Annonce
Sport

Jesper Jensen: - En medalje jeg vil huske i mange år

Team Esbjergs cheftræner Jesper Jensen i den anden DM-finale i kvindehåndbold mellem Herning-Ikast Håndbold og Team Esbjerg, i Ikast tirsdag den 21. maj 2019.. (Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix)
Team Esbjerg levede op til favoritværdigheden, og med larmen fra deres medrejsende fans kunne man næsten forestille sig, at guldet blev vundet på hjemmebane, mente cheftræneren.

Team Esbjerg: Kulminationen på en tæt på perfekt sæson. Sådan må DM-guldet til Team Esbjerg kunne beskrives.

Det var da også en glad træner, der stod og betragtede sine spillere i yderkanten af fejringscirklen med skoene klæbet til det champagne klistrede gulv.

- Det er dejligt. Vi er rigtig glade, men samtidig er det også en mærkelig fornemmelse, fordi nu er det slut. Det er lidt ambivalent at føle, at man har opnået det ultimative, og så er det alligevel slut, og der er nogle vi skal sige farvel til. Det er lidt mærkeligt, sagde Team Esbjerg-træner Jesper Jensen efter kampen og fortsatte:

- Men det er selvfølgelig en fed måde at sige farvel på til dem der skal rejse, og vi er meget glade og lettede over, at det lykkedes, specielt fordi alle havde skrevet os ud til favoritter. Det har vi levet op til, så det var flot, siger træneren.

Hvor stort er det for dig personligt?

- Det er meget stort. Man kan dele spillertingen og trænertingen op i hver sin del, og som træner er det klart det største resultatmæssigt også fordi oplevelsen har været så god. Vi vandt også pokalen sidste år, det var også en fed oplevelse, men det her har været en lang sæson, hvor vi især vil huske sæsonen efter nytår, hvor vi har gjort meget rigtig som hold. Det har været superfedt og en medalje, som jeg vil komme til at huske i mange år, siger han.

Holdet havde som vanlig en god opbakning og det meste af tiden dominerede Team Esbjerg-tilhængerne lydbilledet i hallen.

- Det var fedt, at da vi løb, ind så gik hallen amok og man tænkte "er det os, der er på hjemmebane?". Så det er lige før, at man kunne drømme sig til, at det var sket på hjemmebane foran 3.000 tilskuere, der havde samme entusiasme. De 270 billetter vi havde røg på en halv time. Det var i hvert fald os, der larmede mest, sagde Jesper Jensen.

Selvom Team Esbjerg førte hele anden halvleg, så blev det alligevel ret tæt de sidste to-tre minutter, hvilket slutresultatet 19-20 også viste.

- Ligesom Herning-Ikast nok har en følelse af, at de kunne have gjort mange ting bedre, så synes vi også, at vi kunne have gjort det bedre og stået mere skarpt. Sandra Toft redder os mange gange i dag og står en flot kamp. Det er en god måde for hende at slutte af på her i Esbjerg. Det var lidt nervepirrende undervejs, men jeg synes, at vi havde kampen, hvor vi gerne ville have den. Masser af fysisk og hårdhed. Hver gang de skiftede ud, så kunne vi tage et skridt videre væk fra dem, og vi fik skabt den afstand, vi skulle med syv otte minutter igen, men så går der nok lidt nerver i den til sidst. Det var ikke helt rart, men det gør også at forløsningen var endnu bedre, sagde Jesper Jensen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce