Annonce
forside

Jobcentret i Aabenraa Kommune gør det godt

Læserbrev: Vores beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen følger meget tæt op på, om landets jobcentre afholder det antal samtaler med a-kasse-ledige og kontanthjælpsmodtagere, som loven siger, de skal.

I januar sendte ministeren brev ud til kommunerne med opfordring til, at der blev strammet op med samtaler med de ledige. I september i år modtog kommunerne så et nyt, skrappere formuleret brev om samme emne, idet det har vist sig, at landets kommuner kun har forbedret sig marginalt.

I Aabenraa Kommune er der sket en forbedring, idet vi ligger som nummer 14 af landets 98 kommuner, når det handler om forbedring fra april 2018 til juni 2018.

Især ligger Aabenraa Kommune bedst i hele landet med forbedring af samtaler med borgere på dagpenge.

Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi uden at skulle beskyldes for civil ulydighed lægger mere vægt på aktivering i virksomheder end på samtaler på et kontor.

Vi har således cirka 80 procent af cirka 1000 ydelsesmodtagere i aktivering i alle mulige foranstaltninger, og det, er vi sikre på, skaffer mere selvforsørgelse end proceskrav med samtaler.

Jeg er overbevist om, at alle landets jobcentre ser frem til den endelige udmøntning af den nye beskæftigelseslov, som efter sigende vil give kommuner mere handlefrihed og dermed også større ansvar.

Også den opgave er vore dygtige medarbejdere i vort jobcenter klar til at løfte.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Annonce