Annonce
Kultur

Joan har lagt blomster på Landsoldaten hele livet – nu gives traditionen videre

Joan Fey og døtrene, Ida og Lærke, var forbi Landsoldaten for at lægge blomster. Joan har gjort det hele sit liv, og den tradition vil hun gerne give videre. Foto: Yilmaz Polat
I bagende sol blev årets 5. og 6. julifest skudt i gang, og på gader og stræder bød første dag af festlighederne både på jonglør med fakler, hesteskokast og musikalsk fløjl til ørene.

Fredericia: Veeeenstre om. Freeeemad march. Soldaterne marcherede rundt på Landsoldatspladsen i den stegende hede fredag eftermiddag. Interesserede tog billeder af både de uniformerede soldater og de, der stod og vogtede Landsoldaten. Blomster lå side om side i alverdens farver og konstellationer. 44-årige Joan Fey gik sammen med sine døtre lidt rundt om statuen for at finde den helt rigtige plads til buketterne.

- Det er en særlig dag, og jeg er selv opvokset med, at vi lagde blomster hvert år. Det er noget, jeg skal gøre, fortalte Joan Fey med tryk på ”skal”.

De to døtre, 11-årige Ida og otteårige Lærke kunne også nemt genfortælle, hvorfor blomsterne blev lagt.

- Vi har altid gjort det, lød det fra Ida Fey.

Annonce
På volden kunne man lege soldat for en dag, hvor man også fik et gevær. De fik også ordre og kunne marchere rundt på volden.Foto: Yilmaz Polat

Sax og knips

I Kirkestræde måtte Jon G. Lør kæmpe med publikum, da han med tændte fakler og bolde jonglerede rundt for børn og barnlige sjæle. Det tog også lidt tid, før publikum ordentlig fangede, at jongløren fiskede efter jubel og klapsalver, men da femøren faldt, kunne brølene høres ud på Danmarksgade.

- Alle dem, der ikke kan høre mig, rækker hånden op, brølede han.

Enkelte faldt i fælden og rakte hånden i vejret.

Længere nede ad Kirkestræde havde 10-årige Mynthe Jakobsen og niårige Sonja Katrine Granes fundet legeredskaberne frem. Og vi taler hverken om ipads eller spillekonsoller. Hesteskokast med gode, gammeldags og rustne hestesko, som blev kastet hen ad strædet.

Også i baggården ved Tøjhuset var adskillige stimlet sammen på bænke. Med trippende fødder og knipsende fingre nød de – sammen med deres kolde fadøl – tonerne af jazzfestivalen – Med Nana Pi og AUC som åbningsband.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce