Annonce
Haderslev

Jobcenter har screenet nye folk til Arkil

Som noget nyt har Haderslev Jobcenter gjort sig erfaringer med at screene folk til faste jobs hos Arkil. Det virker indtil nu lovende. Og flere er på vej.

Jobcenter har screenet nye folk til Arkil

27-årige brolæggerelev Anders Schmidt er blot én ud af 12 mand, som lige nu er i praktik hos Arkil, og som håber på at få fast job. Alle 12 mand er udvalgt af jobcenteret til at gennemgå et kursus på EUC Syd med henblik på at blive struktører, rør- eller brolæggere hos Arkil.

- Vi mangler kvalificeret arbejdskraft, der er virkelig gang i hjulene hos os lige nu, og vi vil gerne støtte op om at få de lokale ledige ud i job, fortæller divisionsdirektør hos Arkil, Torben Strandby Andersen.

Alle 12 mand, der gik ledige, har selv sagt ja tak til at komme i betragtning til kursus og mulighed for job hos Arkil og er blevet udvalgt efter samtale. Oprindeligt var der 14 tilmeldte men tre sprang fra af forskellige årsager efter samtalen, mens én gik direkte i job hos Arkil og endnu én blev ansat tirsdag.

Lige nu er de resterende i 10 mand praktik hos Arkil i 14 dage, hvor Arkil også ser dem an.

Annonce

Pilotprojekt

Arkil har i årevis samarbejdet med Jobcenteret om at få sluset ledige - herunder også flygtninge - ud i job. Men det nye her er, at de 12 mand selv har sagt ja tak til tilbuddet og desuden har været til samtale for at blive screenet som egnet til jobbet. Her bliver der fra start talt tydeligt om de krav, der stilles til kandidaterne for, at de kan komme i betragtning.

- Kan du ikke møde klokken 5.30 på en byggeplads, så er det nok ikke noget for dig. Det skal være nogen, der kan få en hverdag til at hænge sammen og har hænderne rigtigt skruet på. På den måde søger vi de rette folk til opgaven, forklarer Jens Christiansen, virksomhedskonsulent på Haderslev Jobcenter.

Og det er faktisk en ny måde at gribe tingene an på. De 12 kandidater har selv søgt opgaven. Man møder som ledig mange ting, man ikke kan sige nej tak til uden at blive mødt med sanktioner, men her er det i høj grad frivillighed, og de udvalgte kan vælge at sige nej tak, hvis de ikke føler, at de kan matche jobbet.

- Nu må vi så bare håbe, at de sidste også får fast job. Men det kan godt være en model, vi vil bruge mere fremadrettet. Men vi har brug for, at virksomhederne bliver bedre til klart at forklare, hvad det er for kompetencer, de skal bruge. Så kan vi måske bruge modellen på andre typer af jobs også, siger Jens Christiansen.

I denne uge er Jobcenteret også i gang med et lignende forløb med en anden virksomhed. Her drejer det sig om ti kandidater, der alle er screenede til opgaven.

Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce