Annonce
112

Jesus tilbage på slottet

Jesus, vor frelser, på vej mod Jerusalems port. Foto: Timo Battefeld
De færreste kan prale med at have mødt Jesus i virkeligheden. Men i denne uge sker det for mange elever i 3. klasse på Sønderborg Slot.

Sønderborg: Onsdag og torsdag leger Sønderborg Provsti og en masse besøgende børn, at Sønderborg Slot er det gamle Jerusalem på Jesu tid.

- Jeg synes det bedste var, da vi besøgte fiskedamen, det var spændende og vi fik slik, fortæller Astrid Schanz fra 3.A på Hørup Centralskole.

Arrangementet hedder Jesus på slottet. Det er præster og frivillige i Sønderborgs mange kirker, der står bag. Børnene er elever i kommunens 3. klasser.

De mødes på parkeringspladsen og går sammen til slotsporten.

Jesus går forrest, og indgangen bliver bevogtet af romerske soldater. For at få adgang til slottet må børnene råbe ad vagterne, så de åbner porten.

- Dengang var Jerusalem under romersk styre, så portene var ikke bare åbne for Jesus og israelerne. De måtte tvinge sig ind, fortæller to romerske vagter, der i nutiden hedder Frits Thede og Erling Jensen.

Da børnene og Jesus kommer igennem porten, bliver de delt op. I deres klasser skal de gå fra post til post og høre historier, som bliver fortalt af forskellige bibelske karakterer.

Selvom solen skinnede det meste af dagen kunne vinden godt mærkes.

- Jeg kunne bedst lide, når vi var indenfor, der var nemlig varmt. Der er ret koldt udenfor, siger Martin Hansen fra 3.A på Hørup Centralskole.

I løbet af besøget lyder der hornmusik fra to jagthorn, og en trompet trutter hvert ottende minut. Det betyder, at det er tid til, at børnene skal gå videre til den næste post.

Annonce

- Vi har mødt Jesus og gået med ham til slottet, og så fik vi brød og juice. Til sidst var der fest og musik.

Maja Lauritzen.

Dejlige dage

Gitte Villadsen er for andet år i træk projektleder til Jesus på Slottet. Hun sætter pris på de flotte rammer, der er på Sønderborg Slot, som kan rumme alle 850 børn og omkring 100 præster og frivillige fra Sønderborg Provsti.

- Det handler jo om, at børnene skal have en sjov og lærerig oplevelse. Og så er det fedt, at de får mulighed for at møde kirken på en ny måde. De her dage er også virkelig dejlige for os, siger Gitte Villadsen, der arrangerer dagen.

Sønderborg Provsti har arrangeret gratis busser for de deltagende skoler. Da Jesus på Slottet for 13 år siden blev afviklet for første gang, var der omkring 175 børn forbi, og siden er tallet vokset støt.

Oplevelsen sætter sig

Lærer på Hørup Centralskole, An Nguyen, er med til Jesus på Slottet for fjerde gang. Han har tidligere undervist i religion. Han mener, at eleverne lærer rigtig meget på de tre timer, besøget varer.

- De frivillige og præsterne skaber jo nogle fantastiske karakterer. Børnene bliver fanget af dem, og når vi kommer tilbage i skolen, er der rigtig mange af historierne, der hænger fast, siger An Nguyen og fortsætter,

- Det bliver levende for dem, og det er meget sjovere at lære på den her måde.

En af oplevelserne som måske sætter sig er karakteren Johannes Døberen.

- Vi så ham blive arresteret, også var vi nede og se ham i fangekælderen bagefter, siger Victor Saxtorph fra 3.A på Hørup Centralskole.

Maja Lauritzen har sammen med sine klassekammerater fra Hørup Centraleskoles 3.A oplevet mange forskellige ting i løbet af dagen.

- Vi har mødt Jesus og gået med ham til slottet, og så fik vi brød og juice. Til sidst var der fest og musik, siger Maja Lauritzen.

De romerske vagter stoppede børnene ved Jerusalems porte. Foto: Timo Battefeld
Johannes Døberen måtte desværre fortælle sin historie fra en fængselscelle. Foto: Timo Battefeld
Undervejs mødte børnene Marta den travle søster.Foto: Timo Battefeld
På turen fra parkeringspladsen til Jerusalem mødte de rejsende tolderen Zakæus, som på grund af sine lille statur måtte klarte op i et træ for at se Jesus i menneskemængden.Foto: Timo Battefeld
I alt arbejdede 100 præster og frivillige sammen for at afvikle Jesus på Slottet. Foto: Timo Battefeld
Frelseren er ikke så ung som sit følge, og for at skåne sine trætte ben, måtte han ride det sidste af turen på æsel. Foto: Timo Battefeld
Børnenen havde selv lavet palmeblade på deres skoler, før de to til Jesus på Slottet. Foto: Timo Battefeld
I dagene op til havde børnene selv lavet fisk, som blev brugt i bibelfortællingen om fiskeren. Foto: Timo Battefeld
Alle de deltagende børn er inviteret fra Als' 3.klasser.Foto: Timo Battefeld
Jesus på Slottet.Foto: Timo Battefeld
Børnene gik fra parkeringspladsen til slottet med hjemmelavede palmeblade. Foto: Timo Battefeld
Den blinde dame bad Jesus om synes tilbage. da de mødte hende på ruten.Foto: Timo Battefeld
Omkring 850 børn kommer forbi årets Jesus på Slottet.Foto: Timo Battefeld
Jesus på Slottet.Foto: Timo Battefeld
Efter noget overbevisning lykkedes det børnene at få adgang gennem slottets port.Foto: Timo Battefeld
Børnene blev budt velkommen i Jerusalem med musik. Foto: Timo Battefeld
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Uvenlig behandling af tyskere skal stoppe

Det er en gevinst for den danske del af grænselandet, når tyskere og andre EU-borgere beslutter sig for at købe et hus i Sønderjylland. Sidste år solgte EDC i Rødekro og Nybolig i Padborg i alt 55 huse til udenlandske EU-borgere, hvoraf langt de fleste var tyskere. Det er med til at skabe udvikling i en landsdel, der ellers i mange områder kæmper med faldende befolkningstal. Derfor er det meget bekymrende, at både advokater og ejendomsmæglere i Sønderjylland oplever, at servicen over for de udenlandske huskøbere er blevet forringet i en grad, så det kan risikere at få mulige tilflyttere til at opgive deres forehavende. Den oplevede forringelse er sket i forbindelse med, at den statslige Styrelse for International Rekruttering og Integration siden 1. april har overtaget opgaven med at udstede EU-opholdsbevis til de udlændinge, som vil flytte til Danmark, fordi de er ved at købe et hus i Danmark. Forinden var det Statsforvaltningen, der stod for opgaven. Dengang var oplevelsen hos advokater og mæglere, at udlændingene fra andre EU-lande, inden de flyttede hertil, kunne få det opholdsbevis, der er betingelsen for at kunne gennemføre huskøbet. Men det er ulovligt at gøre det på den måde, mener den statslige styrelse. Den kræver, at udlændingene har bopæl her i landet først, og dermed skal de leje en bolig, før de kan købe én. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bør i en fart finde ud af, om det virkelig kan passe, at det pludselig skal være så besværligt for en EU-borger at købe et dansk hus. Selv om hans styrelse benægter, at der er lavet om på praksis, er der en række kilder, som har fortalt JydskeVestkysten, at behandlingen af sagerne foregik meget smidigere, da det var Statsforvaltningens opgave. Det må kunne lade sig gøre at genskabe den situation, så Danmark igen kan blive opfattet som et venligt værtsland for EU-medborgere, som kan forsørge sig selv og som har lyst til at købe et hus i vores land.

Erhverv For abonnenter

Fællestillidsmand er chokeret over nedlukning: Det er noget rigtig skidt

Danmark For abonnenter

Smittede patienter: Kirurgs hudlidelse kan have kostet Henrik fra Fanø hans nye hofte

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];