Annonce
Kolding

Jesper og Jan har købt A.L. Passagen: - Vores penge skal arbejde i Kolding

Kompagnonerne Jan Elsner (t.v.) og Jesper W. Jensen fra Tora maskinfabrik har via deres fælles ejendomsselskab Tora Ejendomme købt A.L. Passagen. Foto: Louise Lauritsen

Kolding: Kompagnonerne Jan Elsner og Jesper W. Jensen fra Tora maskinfabrik har via deres fælles ejendomsselskab Tora Ejendomme købt A.L. Passagen, som består af 17 boliger og 10 erhvervslejemål, der tilsammen tæller cirka 4000 kvadratmeter i det centrale Kolding.

- Vi har et kæmpe netværk her i byen, og så hørte vi, at ejerne af de her bygninger i A.L. Passagen var gået konkurs. Vi har længe være på udkig efter ejendomsinvesteringer, og da vi har tjent vores penge i Kolding, så er det også her, vores penge skal arbejde, siger Jesper W. Jensen, og fortsætter:

- Vi har købt det her med en masse hjerte, men også hjernen, for det skal vi nok tjene en skilling på.

- Vi synes, det miljø, der er skabt her, er helt fantastisk, så vi har ingen planer om ændringer, supplerer Jan Elsner.

De overtager ejendommene pr. 1. juli. I den forbindelse har de planlagt en velkomstgave til lejerne, nemlig en Beatles koncert fredag 5. juli fra kl. 17-19 i A.L. Passagen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce