Annonce
Varde

Jo mere vi er sammen - tag bare naboen med

Familien Kasharaba fra Ukraine elsker at bo i Horne, hvor de føler sig velkommen. Her er de på rundtur i byens fælleshaver til dagens arrangement. Foto: Tatjana Johnsson
I Horne gør de alt for at borgerne kan blomstre på kryds og tværs af nationalitet og baggrund.

Horne: Søndag summede hallen i Horne af aktivitet. Der var 200 tilmeldinger til et arrangement, der blandt andet handlede om at lære byens tilbud at kende. Forinden havde arrangørerne været rundt med et program i alle byens postkasser, hvor indbydelsen var nedfældet på både dansk og russisk. I Horne vil man nemlig gerne gøre noget ekstra for de mange østeuropæere, der er med til at holde liv i en by med et stort blomstrende fællesskab.

- Vi er lykkelige for den store opbakning og 200 er netop, hvad vi har budgetteret med siger Lene Jensen, der er en del af styregruppen til arrangementet med titlen Velkommen i Horne.

Annonce

Et arrangement som dette betyder rigtig meget for vores trivsel her i Horne.

Olesia Kasharaba fra Ukraine

En ukrainsk familie

De mange deltagere blev fordelt i fem grupper, der brugte en times tid på at går rundt og høre om Hornes tilbud. Bland andet fælleshaverne, hvor alle kan være med til at dyrke grøntsager, fodre høns eller betræde den nye sansesti.

- Vi elsker at bo i Horne, og vi føler os meget velkommen, siger den 30-årige ukrainer Vitalii Kasharaba, der flyttede til Outrup i første omgang tilbage i 2012 for at arbejde indenfor landbrug.

Efter et par års venten på permanent opholdstilladelse fik Vitalil også sin kone Olesia og parrets to børn 7-årige Witalina og 2-årige William til Danmark. Børnene går i henholdsvis skole og vuggestue i Horne, og parret købte et hus i byen for tre år siden.

- Jeg arbejdede også på en gård, de første år i Danmark, siger Olesia, men nu er jeg igen på sprogskole i Esbjerg, da jeg gerne vil blive endnu bedre til dansk, så jeg kan bruge min uddannelse fra Ukraine som erhvervsøkonom.

Vitalil er uddannet ingeniør, men er nu i gang som voksenelev på uddannelsen teknisk designer, og har praktikplads i Skjern.

- Vores datter går til gymnastik her i Horne, og vi forsøger også at være med til forskellige fester i byen. Her i december blev der afholdt international jul. Da vi er kristne deltog vi, og vi lavede mad fra mange lande. Det var rigtig hyggeligt, siger Vitalil, der kender seks andre russisktalende familier i byen fra både Polen og Litauen.

- Disse arrangementer betyder rigtig meget for vores trivsel her i Horne, siger Olesia, inden hun haster videre i byens fælleshaver, da børnene gerne vil være med til at fodre hønsene.

Efter rundvisning i Horne var der fællesspisning i hallen. Her nyder familien Roman, Daniel og Alona Osadcha samværet. De er henholdsvis fra Letland og Ukraine. De har købt hus i Horne fordi de gerne vil bo i en mindre by end Varde. Og så har Horne, det der skal være. Nemlig en børnehave, en skole og Dagli’ Brugsen. Daniel går til gymnastik i hallen hver uge, Det er han rigtig glad for. Privatfoto
Byens foreninger og institurioner i Horne stod bag arrangementet Velkommen i Horne. Her ses i styregrupppen fv: Lene Jensen, Ulla Lindvig, Anette Schmidt og Berit Gram.
Byrådsmedlem Stig Lerbeck, bosat i Horne, var også med på tur. På den vej, hvor han bor, er der to russisktalende familier fra Rumænien og Polen. Foto: Tatjana Johnsson
Spejderne i Horne var også ude og vise flaget til arrangement Velkommen i Horne. Det gjorde de blandt andet ved at tilbyde varm jordskoksuppe. Foto: Tatjana Johnsson
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce