skuespillet.

Mens mange af hans jævnaldrende gik til fodbold, spillede Jesper Groth dilettantteater og mærkede, at det gjorde et eller andet ved ham.

Om aftenen viste hans storebror ham film, som han ellers var alt for lille til at se, og det fængede ham også.

Jesper Groth er netop nu aktuel i komediedramaet "Hvor kragerne vender", hvor han spiller ungdomskæresten David til hovedpersonen Laura, som forlader sit boheme byliv for en stund og tager tilbage til provinsen i anledning af sin brors bryllup. Det kender Jesper Groth alt til. Selv bor han i København, men har et fritidshus på Ærø. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

- Da jeg kom på efterskole, vidste jeg, at jeg gerne ville udtrykke mig kreativt. Men jeg havde hverken tålmodighed til guitar, trommer eller maling, og hvad jeg ellers har prøvet. Men så tog jeg på teaterhøjskole, siger han og fortsætter:

- Selv om jeg ikke kom med noget efternavn i baghånden, der havde brilleret på de skrå brædder, havde jeg en underviser, som sagde, at der måske var en mulighed, hvis jeg gav det en chance.

Og det gjorde Jesper Groth.

Han kom igennem nåleøjet og ind på Statens Teaterskole.

- Jeg er ikke af de skuespillere, som kalder det terapi eller har et eller andet religiøst forhold til det. Det er bare enormt spændende at sætte sig ind i en anden, siger han.

- Hver gang den proces står på, er det som en slags pause. Jeg tror ikke, det er så meget anderledes end en guitarist, der forsvinder ind i en guitarsolo.

Han har heller aldrig kunnet se sig selv i et klassisk 08 til 16-job.

- Der er mange, der godt kan godt lide tryghed. Men jeg er sådan set ikke så utryg ved utryghed, siger han.

- Økonomien er klart diffus, og folk skal bryde sig om dig og det, du laver. Men jeg kan se nu med nogle år på bagen, at jeg simpelthen ikke aner, hvad jeg ellers ville have lavet, hvis ikke jeg var skuespiller.

Efter en afstikker til Aarhus flyttede Jesper Groth til København for at gå på teaterskolen. Og der har han boet lige siden.

- Det er jo mere end ti år siden. Men dengang kunne jeg godt mærke, når jeg kom til Ærø igen, at jeg pludselig var ham, der havde fået ørering og lyserøde sko. Men jeg tror i langt højere grad, der var nogle fra min egen branche, der var i tvivl om, hvem jeg var, fortæller han.

- Var jeg ham, der havde alle Olsen Banden-filmene derhjemme eller ham, der rendte rundt på Christiania med læbestift i weekenderne - men jeg er stadig begge dele.

Selv om det meste af hans arbejde ligger i København, ligger det meste af hans hjerte stadig på Ærø.

- Når jeg har arbejdet så meget, som jeg har gjort den seneste tid, er det næsten, som om at jeg falder to pulsslag, bare jeg går ombord på færgen, siger han.

- I byen er der konstant stimuli og muligheder, hvor at jeg føler en langt højere grad af ro i provinsen.

Kontrasten er også blevet tydeligere med alderen.

- Nu er det 11 år siden, at jeg flyttede til byen. Og når du kommer dertil som 21-årig, lærer du byen at kende om natten.

- Det ændrer sig, når du nærmer dig slut-20'erne. Det kan man bare se på sine jævnaldrende venner - alle vil gerne låne et sommerhus eller sådan noget.

Jesper Groth har fundet den gyldne middelvej og har med egne ord dobbelt statsborgerskab.

Til daglig bor han i et kollektiv på Christiania, og så har han et fritidshus på Ærø, som han tager til - dog alt for lidt, medgiver han.

Alligevel er han ikke parat til at rykke permanent tilbage.

