Annonce
Erhverv

Jobmarked stod stille i november: Næsten ingen ændring

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Antallet af lønmodtagere faldt marginalt i november. Særligt beskæftigelse i den offentlige sektor falder.

Der var stort set ingen ændring i antallet af lønmodtagere i november i forhold til oktober. Faktisk er der tale om et marginalt fald på omkring 200 personer.

Det viser foreløbige og sæsonkorrigerede tal fra Danmarks Statistik.

Dermed stikker november ud som en sløv måned i 2019. Her er der generelt blevet skabt et par tusinde nye lønmodtagerjob per måned.

Gennemsnittet for 2019 var ifølge Danmarks Statistik 2600 yderligere lønmodtagere hver måned i de første 11 måneder af året.

Kigger man endnu længere tilbage - til 2018 - voksede antallet af lønmodtagere med 4100 i gennemsnit hver måned de første 11 måneder af året.

I november 2019 er det den offentlige beskæftigelse, der trækker ned. Mens der er skabt 800 nye lønmodtagerjob i de danske virksomheder og organisationer, er der blevet 1000 færre i den offentlige forvaltning.

Antallet af lønmodtagere siger ikke kun noget om antallet af lønsedler, men er ifølge cheføkonom hos Dansk Byggeri Bo Sandberg også et godt billede på, hvordan det går med dansk økonomi.

- Lønmodtagerbeskæftigelsen er en glimrende strømpil for arbejdsmarkedet og sundhedstilstanden i økonomien i det hele taget, skriver han i sin analyse af dagens tal.

- Og det er et nøgletal, som heller ikke efterfølgende bliver revideret i tide og utide.

Trods den svage november maner flere økonomer til ro og beskriver en blød landing efter et længere opsving. En af dem er Arbejdernes Landsbanks cheføkonom, Jeppe Juul Borre:

- Det meget lille fald i beskæftigelsen i november tillægger jeg ikke stor værdi, skriver han i sin analyse.

- Helt generelt har der i Danmark aldrig været så mange, som kan trække i arbejdstøjet hver morgen, som det er tilfældet i øjeblikket. Det står dog alligevel klart, at fremgangen ikke er lige så kraftig som tidligere. Det er ikke overraskende med så langt et opsving.

Alle understreger dog, at udvidelsen af folk på arbejdsmarkedet må forventes at bremse op.

Dansk Industris vicedirektør, Steen Nielsen, forventer, at de danske virksomheder i 2020 kommer til at øge antallet af lønmodtagere med 11.000 mod 27.000 i 2019.

Ifølge Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, kan uro i omverdenen med eksempelvis handelskrig og brexit meget vel have spillet en rolle, når virksomhederne ansætte færre nye folk end tidligere.

- Når virksomhederne bliver mere usikre på de økonomiske udsigter, så vil de normalt holde igen med at udvide medarbejderstaben, skriver han i sin analyse.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

Annonce