Annonce
Team Esbjerg

Jesper Jensen: - Vidste godt, det ville blive rigtig tungt

Team Esbjerg kæmper med ressourcerne, sagde cheftræner Jesper Jensen efter kampen mod Silkeborg-Voel. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
Annonce

Håndbold: Allerede efter fem minutter kom de første rynker i panden på Team Esbjerg-cheftræner Jesper Jensen.

Hans hold kom hurtigt foran 2-0, men den føring blev lige så hurtigt sat over styr igen.

- Vi kommer bagud 3-2 og 4-2, og så vidste jeg godt, at det ville blive rigtig tungt, sagde han efter onsdagens kamp mod Silkeborg-Voel.

Team Esbjerg led det første pointtab i ligaen i denne sæson efter 29-29.

Jesper Jensen måtte undvære Marit Røsberg, der bøvler med nakken. Derfor måtte Mette Tranborg og Marit Frafjord dække fløjen.

- Det var et stort handicap gennem to gange 30 minutter, sagde cheftræneren, som desuden følte sig bortdømt af dommerne.

Jesper Jensen følte sig desuden snydt for nogle frikast i flere situationer.

- Vi brændte nogle chancer, og det koster på selvtilliden. Men vi fortsætter med at kæmpe os ud af det, sagde han.

- Vi kæmper med ressourcerne. Det blev en urytmisk kamp.

I lukker 29 mål ind, er du tilfreds med det?

- Anden halvleg ender 17-17, og der er noget dårligt forsvar, der spiller ind. Vi mangler at være effektive nok, og så mangler vi nogle redninger på nogle skud.

Du taler om en skade og forkerte dommerbeslutninger. Var jeres egen præstation god nok?

- Jeg ved ikke, om den var god nok. Vi er presset på ressourcerne, og så kan det være svært at have den sidste speed i aktionerne. Holdene i subtoppen i ligaen er rigtig dygtige.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt For abonnenter

Høje bankgebyrer dræner små foreningers pengekasser: Priser kan svinge med flere tusinde fra bank til bank

CORONAVIRUS

Live: Smittetal sætter kedelig rekord - over 900 nye coronatilfælde i Danmark

Annonce