- Det er ikke, fordi jeg bygger rede - det er mit getaway. Men jeg ved godt, hvad jeg ville gøre, hvis jeg havde pengene - så ville jeg få en super flot lejlighed på Christianshavn og et større hus på Ærø, hvor der med tiden også kunne være plads til nogle børn.

- Og så har jeg nærmest allerede sagt, hvor jeg tror, jeg ville placere dem, selv om jeg ikke helt ved det med sikkerhed. Men jeg ved i hvert fald, at når jeg ser en dagpleje i krydset ved Christmas Møllers Plads, og det er, hvad de regner for en gåtur, så vil jeg virkelig gerne tilbyde mine egne børn den natur, som jeg er vokset op med.

Jesper Groth tilbringer den kommende tid på en tiltrængt sommerferie i det sydfynske efter et hæsblæsende år.

Han og hans musikalske makker, Laurits Emanuel, vandt det danske melodigrandprix med deres duo, Fyr Og Flamme, og repræsenterede de rød-hvide farver ved Eurovision med nummeret "Øve os på hinanden".

Det har været en overvældende oplevelse at optræde for 4000 publikummer og de mange millioner Eurovision-fans kloden over, fortæller han.

- For første gang i enormt lang tid er der ro på, og det er rigtig dejligt. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har været temmelig stresset. Det har været meget, meget frygtindgydende at springe ud som forsanger og være med i en konkurrence.

- Privat er jeg ikke konkurrencemenneske. Og lige pludselig gjaldt det om at komme langt. Der var så mange forventninger, at det kunne være ligegyldigt, om ens makker på scenen syntes, det var godt nok, siger Jesper Groth og understreger, at presset kom fra ham selv.

Alligevel er han slet ikke færdig med musikken.

Han og Laurits Emanuel skal nemlig det ganske danske land rundt og optræde.

- Der er ingen tvivl om, at jeg er skuespiller, Men jeg er også forsanger i et band. Og lige nu er der vind i sejlene, og jeg er nødt til at se, hvad det kan, når det går godt for ens hjertebarn, siger Jesper Groth.

- At turnere rundt med sine venner og foran folk, der har en fest, står lige nu over alt. Efter det kan jeg begynde at plotte skuespilting ind i kalenderen igen.

"Hvor kragerne vender" kan ses i biograferne landet over.

/ritzau/

Annonce
Kultur For abonnenter

Ping-pong om millioner: Fiskerimuseet justerer byggeambitioner og satser mere på indhold i stedet for arkitektur

Danmark

Mandagens coronatal: 333 nye smittetilfælde - flere indlagte på sygehusene

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Mormor advarer om trend på TikTok: Barnebarn svært forbrændt af stikflamme fra brandfarlig leg med spraydåse

Kolding For abonnenter

Bil bragede ind i Freddie og Marlenes hus: Nu risikerer de, at deres hus braser sammen

Sønderborg

Brandstifter dømt - løb efter vidner med kokkekniv

Nordtyskland

Derfor bliver forbundsdagen danskere, end du tror: SSW er nemlig ikke alene

Haderslev

Lyt med: It-svindlere rammer igen og igen det samme telefonnummer

Kolding For abonnenter

Hoveder af døde grislinger dratter ned fra luften: Landsbyborgere er dødtrætte af stor øko-svinefarm

Danmark For abonnenter

Arne Mariager: Jeg bliver ked af det, når folk opfatter mig som en spektakelmager

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Kolding

Se video med sygeplejerske Sara Zamzam: Derfor forlod vi arbejdet i dag

Sport

Chris Anker Sørensen bliver begravet i stilhed

Debat For abonnenter

Det mener JydskeVestkysten om det danske mindretals valgtriumf i Tyskland

Billund For abonnenter

Tesfaye mødte Osama, Bashir og Mahmoud: Sådan kom syriske flygtninge i arbejde på en virksomhed, hvor der er brug for dem

Danmark For abonnenter

Det danske mindretal er braget ind i det tyske parlament: Har fået 55.330 stemmer og overgået alle forventninger

Annonce