Annonce
Portræt

Jesper Meins løb sit livs løb ved VM i trail

Jesper Meins havde gode ben og kom i mål som den næstbedste dansker. Privatfoto
Den 39-årige HIF'er overraskede alt og alle ved verdensmesterskaberne i Portugal. Han kom i mål som den næstbedste dansker og blev samlet nummer 96. Nu skal der for alvor satses på trail.

HADERSLEV: Jesper Meins fra Haderslev IF blev udtaget på det yderste mandat til det danske traillandshold, der for nylig deltog i verdensmesterskaberne i den portugisiske by Miranda do Corvo.

Jesper Meins måtte igennem en ekstra udtagelseskonkurrence, inden landstræner Søren Rasmussen var sikker på, at han var den rette at sende til Portugal sammen med fire andre mandlige løbere og tre kvindelige.

Den 39-årige HIF'er overraskede alt og alle - inklusive sig selv - ved at løbe et fantastisk løb. Han endte som næstbedste dansker og fik en samlet placering som nummer 96.

- Det gik over al forventning. Jeg var bare i superform, og at løbe i dannebrogstrøjen var også med til at motivere mig. Aldrig har jeg haft så stor en oplevelse i min løbekarriere, fortæller Jesper Meins.

Han gennemløb den teknisk svære rute på 44 kilometer på fire timer og 19 minutter.

Annonce

Trail

Trail er en løbedisciplin ind for atletikken, hvor atleter konkurrerer i et terræn ad små stier - typisk gennem skov, bakker og natur uden for de gængse stier og veje.

Modsat løb på asfalt er underlaget ujævnt og kan involvere rødder, mudder og vand.

Distancerne er lange, fx maraton og halvmaraton eller længere.

Mange oplever det som en varieret og udfordrende løbeform. (Kilde: Wikipedia)

25 minutter forud

Takket være et sindrigt system er man i trailløb i stand til forholdsvis nøjagtigt at udregne, hvor lang tid det vil tage den enkelte at løbe ruten.

Jesper Meins sprængte alle tidsrammer og kom i mål 25 minutter hurtigere end beregnet.

- Vi havde forberedt os godt og prøveløbet ruten et par dage før. I modsætning til de andre 54 startende nationer havde vi sammen med Italien lejet en bil til startstedet i stedet for at køre med bus. På den måde undgik vi det værste virvar og var klar til at løbe halvanden time før startskuddet lød.

- Landstræneren havde på forhånd lagt en plan. Jeg skulle holde mig bag de andre danskere på de første 16 kilometer og ikke løbe for hurtigt. Mine ben var gode, så ved 16 kilometer fik jeg lov til bare at give den gas. Fra kilometer 16 til 31 overhalede jeg 40 løbere.

- De sidste 13 kilometer gik nedad, og selv om jeg her var nede at ligge fire gange, var der ingen der overhalede mig. Jeg nød bare turen, understreger Jesper Meins.

Blod på tanden

Den flotte præstation har for alvor givet Jesper Meins blod på tanden, og han vil i fremtiden i højere grad satse på at løbe trail.

- Mit mål er at blive udtaget til VM næste år igen, selv om jeg nærmer mig de 40 år. Her bliver ruten nok forlænget til 80 kilometer, siger Jesper Meins.

- Træningsmæssigt betyder det, at jeg i højere grad skal løbe trail fra nu af. Det vil kræve, at jeg bliver nødt til at tage udenlands for at finde bjerge at løbe i, men det er jeg indstillet på, tilføjer han.

Ved VM-løbet i Portugal startede løberne i 900 meters højde, og ruten steg så undervejs med 2200 højdemeter.

At løbe i dannebrogstrøjen var med til, at Jesper Meins ydede en præstation, som ingen havde forventet. Privatfoto
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce