Annonce
Sport

Jesus skyder City til klar pligtsejr i Burnley

Paul Ellis/Ritzau Scanpix
Gabriel Jesus scorede de to første mål, da Manchester City uden problemer sejrede ude mod Burnley.

Mesterholdet Manchester City er for en stund tilbage på andenpladsen i Premier League, efter at holdet tirsdag vandt udekampen mod Burnley med 4-1.

City kom på 32 point og pressede sig forbi Leicester på bedre målscore, men Kasper Schmeichels klub kan tage andenpladsen tilbage, hvis det bliver til point i onsdagens hjemmekamp mod Watford.

Men nok så vigtigt for City. Afstanden til Liverpool blev mindsket til otte point, men førerholdet kan øge igen, når Everton onsdag gæster Anfield.

City dominerede kampen i stort set alle 90 minutter, og man var aldrig rigtig i tvivl om, at det ville ende med favoritsejr. Den banede særligt Gabriel Jesus vejen for med de to første mål.

Jesus havde tidligt i kampen haft bolden i nettet, hvor han dog var i offsideposition, men efter 23 minutter var den god nok.

I en hurtig omstilling afleverede David Silva ud til Jesus i venstre side, og den brasilianske angriber trak ind i banen på kanten af feltet, hvorfra han krøllede bolden ind i modsatte hjørne til 1-0. Et flot mål.

Fire minutter efter pausen blev det til 2-0. Bernardo Silva sendte efter et mønsterangreb et perfekt indlæg ind i feltet, hvor Jesus med en helflugter dirigerede bolden i nettaget med vristen.

Målene var perler på en snor. Midtvejs i halvlegen havnede en clearing på kanten af straffesparksfeltets bue, og den spanske midtbanespiller Rodri kanonerede bolden i nettaget til 3-0.

Fire minutter før tid driblede indskiftede Riyad Mahrez sig fri lidt uden for feltet og scorede fladt til 4-0. Men Burnley fik dog det sidste ord, da Robbie Brady klappede reduceringen ind to minutter senere.

I tirsdagens anden kamp vandt Crystal Palace hjemme med 1-0 over Bournemouth, selv om Crystal Palace spillede i undertal i det meste af kampen, efter at Mamadou Sakho fik direkte rødt kort efter 18 minutter.

Danske Phillip Billing fik de første 81 minutter på Bournemouths midtbane. Jeffrey Schlupp scorede sejrsmålet et kvarter før tid.

/ritzau/

Annonce
EfB For abonnenter

To trænere siger op i EfB’s talent-akademi

Danmark

Tirsdagens coronatal:Yderligere 810 personer er testet coronapositive

Annonce
Annonce
Annonce
EfB

JV erfarer: Målmand er færdig hos EfB, der har mulig hollandsk afløser til prøvetræning

Sydjylland For abonnenter

Elever tog kvælertag, uddelte blå mærker og sparkede Charlotte: Alligevel fortsætter hun som speciallærer

Aabenraa

Hjulspin og ræs skræmmer turisterne væk fra lystbådehavnen: Nu vil du oftere støde på politiet i området

Varde For abonnenter

Oswald er den manglende brik: Han giver ro, tryghed og snevejr

Haderslev For abonnenter

Offer for knivstik flygtede gennem Knud-Eriks lejlighed: Det hele var ret chokerende

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

EfB

Arbejdstilsynet truer EfB med nyt tilsynsbesøg: Har tre uger til at sende en handleplan

Sydjylland

Tommy Ahlers stopper i Folketinget: For meget spil og for få visioner

Danmark

Jimmy er manden bag dramatisk ugleredning: - Selvom man er stor og skaldet og har masser af tatoveringer, kan man godt være blød indeni

Sønderborg

Nanna er ny på JydskeVestkysten: Vil fortælle grønne historier

Haderslev For abonnenter

Dødsulykke: Frontalt sammenstød skete i den dræbtes side

Erhverv

Skal du ud og spise i Flensborg? Flere restauranter kræver stadig test, selvom myndighederne har lempet reglerne

Annonce